Ny grundlov, nyt koncerthus – og en lysere fremtid?

 

10-12-2010

Er der grund til optimisme?

Optimismen er ellers ikke overvældende, i det mindste for de mange fraflyttede. I løbet af 2010 flytter dobbelt så mange fra Island som til Island. De fleste flytter til Norge. Størstedelen af dem, som flytter hjem, kommer fra Danmark.

Ved havnen i Reykjavik er en stor kulturbygning, Reykjavik Koncerthus, ved at tage form. “Harpa” er navnet på den nye og kostbare bygning, som kunstneren Ólafur Elíasson har medvirket til med en facade af stål og glas. Da krisen ramte i oktober 2008, så hårdt at landes tre største banker og centralbanken gik under, var der ikke mange som troede, at det nye og store koncerthus skulle blive færdigbygget. Men regeringen besluttede sammen med Reykjaviks kommune at fortsætte. Man var ellers bange for, at den halvfærdige bygning skulle symbolisere krisen. Måske ville man også vise, at et kraftfuldt kulturliv kan bane vejen ud af krisen. Krisens natur er ikke kun økonomisk. Den er i høj grad en tillids- og anseelseskrise. Med penge kan man ikke opbygge tillid og anseelse. Men med penge kan man måske bygge huse, som styrker den kulturelle udfoldelse. Og dermed nationens selvtillid? Det vil fremtiden vise. Det nye koncerthus ventes at åbne for publikum i maj næste år.
Det er en udbredt holdning, at en grundlæggende reform af samfundets fundament er nødvendig, hvis Island skal komme ud af krisen. Den islandske forfatnings grundsten er en grundlov, som Christian IX medbragte under sit besøg i Island i 1874. Grundloven er visselig blevet udviklet. For eksempel blev den danske konge skiftet ud med en islandsk præsident i 1944. Det var den danske konge ikke så glad for. Siden republikken Island blev etableret, er det gjort 5 forsøg på at udvikle og tilpasse grundloven. Ændringen har dog været minimal, bortset fra de afsnit, som har med menneskerettigheder at gøre. Flertallet i Althingi har til enhver tid haft begrænset interesse i at gennemføre flere velbegrundede forslag til ændringer af grundloven. Den nuværende statsminister, Jóhanna Sigurðardóttir, har i gennem årene som altingsmand mange gange foreslået en selvstændig grundlovsforsamling for at udvikle den islandske forfatning i takt med dagens samfundsstruktur og behov.
Men efter krisen blev det muligt, som før ikke havde været muligt. Althingi besluttede sidste sommer at oprette en grundlovsforsamling. Der var mange kandidater som var villige til at deltage i forsamlingen. Lørdag den 27. november 2010 var det muligt at vælge mellem i alt 523 kandidater til de 25 pladser i forsamlingen. Partipolitikken blev holdt udenfor. Det var en skuffelse, ikke kun for statsministeren, at kun 36 % af de stemmeberettigede valgte at stemme.

Er borgernes manglende deltagelse tegn om træthed?

Valgdeltagelse på Island har med få undtagelser været meget god. Vi kan se tal over deltagelse som stammer tilbage fra 1874. Stort set viser tallene i sidste århundrede valgdeltagelse på mellem 75 og 90 %. Sammenligning af tal over deltagelse i de 7 afholdte referendums i Island viser dog en større variation. Bundrekorden, var den19. oktober 1918 når kun 43,8 % av Islændingene deltog i referendum om forbundslov med Danmark. På den tid hærgede flere plager landet. Pandemi, den spanske syge rasede og vulkanen Katla var i udbrud. Det kan forklare det lave tal. Næste referendum blev holdt i maj 1944. Da at beslutninger om forbundsloven med Danmark blev underkastet en afstemning blandt vælgerne. I den samme referendum ophævedes forbundsloven og en ny grundlov for Island blev vedtaget. Da var deltagelsen rekord høj eller 98,4 %. I foråret troede mange at bunden i det 21 århundrede var nået. Kun 60 % stemte ved valget om en Icesave aftale i foråret. Og den gang var valget enkelt, ja eller nej til en aftale med Holland og UK, om tilbagebetaling av penge som beboere i disse land havde til gode i de krakkede islandske banker.
Men som sagt var det endnu færre som deltog i november i valget av repræsentanter til grundlovsforsamlingen. Det kan være sværere at vælge mellem 523 kandidater end at vælge mellem ja og nej. At finde mennesker, som i kraft af deres viden, karakter og erfaring er kapable til at stikke en fornuftig vej ind i fremtiden. Der er ingen mangel på forklaringerne på den rekordlave deltagelse. Alt for mange kandidater gør valget uoverskueligt, komplekse valgregler og kort tid for kandidaterne at præsentere sig, er blandt det, som nævnes som forklaring. Således var det kun 29,4 % af vælgerne som benyttede sine muligheder fuldt ud og valgte 25 kandidater på sin valgseddel, mens 3,4 af kun valgte en kandidat. Lav deltagelse kan svække forsamlingens mandat og gøre det muligt for Althingi at pille i det forslag, som forsamlingen skal levere i løbet af foråret 2011.
Som et tilløb til grundlovsforsamlingen blev der i oktober afholdt et stormøde i Reykjavik med knapt 1000 deltagere, som blev valgt som et repræsentativt statistisk udvalg af hele landets befolkning. Denne nationale forsamling varede kun en dag og resulterede i et dokument, der beskriver nogle principielle aspekter som skal ind i den nye grundlov. Det inkluderer, at alle stemmer skal have samme vægt ved valg, og at landet ikke skal deles op i valgkredse. Tredeling af statsmagten skal cementeres, og der skal være folkeafstemning om større sager. Grundloven skal kun kunne ændres ved folkeafstemning, og retten til at sidde i Althingi skal begrænses til et defineret antal valgperioder. I Island er det mange som mener at denne forsamling er en nyskabelse i demokratiets udvikling i Island, og det kan være en model som også kan bruges i andre land. Og er man optimist kan man stadigvæk tro på at der ved fremtidens folkeafstemninger bliver flere aktive borgere end i november 2010.

Udvandring på grund af dårlig økonomi men øboere plejer at vende tilbage

Hvert femte af Islands ca. 100.000 hjem har en boliggæld, som er højere end værdien af boligen. Hvert tiende hjem kan ikke finde penge til afbetalinger. Regeringens forsøg på at forbedre forudsætningen for gældplagede familier kan ikke matche forventningerne. Reykjavik er fortsat plaget af de protester, som i sin tid væltede Geir Haardes regering, en tidligere statsminister, som nu skal forsvare sin embedsførelse før krisen over for landsretten. En ledighed på 8 % hjælper ikke. Derfor kommer det ikke som en overraskelse, at i år har 6.500 Islændinge valgt at søge sig et nyt hjem uden for Island. De fleste som flytter, er under 40 år gamle. Hver tredje af de bortflyttede finder vejen til Norge. På samme tid er 2.500 Islændinge flyttet hjem, hvoraf 1.000 kommer fra Danmark. Det kan være et problem for fremtidens Island, at så mange unge flytter. Men erfaringen viser, at islændingen oftest finder vejen hjem igen, og kommer med mange erfaringer og venskaber på tværs af landegrænser, som beriger det islandske samfund.

Mere info: www.thjodfundur2010.is/english