Nyskabende beskæftigelsesindsats styrker innovationen

Tværfaglighed, medansvar og mulighed for at bringe egne erfaringer og kompetencer i spil, er nogle af nøglerne til at få akademikere i arbejde og på samme tid øge innovationen.

Det er erfaringerne fra Frederiksberg Kommune, der med en række tiltag forsøger at nytænke beskæftigelsesindsatsen for akademikere.

Akademikere bidrager til vækst og innovation

Undersøgelser viser, at ansættelse af akademikere i små og mellemstore virksomheder er med til at øge beskæftigelsen i virksomheden blandt alle medarbejdergrupper. Derudover bidrager virksomheder, der ansætter akademikere, med innovation, ny viden og nye idéer, til gavn for hele samfundet.

Det giver derfor rigtig god mening at forsøge at bringe akademikernes kompetencer i spil inden for netop disse områder. Det har Frederiksberg kommune forsøgt gennem flere tiltag, blandt andet forsøgsprojektet 50 i 180.

Meningsfulde beskæftigelsesforløb

Lise Hansen er centerleder for Akademiker Center og Virksomhedsservice i Frederiksberg kommune. Hun fortæller, at der er et indbygget paradoks i mange typer løntilskud. På den ene side er der krav om, at stillinger med løntilskud ikke må tage arbejde fra andre; på den anden side er meningen med forløbene, at de skal vedligeholde og udvikle deltagernes kompetencer, og altså være så indholdsrige som muligt. Dette skal honoreres inden for rammerne af nogle meget korte forløb, hvilket i sig selv betyder, at der typisk er tale om enkle opgaver, der ikke kræver megen oplæring.

Det er blandt andet det paradoks, Frederiksberg kommune har forsøgt at løse med projektet 50 i 180. Ambitionen har været, at der skal være tale om meningsfulde forløb, der bidrager til reel opgave- eller problemløsning og den enkelte deltagers udvikling, men som samtidig ikke tager arbejdet fra nogen.

Uløste problemer og udfordringer

Projektets titel refererer til, at 50 akademikere blev ansat i løntilskud i 180 dage og i denne periode skulle hjælpe med at udvikle forskellige scenarier og løsningsforslag til problemer og udfordringer, som kommunens afdelinger havde identificeret. Der skulle være tale om udfordringer, som ikke ellers ville blive løst.

Udfordringerne var mangfoldige, fra dårlig lokaleudnyttelse på kommunens skoler, over ønske om at kunne arbejde bedre med trivsel på arbejdspladsen, til anvendelsen af digitale redskaber i daginstitutionerne.

Trivsel_Cover_1000.jpg

Tværfaglighed som nøgle til innovation og bedre selvforståelse

De 50 akademikere blev fordelt på ni hold med fire til seks medlemmer. Hvert hold skulle arbejde med en given udfordring. Der blev i sammensætningen af hold og valget af udfordringer til de enkelte hold ikke kigget på, hvilken baggrund de enkelte deltagere havde. En uddannet præst, læge og historiker kunne blive sat sammen om at arbejde med udfordringen vedrørende ”ny trafikskiltning i kommunen”.

Netop det, at så forskellige fagligheder blev sat sammen var med til at understøtte, at den enkeltes erfaringer og faglighed blev bragt tydeligt i spil. Der kom nye og utraditionelle input til opgaveløsningen, og de lærte i højere grad at finde fælles sprog og samarbejde på tværs. Deltagerne giver udtryk for at det har givet dem en større tro på og bevidsthed om, at deres redskaber kan bruges til at løse mange forskellige slags opgaver, fortæller Lise Hansen.

Konkrete løsninger, der kan bruges

Underprojekterne har mundet ud i nytænkende og innovative løsningsforslag på gængse problemstillinger i de kommunale afdelingers hverdag. Flere af idéerne er på den korte tid blevet så veludviklede, at de vil kunne tages i brug meget snart. Det viser en analyse, tænketanken Cevea står bag.

En gruppe har udviklet en app, LokaleNu, til at booke og afbooke lokaler på skolerne En anden gruppe har arbejdet med medarbejdertrivsel, og har udviklet et værktøj, der med fokus på handlen kan implementeres i hverdagen. Endelig er endnu en app blevet udviklet af den gruppe, der fokuserede på, hvorledes daginstitutionerne bedre kunne udnytte de læringsmuligheder, der er i byen.

Tre meget forskellige udfordringer og løsninger, som alle vurderes at kunne tages i brug med det samme og som potentielt også vil kunne eksporteres og anvendes andre steder.

Konstruktiv indsats

Med 50 i 180 er det traditionelle forløb erstattet af en mere konstruktiv og fremadrettet indsats. Der er tale om et lærende forløb, hvor deltagerne selv udfylder rammerne, der etableres af virksomhedscenteret.

Resultaterne er positive, både for den enkelte deltager og i større perspektiv. Deltagerne får skabt et netværk og de bliver mere bevidste om deres egne kompetencer og har fået en skarpere faglig profil. Projektet har ifølge Cevea bidraget til at styrke den enkeltes jobmuligheder og samtidig skabt innovative løsninger på konkrete problemstillinger.

Flere af løsningerne vil kunne udbredes. Det kan konceptet også. Forsøgsprojektet tog udgangspunkt i udfordringer, de kommunale enheder oplever i hverdagen. Det vil være oplagt også at udforske udfordringer, som private organisationer oplever.

Fakta

Akademikernes A-kasse har samlet en række undersøgelser, der analyserer effekten af at ansætte akademikere. Undersøgelserne kan findes her.

Du kan læse om projektet ”50 i 180” her, hvor der blandt andet er en beskrivelse af de ni konkrete forslag og hvor Ceveas analyse af projektet også findes.

I Frederiksberg kommune udgør akademikere 48 % af de arbejdsløse.