PIAAC i Norden, del 3

Resultater fra den hidtil største internationale undersøgelse af voksnes grundlæggende færdigheder i læsning, regning og problemløsning med IT.
Anders Rosdahl

Af Anders Rosdahl

PIAAC-undersøgelsen (The Programme for the International Assessment of Adult Competencies) blev gennemført i 2011-2012 i 24 lande. Der er tale om den hidtil største internationale undersøgelse af voksnes grundlæggende færdigheder i læsning, regning (matematik) og problemløsning med IT. Mere end 22.000 personer blev testet i de fire nordiske lande deltog i undersøgelsen, Danmark, Finland, Norge og Sverige. De repræsenterer samlet cirka 16 mio. personer i alderen 16-65 år. 

I den tredje og sidste artikel gennemgår den danske sociolog Anders Rosdahl hovedresultaterne fra PIAAC-undersøgelsen med fokus på voksne med svage færdigheder samt hvordan voksenuddannelsen i landene er indrettet og hvordan den matcher med denne gruppes og dermed samfundets behov.

Fra et uddannelses- og arbejdsmarkedspolitisk synspunkt er det af særlig interesse at sætte fokus på personer med svage færdigheder.

Voksne med svage færdigheder

Personer med svage færdigheder i læsning henholdsvis regning defineres oftest som personer, der befinder sig på niveau 0 og 1 set under ét. Disse personer scorer mindre end 226 på skalaerne på læsefærdigheder, henholdsvis regnefærdigheder, der går fra 0 til 500. Personer på niveau 0 og 1 i læsning er kun i stand til at læse og forstå meget simple tekster med ukomplicerede budskaber, som fordrer en begrænset evne til behandling af information. Personer på niveau 0 og 1 i regning er i kun i stand til at udføre simple matematiske opgaver som fx at tælle, lægge små tal sammen eller sortere. Disse personers evne til at forstå og håndtere matematisk information er begrænset. Personer med svage færdigheder i problemløsning med IT defineres som respondenter på niveau 0 (under 1) på skalaen fra 0 til 500 plus respondenter med utilstrækkelige tekniske IT-færdigheder, dvs. at de ikke var i stand til, eller ønskede at udføre testen på interviewerens computer.

Andelen med svage læsefærdigheder udgør 16 procent af befolkningen i alderen 16-65 år i Danmark, 11 procent i Finland og 13 procent i Norge og Sverige. Andelen med svage færdigheder i regning udgør 13 procent in Finland og 14-15 procent i de andre nordiske lande. Andelen med svage færdigheder i problemløsning med IT er gennemgående noget højere – mellem 25 og 30 pct.

2,1 millioner nordboer læser dårlig

Selv om det er et mindretal, der har svage færdigheder, er der dog tale om mange mennesker. Samlet for de nordiske lande har fx 2,1 mio. mennesker svage læsefærdigheder. Selv om det til en vis grad er et skøn, hvor man præcist sætter grænsen for at være ”svag”, er der ikke tvivl om, at antallet med svage grundlæggende færdigheder er meget højt.

Ville det være muligt gennem voksenuddannelse at hæve fx læsefærdighederne for dem på niveau 0/1 (laveste niveau) til niveau 2 (næstlaveste niveau)? Det kan beregnes, at det skønsmæssigt ville svare til at skulle hæve færdighedsscoren med i gennemsnit 50 point, hvilket ifølge OECDs beregninger svarer til 6-7 uddannelsesår. Selv om den slags beregninger skal tages med forbehold, peger de alligevel på, at det ville være en ganske omfattende opgave at hæve færdighedsniveauet for alle de svageste. På kort sigt ville det ikke være muligt.  Inden for voksenuddannelse er det derfor nødvendigt at prioritere.

For hvem er svage færdigheder et problem?

I gennemsnit klarer personer med ringe grundlæggende færdigheder sig dårligere med hensyn til fx beskæftigelse og livskvalitet end personer med bedre færdigheder. Men ringe færdigheder er ikke nødvendigvis et problem i samtlige enkelte tilfælde. En del af dem, som har læsefærdigheder på niveau 0/1 (laveste niveau), tjener fx det samme eller mere end gennemsnittet for dem, som har færdigheder på niveau 2. Nogle af dem med svage færdigheder klarer sig tilsyneladende tilfredsstillende. Derfor drejer det sig om at finde frem til dem, for hvem svage færdigheder især er et problem.

Andelen med svage færdigheder særlig høj blandt fx kortuddannelse, ældre og personer uden arbejde. Men samtidig kan vi se, at der er et stort antal med ringe færdigheder også blandt fx personer med erhvervsfaglig uddannelse, blandt yngre og blandt beskæftigede. Det er derfor ikke så let at udpege en éntydig målgruppe for voksenuddannelse i grundlæggende færdigheder – bestemt ud fra sociale kendetegn. Personer med svage grundlæggende færdigheder findes næsten overalt i de nordiske samfund.

En af de mulige veje er at sætte fokus på personer, der ser ud til at have eller kunne få problemer på grund af ringe færdigheder, når man møder dem i på arbejdspladserne, i uddannelsessystemet, i det sociale system, i jobcentre (arbejdsformidling) og i frivillige organisationer. Evt. manglende grundlæggende færdigheder som mulig årsag til, at nogle klarer sig mindre godt, bør hele tiden være på dagsordenen, hvilket også er tilfældet mange steder.

Formel vs. ikke-formel uddannelse

I PIAAC sondres mellem formel og ikke-formel uddannelse. Formel uddannelse er uddannelse, der er godkendt af de relevante myndigheder i et land, og som giver en anerkendt og dokumenteret erhvervs- og/eller studiekompetence. Udtrykket ”formel uddannelse” kommer tæt på det, som i daglig tale blot omtales som ”uddannelse”.  

Ikke-formel uddannelse omfatter i PIAAC:

  • Kurser afholdt som fjernundervisning eller kurser over internettet.
  • Organiseret undervisning på arbejdet eller organiseret instruktion fra overordnede eller kollegaer.
  • Seminarer eller workshops.
  • Kurser eller individuel undervisning, som ikke indgår i ovennævnte kategorier.

Hvis en svarperson har deltaget i mindst én af disse fire aktiviteter, kodes den pågældende som deltager i “ikke-formel uddannelse”, der både kan være erhvervsrettet og ikke-erhvervsrettet. Sprogbrugen i PIAAC blev anvendt for at sammenligne lande. Eftersom voksenuddannelse er organiseret meget forskelligt i forskellige lande, svarer PIAAC terminologien ikke præcist til sprogbrugen i noget enkelt land.

Aldersgruppen 30-65 år

De analyser af voksenuddannelse, som gengives i det følgende, omfatter aldersgruppen 30-65 år. Det sker, fordi PIAAC-spørgeskemaet ikke i sig selv præcist fortæller, om den uddannelse, som en person har deltaget i, falder under voksenuddannelse (voksen- og efteruddannelse) i det pågældende land eller indgår som en del af det almindelige uddannelsessystem for unge.

Omkring 60 procent af befolkningen i alderen 30-65 år har inden for de sidste 12 måneder deltaget i formel eller ikke-formel uddannelse mindst én gang, ifølge PIAAC. Ikke-formel uddannelse er den absolut dominerende form, når man måler på andelen, der deltager. Langt det meste voksenuddannelse er jobrelateret; meget finder sted i arbejdstiden, og meget ofte bidrager arbejdsgiveren i betydeligt omfang til at dække omkostningerne.

Omkring halvdelen af befolkningen i alderen 30-65 år har inden for de sidste 12 måneder deltaget i ikke-formel uddannelse mindst én gang. Den samlede varighed for deltagerne estimeres til 63 timer i Finland, 69 timer i Sverige, 74 timer i Norge og 81 timer i Danmark. Hvis man kombinerer frekvens og varighed, estimeres det, at det gennemsnitlige omfang af deltagelse i ikke-formel uddannelse pr. person pr. år i aldersgruppen 30-65 år er 43 timer i Danmark, 37 timer i Sverige, 36 timer i Norge og 33 timer i Finland.

Mange ønsker yderligere kompetencer

Forskellige faktorer forklarer variationer i frekvens og varighed. Personer uden beskæftigelse og indvandrere deltager sjældnere i ikke-formel uddannelse end henholdsvis beskæftigede og ikke-indvandrere, men når de deltager, gør de det i betydeligt flere timer. Ældre deltager både sjældnere og i kortere tid end yngre. Kvinder deltager lidt oftere end mænd undtagen i Norge og Sverige, men varigheden af de to køns deltagelse adskiller sig ikke meget fra hinanden. Sandsynligheden for at deltage i ikke-formel uddannelse stiger med uddannelsesniveau og stigende læsefærdigheder, men varigheden af deltagelse varierer ikke med uddannelsesniveau og synes endda at falde med bedre læsefærdigheder.

Selv om mange hvert år således deltager i voksenuddannelse, er der også et stort antal, som ønsker yderligere kompetencer. Mellem en fjerdedel og en tredjedel af de 30-65-årige i Norden oplyste i PIAAC, at de ønsker yderligere uddannelse, og lige så mange af de beskæftigede vurderer, at de har brug for mere oplæring for at udføre deres nuværende arbejde godt. Lavere alder, højere uddannelsesniveau og bedre læsefærdigheder øger sandsynligheden for at udtrykke ønske om yderligere kompetencer. Men også blandt dem med svage læsefærdigheder er der en udbredt læringsmotivation: Omkring to tredjedele af denne gruppe oplyste, at de i høj grad eller i meget høj grad kan lide at lære noget nyt. Det tyder på et stort potentiale for læring, der under de rette omstændigheder kan aktiveres.  

Samlet viser PIAAC, at der er flere ligheder end forskelle mellem de fire nordiske lande, når det drejer sig om deltagelse i voksenuddannelse og motivation for læring. 


PIAAC i Norden del 1 339 days ago
PIAAC i Norden, del 2 321 days ago