Otte grunde til at lykkes

22-08-2012

Den kreativitet, professionelle musikere, skuespillere og andre kunstnere besidder, har værdi for mange organisationer og virksomheder. Kunstnere hyres som innovationskonsulenter, når arbejdspladser har brug for anderledes ideer til at sikre videndeling, forbedre dialogen internt eller med kunderne eller at skabe rekreative rum for medarbejderne for pause og eftertanke eksempelvis.
Dansk Artist Forbund fik sammen med et konsulentfirma øje på det nye arbejdsmarked for kunstnere og skabte i 2010 uddannelsesforløbet Kunstgreb i samarbejde med Center for Kunst og Lederskab ved Copenhagen Business School, CBS. Kunstgreb er et af godt 20 uddannelsestiltag i Norden, nordiske forskere har gransket for at identificere, hvad der kendetegner de uddannelsesinitiativer, som møder nogle af de udfordringer, Norden står overfor i disse år. I alt har forskerne identificeret otte såkaldte fremgangsfaktorer (se boks).

Netværk, fleksibilitet og behov

- Kunstgreb er blandt andet kendetegnet ved at være netværksorienteret, fleksibelt og af at have fokus på de forskellige parters behov. Det er udviklet af en faglig organisation for kunstnere i samarbejde med private konsulenter og CBS. Og de konkrete uddannelses- og praktikforløb tilrettelægges i tæt dialog med både kunstnerne og virksomhederne – man tager sig tid til at afdække den enkeltes kompetencer og arbejdspladsernes behov for udvikling for at lave det bedst mulige match. Kunstgreb adresserer på én gang både den enkelte virksomheds og kunstners samt hele Danmarks behov for udvikling, innovation og jobskabelse, siger Anne Liveng, der er lektor og studieleder ved Roskilde Universitet, RUC og med i den nordiske forskergruppe.

Meget forskellige betingelser

Det har været interessant for Anne Liveng at se, at de fremgangsfaktorer, forskerne har identificeret, fungerer i vidt forskellige kontekster.
- Betingelserne for uddannelsesprojekterne, vi har undersøgt, er meget forskellige. Ét handler om kompetenceudvikling blandt tidligere ansatte på den amerikanske base i Keflavik i det lille islandske samfund, andre om medarbejdere ved store industrivirksomheder i Sverige og Finland, mens de danske projekter er fundet i bl.a. servicesektoren, som udgør en stor del af vores arbejdsmarked. Samtidig har det været spændende at se, at vi i Norden i høj grad trækker på en fælles tradition i vores syn på læring og efteruddannelse, selv om vore samfund er forskellige, konstaterer hun.

Interesser kan mødes

Under arbejdet mødtes forskerne bl.a. til en konference i Lund med en række repræsentanter fra virksomheder, faglige organisationer og uddannelsesinstitutioner.
- Det var rigtig givtigt at lytte til en række helt konkrete erfaringer fra arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Desuden åbnede der sig interessante principielle diskussioner om, hvad det er for en vækst, vi vil fremme gennem vores uddannelsestiltag, og i hvilken grad, der i dag fokuseres på arbejdsmarkedets behov frem for på den enkeltes læring og udvikling gennem hele livet.
Et projekt som Kunstgreb dokumenterer, at de forskellige interesser godt kan integreres, påpeger Anne Liveng.
- Her mødes virksomhedernes behov for udvikling med kunstneres kreative kompetencer samtidig med, at kunstnerne udvider deres muligheder med et formelt uddannelsesforløb, siger hun.


Otte fremgangsfaktorer:

• Netværksorienteret
• Procesevaluering
• Fleksibelt
• Fokus på behov
• Nye roller for institutionerne
• Involvering af nye målgrupper
• Fællesskab som pædagogisk strategi
• Holdbare nye strukturer og forankring

Links:
www.nordvux.net/portals/0/_dokumenter/2013/8_framgangsfaktorer_upd.pdf
www.kunstgreb.dk

Publicerat 22.8.2012