PIAAC i Norden, del 2

Resultater fra den hidtil største internationale undersøgelse af voksnes grundlæggende færdigheder i læsning, regning og problemløsning med IT.
Anders Rosdahl

Af Anders Rosdahl

PIAAC-undersøgelsen (The Programme for the International Assessment of Adult Competencies) blev gennemført i 2011-2012 i 24 lande. Der er tale om den hidtil største internationale undersøgelse af voksnes grundlæggende færdigheder i læsning, regning (matematik) og problemløsning med IT. Mere end 22.000 personer blev testet i de fire nordiske lande deltog i undersøgelsen, Danmark, Finland, Norge og Sverige. De repræsenterer samlet cirka 16 mio. personer i alderen 16-65 år. 

I den anden af tre artikler gennemgår den danske sociolog Anders Rosdal hovedresultaterne fra PIAAC-undersøgelsen med fokus på den ulige fordeling af færdigheder ud fra uddannelse, alder, oprindelse, køn, beskæftigelse og helbred. 

Uligheden i fordelingen af færdigheder inden for lande er mindst lige så udtalt som variationen mellem lande. De vigtigste faktorer, der opdeler befolkningen i grupper med gode og mindre gode færdigheder er uddannelse, alder og indvandrerstatus.

Uddannelse

Hovedtendensen er, at jo højere uddannelsesniveau, des bedre læsefærdigheder, regnefærdigheder og færdigheder i problemløsning med IT. Dette sammenhæng skyldes for det første, at uddannelse, især hvis der indgår boglige elementer, kan bidrage til udvikling og vedligeholdelse af de tre grundlæggende færdigheder. Samtidig kan uddannelse formodes at tiltrække de mest lærenemme og uddannelsesmotiverede samt dem, der i forvejen har de bedste færdigheder. Uddannelse kan således tillige formodes at have en såkaldt selektionseffekt. Desuden betyder et højere uddannelsesniveau, at man får nemmere adgang til arbejdsmarkeder og job, hvor færdigheder i særlig grad bruges, vedligeholdes og udvikles, hvilket således kan være en tredje forklaring på sammenhængen mellem uddannelse og grundlæggende færdigheder

Alder

I intervallet fra 16 år til omkring 30 år (afhængigt af type af færdighed og det land, der betragtes) ses det, at stigende alder betyder stigende niveau for grundlæggende færdigheder. Fra omkring 30-års alderen til 65 år ser vi den modsatte tendens: Stigende alder betyder svagere færdigheder. Personer i aldersgruppen 55-65 år har i gennemsnit ringere færdigheder end aldersgruppen 16-24 år.

Stigningen i de yngre aldersgrupper fra 16 år til cirka 30 år hidrører uden tvivl primært fra en alderseffekt: Efterhånden som unge mennesker bliver ældre, gennemfører flere og flere en ungdomsuddannelse, enten erhvervsrettet eller studieorienteret, og en videregående uddannelse.

Faldet i de grundlæggende færdigheder i intervallet fra cirka 30 år til 65 år kan stamme fra en generationseffekt, dvs. at yngre generationer gennemgående har opnået mere uddannelse end de ældre generationer. De unge har også mere erfaring med IT og computere, som først er blevet taget bredt i anvendelse inden for de seneste årtier.

Faldet i færdigheder i intervallet fra cirka 30 år til 65 år kan også, i hvert fald delvis, hidrøre fra en alderseffekt, dvs. processer som finder sted i løbet de enkelte menneskers tilværelse. Biologiske faktorer kan spille en rolle. Demens kan nævnes som et ekstremt eksempel. Alderseffekten kan også have en social komponent. Økonomisk teori argumenterer fx for, at incitamentet til at tage voksenuddannelse mindskes med lønmodtagernes stigende alder – både lønmodtagerens eget incitament og arbejdsgiverens. Vores samfund og arbejdsmarked fungerer måske på en sådan måde, at mulighederne og motivationen for at lære og vedligeholde færdigheder i mange tilfælde mindskes, efterhånden som man bliver ældre.

Hvis man korrigerer for uddannelsesniveau, finder man også, at niveauet for de grundlæggende færdigheder mindskes, jo ældre aldersgruppe, man betragter. Det peger i retning af, at det lavere færdighedsniveau i de ældre aldersgrupper næppe alene kan skyldes en generationseffekt.

Indvandrerstatus

Ifølge PIAAC udgør indvandrerne, her defineret som personer der er født i udlandet, 4,8 procent af den 16-65-årige befolkning i Finland; 10,8 procent i Danmark; 12,4 procent i Norge og 16,8 procent i Sverige. I disse lande udførte indvandrerne de kognitive test på værtslandets sprog. I følge PIAAC har indvandrere i alle nordiske lande ringere målte færdigheder end ikke-indvandrere. Forskellen i læsefærdigheder er omkring 40-50 score-point, dvs. meget betydelig.

Det lave uddannelsesniveau blandt mange ikke-vestlige indvandrere forklarer kun delvis indvandrernes lave færdighedsniveau. Indvandrere har også lavere færdigheder end ikke-indvandrere, når der er korrigeret for forskelle i uddannelse. Det betyder, at andre faktorer, herunder opholdstiden i landet, medvirker til at forklare variationen i færdigheder blandt indvandrere.

Køn

Ud over uddannelse, alder og indvandrerstatus bidrager en række andre forhold til at forklare variationen i færdigheder. Det drejer sig om køn, beskæftigelse og helbred.

Kvinder og mænd har omtrent samme gennemsnitlige læsefærdigheder i henholdsvis Danmark og Finland. I Sverige og Norge har mænd i gennemsnit noget bedre læsefærdigheder end kvinder. Kønsforskellen er mere udpræget for så vidt angår regnefærdigheder og færdigheder i problemløsning med IT: I alle fire lande klarer mænd sig bedre end kvinder på disse to områder. Kønsforskellen til mændenes fordel er mindre i de yngre end i de ældre aldersgrupper—hvilket er konsistent med en formodning om, at ligheden mellem kønnene er forøget på dette felt inden for de seneste årtier. 

I følge PISA er piger klart bedre til at læse end drenge i 15-års alderen (OECD, 2013a). Denne betydelige kønsforskel er imidlertid langt mindre eller findes slet ikke blandt unge i PIAAC.

Beskæftigelse

I gennemsnit har beskæftigede bedre læsefærdigheder, regnefærdigheder og færdigheder i problemløsning med IT end ledige og andre uden arbejde, idet der i sidstnævnte gruppe ikke medregnes personer, der er under uddannelse. Beskæftigelse og især lang tids beskæftigelse går hånd i hånd med gode færdigheder. En forklaring kan gå begge veje. At være beskæftiget indebærer bedre læringsmuligheder end at være uden arbejde. Omvendt foretrækkes personer med gode færdigheder formentlig af arbejdsgivere. Personer med gode færdigheder har bedre chancer både for at få et job og for at beholde et job.

Forskellige job og stillinger kræver forskellige uddannelsesmæssige og andre kvalifikationer. Derfor er det ikke overraskende, at grundlæggende færdigheder varierer betydeligt mellem forskellige stillingsgrupper. Personer med ufaglært eller manuelt arbejde har således i gennemsnit ringere grundlæggende færdigheder end personer med komplekse job, der kræver længere uddannelse eller kompetencer inden for ledelse. Færdighedsniveauet er generelt lavere i den private sektor end inden for det offentlige, hvor uddannelsesniveauet gennemgående er højest.

Helbred

PIAAC respondenterne blev bedt om at vurdere deres helbred på en 5-trins skala fra “fremragende” til “dårligt”. Der er en klar sammenhæng mellem det selvvurderede helbred og færdigheder på alle tre områder. Et godt helbred og gode færdigheder følges ad. Et dårligt helbred kan nedsætte evnen til at klare sig godt i de kognitive test, og ringe læsefærdigheder kan omvendt betyde, at evnen til at blive opmærksom på og forstå anbefalinger vedrørende sundhed, livsstil og arbejdsmiljø svækkes.

Sammenfattende viser PIAAC, at udvikling og vedligeholdelse af grundlæggende færdigheder er et resultat af komplekse processer, der finder sted i forskellige sammenhænge i løbet af menneskers liv. De generelle mønstre i fordelingen af grundlæggende færdigheder i befolkningen ligner hinanden betydeligt i de nordiske lande. Gode (ringe) færdigheder hænger sammen med at være i en relativt gunstig (ugunstig) situation med hensyn til uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning og andre faktorer, som har betydning for menneskers livskvalitet.

 

Om forfatteren

Anders Rosdahl, sociolog, Københavns Universitet, 1974. Forskningsleder på SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København, siden 1987. Har skrevet mere end 70 bøger og artikler om navnlig arbejdsmarked og uddannelse, herunder voksen- og efteruddannelse. National leder af den danske del af PIAAC (”voksen PISA”) fra 2009 til 2013. Deltager i flere nordiske PIAAC-netværk, herunder et netværk med kollegaer fra Estland, Finland, Norge og Sverige. Dette netværk har i 2015 udgivet en nordisk PIAAC-rapport ”Adult Skills in the Nordic Region”, Nordisk Ministerråd. Artiklerne bygger bl.a. på resultater fra denne rapport.