Ny fleksibel masteruddannelse om evaluering

26-03-2008
Der er et stigende fokus på evaluering og kvalitetssikring af uddannelse. Det er derfor væsentligt, at evalueringen varetages af professionelle, som kan kombinere faglig og pædagogisk viden med indgående kendskab til evalueringsteori og -metode og til, hvordan resultaterne kan tolkes og bruges.
Målet med den nye uddannelse er at give de studerende indsigt i den omfattende forskningsbaserede viden om, hvordan man kan tilrettelægge, gennemføre og følge op på evalueringer og give dem kompetence til at arbejde konkret med evaluering og kvalitetsudvikling i hele uddannelsessystemets fødekæde - fra grundskole til videregående uddannelse og kompetenceudvikling i bred forstand.
Læs mere om uddannelsen www.dpu.dk/evaluering.