Politikere skal passe på pengene

 

10-09-2008

Læse- og skriveværksteder eller kurser i matematik. Spil, der tager fat i globaliseringens udfordringer, set fra produktionsgulvet i Danmark. Korte faglige kurser eller en fuld erhvervsuddannelse.
Både ledige og kortuddannede i beskæftigelse har de seneste årtier været centrale målgrupper for voksen- og efteruddannelsesindsatsen, og der investeres stadigt flere offentlige midler i området. Men Lars Skipper, seniorforsker ved Anvendt KommunalForskning, er en af flere økonomer, der rejser et stort spørgsmålstegn ved, om indsatsen lønner sig, set med samfundsøkonomiske briller.
- Der er ingen undersøgelser, der giver belæg for at påstå, at den betaler sig – tværtimod. Alligevel er der ingen af de involverede parter herhjemme, der stopper op og efterlyser et ordentligt empirisk grundlag for, om uddannelsesinvesteringerne vitterligt øger produktiviteten, som man forventer. Som jeg ser det, har der bredt sig en konsensus blandt både politikere og organisationerne på arbejdsmarkedet om, at området skal prioriteres højt, uden at man interesserer sig for effekten af investeringerne. Man refererer til den aktive arbejdsmarkeds- samt voksen- og efteruddannelsespolitik, som blev iværksat i 1990’erne samtidig med, at ledigheden faldt. Men det er en myte, at opkvalificeringen af arbejdskraften skulle have forårsaget et fald i ledigheden. Lav- eller uproduktiv arbejdskraft gøres ikke med ét slag til almindelig produktiv arbejdskraft, siger Lars Skipper.

Nyt center et skridt på vejen

Står det til økonomen, kan arbejdsmarkedets parter iværksætte alle de uddannelsespolitiske tiltag, de ønsker – for deres egne penge. Men når det offentlige medfinansierer, må politikerne se yderst kritisk på, hvad de egentlig får for investeringerne. Etableringen af det nye Nationalt Center for Kompetenceudvikling, som har til opgave at sikre større viden og dokumentation for, hvilke indsatser, der lønner sig bedst inden for voksen- og efteruddannelse og voksenvejledning, ser han som et lille skridt i den retning, han efterlyser.
- Den enkelte medarbejder og vedkommendes arbejdsplads oplever det givetvis som en kæmpe gevinst, når ansatte bliver bedre til at læse eller opkvalificeres fra ufaglært til faglært. Men måske er der andre tiltag end netop dette læsekursus, som er vigtigere i et samfundsøkonomisk perspektiv. På samme måde hæfter hverken virksomhed eller medarbejder sig formentlig ved regnestykket fra Det Økonomiske Råd, som viser, at der ofte vil være en nettoomkostning på 100.000 kroner for skatteyderne forbundet med den længerevarende opkvalificering, siger Lars Skipper.

Tidlige indsatser frem for VUC

Det er på en gang meget svært og ekstremt dyrt at sikre mennesker, der af forskellige grunde har lidt det ene nederlag efter det andet i uddannelsessystemet igennem 10-15 år, en uddannelse, når de for længst har rundet de 30 år. Den kendsgerning er velbelyst i både danske og internationale studier, fremhæver Lars Skipper.
- Derfor er der større ræson for politikerne i at sætte tidligt ind. Måske er det slet ikke større VUC (Voksenuddannelsescentre, red.), vi har brug for, men snarere en bedre folkeskole kombineret med solid støtte til socialt udsatte børn. I dag kan vi med meget stor sandsynlighed udpege de af børnene i en børnehave, som slås med en tung social arv og vil være marginaliseringstruede 30 år senere i deres liv, hvis der ikke sættes massivt ind. Og jo tidligere indsats, jo billigere vil den være samlet set. Selvfølgelig skal vi ikke ignorere grupper af voksne, som udviklingen på den ene eller anden måde har overflødiggjort. De kan i stedet sikres beskæftigelse ved hjælp af løntilskud eksempelvis i det omfang, at det overhovedet er nødvendigt, mener forskeren.