Nytænkning skal gøre nordiske sprog cool blandt unge

 

04-04-2011

Dette årti bliver afgørende for, om vi kan tro på, at der også i fremtiden vil bestå et nordisk sprogfællesskab. Advarslen har lydt i dagspressen fra sprogeksperten Jørn Lund, der er formand for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og har stået i spidsen for regeringens sprogudvalg. Såvel danske skoleelever som deres lærere har minimal interesse for svensk og norsk sammenlignet med tidligere generationer. Og billedet er ikke markant anderledes i det øvrige Norden.
- De nordiske sprog har tidsånden imod sig. Folk synes, det mere fremmedartede er mere spændende. Men det er et paradoks, når flere danskere, svenskere og nordmænd besøger hinandens lande end nogensinde, har han udtalt til Kristeligt Dagblad.

Sprogpiloter som redningskrans

Alligevel dømmer han ikke alt håb ude for ideen om et nordisk sprogfællesskab. Jørn Lund fremhæver det fællesnordiske projekt Sprogpiloter, hvor over 100 lærere, vejledere og konsulenter de seneste år er blevet uddannet i at undervise i nabosprog og -kultur samt i metodeudvikling af konkrete undervisningsforløb. Sprogpiloterne kan blive en redningskrans for forståelsen af nabosprogene, vurderer han.
Den ambition vil Lis Madsen gøre sit til at leve op til. Til daglig er hun uddannelsesleder ved UCC, Læreruddannelsen Zahle, desuden har hun fra starten stået i spidsen for Sprogpiloterne som både har modtaget EU’s Sprogpris og er blevet forlænget med yderligere to år til udgangen af 2012 med støtte fra nordiske puljer på grund af projektets første gode resultater.

Bevidstgør eleverne om at de kan

En meget vigtig del af forløbet har været at udvikle konkrete ideer til både materialer og undervisningsforløb. Dels med udgangspunkt i Sprogpiloternes egne interesser og erfaringer, dels med afsæt i de faglige oplæg om eksempelvis sprogforståelse, nordisk kultur og børne- og ungdomslitteratur, der også har været på programmet.
- Vi er meget optagede af at inddrage de sociale medier som Youtube og Facebook, hvor børn og unge dagligt færdes. Desuden skal vi helt grundlæggende få eleverne til hurtigt at opdage alt det, de faktisk kan, når det gælder nabosprog. Der er masser af fælles ord i de nordiske sprog, og bliver de først bevidste om deres egen kunnen, øger det motivationen betydeligt, fremhæver Lis Madsen.

Nordisk rap før litterære klassikere

Sprogpiloterne lægger konsekvent vægt på at tage afsæt i det, der optager børn og unge. Derfor har de blandt andet arbejdet med nordisk rap, så må klassikere som Henrik Ibsen og Astrid Lindgren komme i anden række. Men det klassiske er langt fra bandlyst: Nordiske folkeviser kan udmærket nyfortolkes som rap, eleverne kan læse afsnit af store klassikere eller diskutere, hvordan de hver især opfatter Edvard Munchs malerier.
Med intentionen bag Sprogpiloterne bevæger både lærere og elever sig ud på nyt vand. Derfor har deltagerne under kursusforløbet gjort sig mange overvejelser om, hvordan konkrete forløb kan tilrettelægges, så eleverne forstår hvorfor, det giver mening at arbejde med et eller flere nye nabosprog. Ved eleverne fx, at de om få dage skal udveksle digte eller rap-tekster med en klasse i et andet land, virker forløbet målrettet og konkret.

Plads til idéudvikling

- Deltagerne mødte selv med mange ideer til, hvordan udfordringerne kan gribes an, ligesom de gerne ville introducere kursuskollegerne for aktuel børne- og ungdomslitteratur, de selv havde gode erfaringer med. Derfor valgte vi at afsætte god tid til indbyrdes idéudvikling ved siden af de fem kursusdages faglige oplæg, fortæller Lis Madsen.
Tilbage i dagligdagen igen har Sprogpiloterne arbejdet videre med at udvikle og gennemføre undervisningsforløb, ofte i netværk på tværs af landene. De nye erfaringer er blevet delt på en opfølgningskonference for flere hold af Sprogpiloter. Her var bl.a. workshops om testning af svenske elevers kompetencer i nabosprog, et brevvekslingsprojekt mellem en dansk og en norsk klasse og eksempler på, hvordan finske elever havde arbejdet med nationaleposet Kalevala i både tegning, teater og på flere nabosprog.

Rekrutteringen gav pote

Deltagerne har været meget engagerede både under selve kurset og med hensyn til at sætte egne undervisningsforløb i gang. Det tilskriver Lis Madsen dels rekrutteringen, hvor man er gået gennem såvel nordiske som nationale faglige netværk, via skoleledere og læreruddannelserne.
- Vi er bevidst gået efter ildsjæle, der enten allerede havde erfaringer med nordisk samarbejde eller hurtigt så ideen. Det har virket langt bedre end at slå kurset op i fagtidsskrifter, siger hun.
Desuden har såvel konsulenter i kommuner og ministerier som lærere, der har praktikvejlederfunktioner  for lærerstuderende, deltaget, og de har været gode til at sprede budskabet ud om efterfølgende kurser i deres store netværk, ligesom de har inspireret til undervisning i nabosprog.

Gymnasier interesserede

Mens man i pilotfasen savnede et større antal norske og finske deltagere, er de siden kommet godt med. I det hele taget mærker arrangørerne en stigende interesse for projektet blandt andet fra gymnasieverdenen.
- Det er rigtig dejligt at opleve en masse positiv respons fra de forskellige faglige miljøer. Derfor har vi også en forventning om, at vi igen finder økonomisk støtte og derved lykkes med at fortsætte indsatsen efter 2012, siger Lis Madsen.

Læs mere:
www.sprogpiloter.dk
http://nordsprak.dk/site
www.nordisksprogkampagne.org