Nye fagskoler har dybe rødder

25-08-2011

For længe siden var det fattige sypiger, som greb ud efter nye kvalifikationer i håb om at skabe sig et erhverv som skræddere eksempelvis. På en håndarbejdsskole fik de lært både at tegne mønstre og skære til ved at kigge en rutineret fagmand over skulderen og gøre kunsten efter om og om igen. Og med inspiration i nye design, de ikke tidligere havde mødt, udviklede de selv egne løsninger, når det var påkrævet.
Eller brede kredse af unge piger: Inden de blev gift og stiftede familie, var det vigtigt for alvor at få styr på den kommende husførelse. Såvel viden om de farlige bakterier som helt konkrete husgeråd sugede de til sig i husholdningsskolernes køkkener. Og inden sengetid kunne både elever og lærere mødes over aktuelle magasiner og aviser – snart startede en debat om aktuelle tendenser i verden lige uden for skolens dør.

Gøremåls pædagogikken

I dag spiller kvinder en ganske anden rolle i samfundet, og det meste syarbejde er for længst rykket langt mod øst. Men en række af landets op til 100 år gamle Husholdnings- og Håndarbejdsskoler har løbende formået at omstille sig til nye tider. Og de 14, som i dag eksisterer, oplever, at de stadig har en vigtig rolle at spille overfor helt nye generationer, fordi de repræsenterer en unik læringsstil.
- Vi er dybt funderet i det, vi kalder gøremåls pædagogikken, forklarer Karen Maigaard, der er forstander ved Odense Fagskole og fortsætter:
Oprindeligt tog skolerne afsæt i kvindernes gøremål i hjemmene. Deltagerne skulle blive mere bevidste og dygtigere til deres konkrete arbejdsopgaver, men nok så vigtigt skulle deres horisont udvides gennem kunst- og kulturfag eksempelvis. Et ophold på en Husholdnings- og Håndarbejdsskole blev anset som en del af den almene dannelse for kvinder, men efterhånden også som en vej til at skabe sig et erhverv, forklarer Karen Maigaard.

Læringen sker midt i fagets kultur

I dag tilbyder Odense Fagskole linjerne animation, beklædning, design, iværksætteri, kunst og forfatter. Underviserne er fagfolk, som alle har et professionelt virke udenfor skolen som eksempelvis tegner, designer eller skrædder.
- For en skole som vores er det essentielt, at læringen aldrig sker løsrevet fra fagets kultur. Underviserne skal både fungere som faglige forbilleder, som vi kender det inden for mesterlæreren, og være den, eleverne kan spørge til råds om, hvordan man håndterer kontakten med kunderne eller sikrer sig, at man løbende udvikler sig inden for sit fag, fortæller Karen Maigaard.
Den almene samt demokratiske dannelse er ligeså væsentlige dele af den kulturarv, De Frie Fagskoler bærer med sig ind i det nye millennium. Almene emner bliver integreret i specialeundervisningen, ligesom der er selvstændige timer i samfundsfag, filosofi, musik samt kunst- og kulturhistorie blandt andet.

Udvikling gennem fællesskab

Mange af eleverne bor desuden på skolen, mens andre er dagelever. Og fællesskabet, som opstår på grundlag af kostskoletraditionen, er endnu en vigtig brik i læringen, forklarer forstanderen.
- Mange af vore elever fremhæver, at de er blevet bedre til at skabe sociale netværk, blevet mere selvstændige og målrettede. De oplever, at de får større livsforståelse og bliver mere parate til at træffe valg om uddannelse og arbejde eksempelvis. For næsten hundrede år siden så Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne det blandt andet som deres opgave at stimulere livsdueligheden hos eleverne. Den mission har vi stadig som Frie Fagskoler, pointerer Karen Maigaard.

Rummelighed giver nye muligheder

Blot 50 årselever er for tiden i gang på Odense Fagskole. Elevtallet på de Frie Fagskoler er i disse år faldende på grund af lavere statstilskud og øget deltagerbetaling. Det er paradoksalt, mener skolerne, når det på samme tid halter alvorligt med at nå målsætningen om, at 95 procent af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
- Fagskolerne har en rummelighed og anderledes tilgang til læring, som giver mange af vores elever en ny tro på egne evner og lyst til at fordybe sig. Også i det boglige selvom de har følt sig skoletrætte og oplevet en del nederlag. Når de unge får en anden indføring i fag og brancher, som interesserer dem, får mange mod på at gå i gang med en erhvervs- eller en gymnasial uddannelse, fordi de ved, at den giver adgang til de videregående kreative uddannelser, de eksempelvis drømmer om, siger Karen Maigaard.

Grundlag for vækst

I takt med den tiltagende brobygning imellem de forskellige uddannelsesinstitutioner tror Karen Maigaard på nye vækstmuligheder for fagskolerne, hvis ambitionen om næsten alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse skal opfyldes.
- Trods mange initiativer er det endnu ikke lykkedes for alvor at bremse det store frafald fra erhvervsuddannelserne. Som jeg ser det, appellerer vores læringsstil til en væsentligt større gruppe unge end dem, vi i dag har fat i. Får vi mulighederne for med vores 10. klasses tilbud at være et bindeled mellem folkeskolen og erhvervsuddannelserne, tror jeg, at vi kunne vokse os dobbelt så store som i dag i løbet af få år, vurderer hun.

Links:

Læs mere om Odense Fagskole:
www.ofag.dk
Se rapporten ”Husholdnings- og håndarbejdsskolerne i det 21. århundrede”:
PDF