Regeringens Disruptionråd sætter danskernes kompetencer til debat

 

Den danske regerings Disruptionråd har gennem flere møder diskuteret danskernes kompetenceudvikling set i lyset af den teknologiske udvikling. Senest i midten af marts, hvor nogle af landets mest centrale og indflydelsesrige personer atter mødtes til debat. Dialogweb tog en snak med en af dem.

 
Disruptionrådet. Foto: Jens Astrup

I 2017 nedsatte Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen, et såkaldt Disruptionråd. Bestående af 31 faste medlemmer (se listen af medlemmer nederst i denne artikel), der repræsenterer både private virksomheder, arbejdsmarkedets parter og eksperter, drøfter og analyserer de Danmarks fremtid, muligheder og udfordringer i og for arbejdsmarkedet, når de mødes et par gange om året. Alle er de nøje udvalgt på baggrund af deres markante indflydelse på samfundet, og sammen fungerer de som rådgivende organ for de danske ministre.

På en håndfuld møder har spørgsmålet om livslang læring og fremtidens kompetencer været på dagsordenen. Senest medio marts, hvor Disruptionrådet mødtes med repræsentanter fra regeringen til det sjette møde i rækken. Som regel er det ikke meget information, der slipper ud fra rådets sammenkomster. Og det er helt bevidst. For konstellationen er tænkt som et fortroligt forum, der ikke må citeres fra. Alligevel lykkedes det Dialogweb at få Stina Vrang Elias, administrerende direktør i Tænketanken DEA, til at sætte et par ord på, hvad der foregår bag de lukkede døre.

Fakta:

Disruptionrådet – Partnerskabet for Danmarks fremtid -  skal frem til udgangen af 2018 drøfte, analysere og komme med forslag til, hvordan vi sikrer, at danske virksomheder og danskerne er godt rustet til fremtiden og fremtidens arbejdsmarked.

Som spydspids for en tænketank, der arbejder for, at intelligente investeringer i uddannelse, forskning og innovation kan bidrage til Danmarks fortsatte konkurrenceevne og velstand, er hun fast medlem af Rådet. Et medlemskab, hun på alle måder er rigtig glad for, fastslår hun.

– Det er meget interessant at høre virksomhedernes perspektiv på, hvad de går og mangler, og hvordan det påvirker dem, hvis de ikke kan få kompetencerne. Vi kan virkelig få diskuteret nogle ting i bund, og der er en meget høj grad af fortrolighed i rummet, der gør, at vi også kan tale om de svære sager. På den måde er det ret unik at sidde sammen – både arbejdstagere og arbejdsgivere, og det har da også taget tid at opbygge den grad af fortrolighed, siger hun.

Stina_Vrang_Elias_7[1].jpg

Fremtiden er her allerede

Nogle af Rådets seneste diskussioner har netop omhandlet efter- og videreuddannelsesområdet, og den fremtid, vi går i møde. Men faktisk buldrer omstillingen allerede derudad, siger hun.

– Der sker rigtig meget allerede nu. Og det er ikke kun skidt. I Rådet har vi blandt andet diskuteret nogle af de positive effekter, der også kommer ud af det. Eksempelvis er robotter blevet billigere, hvilket betyder, at vi kan hjemtage produktioner fra lavtlønslande. Det meste rutinearbejde vil selvfølgelig blive mekaniseret, men det betyder på den anden side, at der bliver skabt en hel masse nye arbejdspladser i Danmark, fordi man netop hjemtager produktionen. Vi kommer til at se nye jobtitler, som man aldrig før havde kunnet forestille sig. En meget efterspurgt kompetence netop nu er eksempelvis Virtual Reality-arkitektur. Det havde jeg aldrig hørt om, før vi mødtes i Rådet. Det er ikke noget, vi i øjeblikket uddanner folk til, hvilket jo selvfølgelig er et problem, siger hun og fortsætter:

– Der opstår lige nu job på arbejdsmarkedet, som vi ikke har uddannelse til. Det så man også, dengang TV blev mere mainstream. Tidligere blev folk uddannet i miljøet, fordi uddannelsessystemet ikke kunne følge med. Det er samme position, vi står i nu.

Kurser til højtuddannede mangler

Derfor er vi også nødt til at forholde os til, at rigtig mange mennesker helt eller delvist skal lave noget andet fremover, end i dag, påpeger hun. Ifølge konsulentbureauet McKinsey drejer det sig om 40 procent af arbejdsstyrken, og det kræver, at vi alle kontinuerligt opdaterer vores kompetencer. Både dem med lav eller ingen uddannelse og dem, der har en længerevarende videregående uddannelse, fastslår hun. Og udfordringen er som sådan ikke økonomien, mener hun. I 2017 indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter en trepartsaftale, der styrker voksen-, efter- og videreuddannelsessystemet markant.

– På VEU-området er der afsat pænt mange midler målrettet ufaglærte og faglærte. Det er derfor ikke penge, der er udfordringen. Men hvis du har en videregående uddannelse i Danmark, så er der faktisk ikke ret mange muligheder for at opkvalificere dine kompetencer eller skifte spor. Og der tror jeg på sigt, vi er nødt til at kigge på området samlet. Vi har et stort udbud af kortere AMU-forløb (arbejdsmarkedsuddannelser og efteruddannelse til faglærte og ufaglærte medarbejdere, red.), men paletten af kortere kurser rettet mod det videregående er meget lille.

Derfor har parterne da også nedsat en gruppe, der skal kigge specifikt på netop det, påpeger hun.

Ikke nok at være klog

Den konklusion bakker en nyligt offentliggjort rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd op om. Her har seniorforsker Karsten Albæk identificeret og gennemgået otte vægtige studier om netop fremtidens kompetencer fra blandt andre OECD og World Economic Forum og samlet konklusionerne på tværs. En af de mest centrale pointer er, at det således ikke længere er nok kun at være klog. Det dur ikke at besidde enten kognitive eller sociale færdigheder fremover – man skal være god til begge dele for at kunne begå sig på fremtidens arbejdsmarked, siger forskeren, hvis analyse også dannede baggrund for nogle af diskussionerne på det seneste møde i Disruptionrådet.

­– Der vil være færre rutinemæssige arbejdsopgaver i fremtiden. Derfor bliver det vigtigere end nogensinde før, at medarbejdere også kan løse problemstillinger og samarbejde med kollegaer. Tidligere kunne man godt sidde alene i et hjørne uden den store interaktion med andre, men noget tyder på, at det bliver vigtigere fremover at kunne samarbejde og interagere, og derfor er det ikke længere nok ’bare’ at være klog, forklarer han.

Fremtidens vigtigste kompetencer ifølge rapporten fra VIVE

  • Kognitive færdigheder (evnen til at lære og problemløse gennem forskellige mentale aktiviteter)
  • Sociale færdigheder (evnen til at forhandle, overtalelse, social opfattelsesevne, at hjælpe andre eller at tage vare på andre
  • Problemløsning
  • Numeriske færdigheder
  • Kommunikative færdigheder
  • IT færdigheder

Efterspørgslen på kurser skal stimuleres

For at kunne nå i mål med det, kræver det dog et grundigt kig på organiseringen og efterspørgslen af efter- og videreuddannelserne, lyder det fra Stina Vrang Elias.

– Vi har et stort behov for at blive klogere på, hvorfor nogle bliver motiverede til at opkvalificere deres kompetencer, mens andre ikke bliver. Vi ser blandt andet, at det hænger kraftigt sammen med, hvilken virksomhed du er på. Medarbejdere i store virksomheder eller offentlige instanser benytter sig oftere af efter- og videreuddannelserne, mens små virksomheder i det private ikke i samme grad gør brug af det. Da vi har rigtig mange små og mellemstore virksomheder i Danmark, er det meget nødvendigt at stimulere efterspørgslen. For mig at se er det en af de mest væsentlige udfordringer, vi står over.

Rådet åbner nye døre

Det seneste rådsmøde bød således også på en diskussion af de faglige kompetencer, virksomhederne har brug for. Eksempelvis hvordan man sikrer, at alle får den nødvendige kunnen til at håndtere en relativt teknologisk krævende fremtid. Og så benyttede regeringen også lejligheden til at præsentere sin nye naturvidenskabsstrategi og digitaliseringsstrategi.

– De initiativer, som regeringen sætter i søen på området, bliver præsenteret her i Rådet, hvor vi drøfter dem. Det giver os en mulighed for at kommentere på dem og tale i fortrolighed om, hvordan vi så ude i arbejdslivet kan ’tage det ned’ og få det til at leve. Her bruger jeg særligt møderne til at gå i dialog med de andre parter, der arbejder direkte med uddannelse, siger hun og peger på, at Disruptionrådet helt klart har åbnet op for nogle nye muligheder.

– Jeg har lært nogle folk at kende, som jeg ikke kendte før, og som jeg har ført diskussionerne videre med efter møderne. Jeg glæder mig virkelig meget til at se, hvor vi ender henne i debatten, for vi er slet, slet ikke færdige med at tale om fremtidens kompetencer.

Rådets 31 faste medlemmer

  • André Rogaczewski, CEO og partner hos Netcompany
  • Astrid Simonsen Joos, CEO i Philips Lighting Nordics og bestyrelsesmedlem i Inwido
  • Bente Sorgenfrey, formand for FTF
  • Birgit Aaby, iværksætter og indehaver af Combiservice
  • Caroline Søeborg Ahlefeldt-Laurvig-Bille, erhvervskvinde
  • Carsten Stendevad, senior fellow hos Bridgewater Associates og medlem af UNICEF Danmarks præsidium
  • Christiane Vejlø, digital trendanalytiker og CEO hos Elektronista Media
  • Claus Jensen, forbundsformand for Dansk Metal
  • Esben Østergaard, CTO i Universal Robots
  • Gregers Wedell-Wedellsborg, adm. direktør i Matas
  • Hella Joof, filminstruktør, skuespiller og komiker
  • Jacob Holbraad, adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening
  • Jais Valeur, Group CEO i Danish Crown
  • Jan Damsgaard, professor ved Institut for Digitalisering, Copenhagen Business School
  • Jan Grimstrup, tillidsmand hos KP Komponenter
  • Jens Klarskov, adm. direktør i Dansk Erhverv
  • Karsten Dybvad, adm. direktør i Dansk Industri
  • Kasper Sand Kjær, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)
  • Kigge Hvid, CEO i INDEX: Design to Improve Life
  • Kim Simonsen, formand for HK
  • Lizette Risgaard, formand for LO
  • Marianne Dahl Steensen, CEO i Microsoft Danmark og Island
  • Niels B. Christiansen, adm. Direktør i LEGO Group
  • Per Christensen, formand for 3F
  • Pernille Erenbjerg, adm. direktør og koncernchef i TDC
  • Philipp Schröder, professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
  • Stina Vrang Elias, adm. direktør i DEA og bestyrelsesmedlem i Dansk Skoleskak
  • Søren Skou, CEO i A.P. Møller Mærsk A/S
  • Thomas F. Borgen, adm. direktør i Danske Bank
  • Tommy Ahlers, iværksætter
  • Vibeke Svendsen, adm. direktør og partner hos Envotherm