Relationer er vigtige for succes i arbejdslivet

Formår du at skabe de rette relationer til både kunder og kolleger, er der større sandsynlighed for, at du klarer dig godt på jobbet.

Dialogmøde i Stockholm satte relationskompetence som grundlæggende færdighed under lup. Evnen til at skabe relationer i arbejdslivet var på dagsordenen, da nordiske eksperter, uddannelsesaktører og ledere i arbejdslivet var samlet til dialogmøde i Stockholm 5. oktober 2017. Under overskriften ’Grundlæggende færdigheder i og for arbejdslivet’ havde projektgruppen bag identificeret to afgørende kompetencer forud for mødet; evnen til at skabe relationer og evnen til at fokusere. I Stockholm var fokus på relationskompetencen, mens et møde i Jakobstad, Finland senere på året vil tage fat på det at kunne fokusere. Gennem rundbordsdiskussioner og fælles opsamling kom deltagerne med bud på, hvordan man i de forskellige sektorer forstår begrebet ’relationskompetence’, hvordan henholdsvis uddannelses- og arbejdslivet arbejder med relationer i dag, og hvilke muligheder der er for at udvikle begrebet med livslang læring til følge.

– Ofte kigger man på kompetencer ud fra et uddannelsesmæssigt perspektiv – og ikke fra arbejdslivets synspunkt. Men det er det, vi ønsker at gøre i dag. At kigge på, hvilke kompetencer der er nødvendige for at klare et arbejdsliv, og her har vi identificeret relationskompetence som en afgørende færdighed, forklarede Ingegerd Green, svensk repræsentant i projektgruppen, før deltagerne blev sendt ud i to grupper.

– I er her, fordi I har erfaringer med netop de ’grundlæggende færdigheder’, som det indimellem også kaldes, og vi glæder os til at blive klogere på, hvordan vi i arbejdslivet kan blive bedre til at udvikle netop relationskompetencen.

Bevæbnet med pen og blok sad også to forskere med under dialogen for at opfange de mest centrale pointer, som senere hen vil blive udmøntet i en dybdegående rapport.

Relationer skaber værdi

Marianne Kragh, uddannelseschef for den danske brancheorganisation HORESTA, der repræsenterer hotel-, restaurant-, og turisterhvervets interesser, var en af dem, der deltog i mødet. For hende er evnen til at skabe relationer helt afgørende for at tilføre værdi på arbejdsmarkedet anno 2017.

– Relationskompetencen er uhyre vigtig, fordi den giver mulighed for at skabe værdi på en arbejdsplads. Tidligere lagde vi vægt på funktioner, som for eksempel at kaffen var varm eller bussen kom til tiden, når vi talte om at skabe værdi for kunden. I det nye paradigme, vi befinder os i i dag, er det ikke længere nok. I dag skal du være i stand til at indgå i en relation og co-kreere med din gæst eller kunde for at skabe en oplevelse, der har værdi. Det er et nyt begreb, som vi er nødt til at have mere fokus på.

Hendes afsæt er oplevelsesøkonomien, men evnen til at kunne relatere gælder for alle brancher, mener hun. Samtidig peger hun på, at der er en hårfin balance mellem det at kunne relatere til sine kunder eller gæster og det at spille et skuespil, som hun kalder det.

– For mig er det ikke en relationel kompetence at kunne sige hej til en kunde eller spørge, om vedkommende skal have en æske lakrids med på købet. Det er et skuespil, man har fået at vide af sin leder, man skal spille, og det er efter min opfattelse den største fejl, vi begår i servicebranchen i dag. Man kan ikke sætte en formel op på god service og standardisere interaktionen. Du skal lære medarbejderen at være nærværende og nysgerrig og turde komme lidt ud af komfortzonen og være i dialog med kunden. Det er dét, der virker og overrasker, og det er der, værdien bliver skabt.

Stærke ledere er nødvendige

Hun mener derfor heller ikke, at relationskompetence er en personlig kompetence, og derfor kan man sagtens træne den og blive bedre til at være sammen med andre.

– I gamle dage hed det ’værtskab’ og handler om, at man skal kunne læse en gæst og på den baggrund vide, hvad der forventes af mig. Det er på den måde en meget dynamisk kompetence, og vi plejer at sige, at man skal tage sig selv med på arbejdet. Medarbejderen skal have lov til at gøre noget af det, han eller hun er god til, så vedkommende ikke kun arbejder ud fra en ’manual’. Vi skal ikke alle sammen kunne det samme men i stedet være autentiske, forklarer hun og peger på, at lederen har et stort ansvar for, at de enkelte medarbejdere kan lykkes med det.

– Medarbejderne skal have en ny ramme at arbejde i. Hvis en receptionist for eksempel forlader skranken for at hjælpe en gæst med en kuffert, der driller, eller vælger at køre en gæst til lufthavnen, fordi han skal nå et fly, og der ingen taxa’er er, skaber receptionisten enormt stor værdi. Men kollegerne bag skranken mener måske, at vedkommende i stedet skal komme tilbage og løse de primære opgaver og ser slet ikke, hvor stor en oplevelse medarbejderen skaber ved at hjælpe der, hvor behovet er størst. Derfor har lederen en utrolig vigtig rolle for at få bragt kompetencen i spil. Hvis en medarbejder skal have mulighed for at udfolde sig, kræver det, at lederen har givet grønt lys. Så gør man måske ikke altid det, der står i ’manualen’, men det der skaber størst værdi for gæsten, forklarer hun og uddyber:

– Min opfattelse er ikke, at det nødvendigvis er så svært at træne relationskompetencen, men det kræver, at lederen taler med medarbejderne om, hvad det er for en øvelse. Det kræver i særdeleshed en form for team-kompetence, hvor man dækker hinanden ind og forstår, hvorfor nogle pludselig afviger fra ’manualen’. At man forstår, at det ikke er for at stikke af fra jobbet, men for at give gæsten en rigtig god oplevelse.

Relationer styrker elever

En anden mødedeltager var Christer Ferm, der til daglig arbejder som udviklingschef i Skoleforvaltningen under Mölndal Kommune i Sverige. For ham er læreres evne til at skabe gode relationer til eleverne helt afgørende for at eleverne er motiverede til at lære noget og for at forberede dem til en fremtid på arbejdsmarkedet. På mødet lagde han ud med at præsentere konklusionerne af en overraskende undersøgelse, hans arbejdsplads for et par år siden havde gennemført af elever, der enten ikke begyndte i eller droppede ud af gymnasiet.

– Vores projekt viste, at der var mange individuelle årsager til, at unge droppede ud af uddannelsen eller aldrig begyndte, men et mønster, vi så, var, at 80 procent af dem havde problemer med relationer til voksne. Ingen af dem havde knyttet an til en voksen i grundskolen, de følte sig ikke forståede og uden for.

Siden da har Mölndal Kommune arbejdet intensivt på at vende kurven, og nøglen er blandt andet at arbejde med lærernes relationskompetence, uddyber han efter mødet overfor DialogWeb.

– Hvis du som lærer har en viden om, hvem du møder, og hvordan de skal mødes, kan du sætte dig i elevernes sko og se tingene fra deres perspektiv. Det er noget, lærere generelt skal blive meget bedre til. Jeg tror faktisk ikke på begrebet ’undervisning’ - hvis elever ikke er interesserede, så kan læreren undervise nok så meget, men det kommer aldrig ind under huden. I stedet skal vi tale om ’læring’. Det fordrer motivation og sikrer, at man som lærer forstår det ståsted, de enkelte elever har.

Og det er ikke mindst nødvendigt, fastslår han, for at sikre, at de unge kan begå sig på en arbejdsplads i fremtiden.

– Virksomhederne vil have, at vi lægger ’grunden’. Det er ikke nok, at elever i dag kan læse og regne. De skal kunne indgå i relationer og være dygtige til gruppearbejde, og erhvervslivet forventer, at vi gør det basale arbejde.

Vi skal vise vejen til fremtiden

Tilbage i mødelokalet er de to grupper klar til at gøre status på dagens diskussioner. Alle deltagere er enige om, at relationskompetencen er enorm vigtig for arbejdslivet i dag, og at ledere i erhvervslivet har et ansvar for at bringe kompetencen i spil og skabe et godt miljø.

Men der er også brug for en mere tydelig definition af, hvad begrebet dækker over, hvis man som medarbejder skal lykkes i jobbet, mener Juliana Morales fra den svenske arbejdsformidling.

– Virksomhederne er nødt til selv at oversætte kompetencen tydeligere til deres eget sprog.  For hvad betyder relationskompetencen reelt for de enkelte virksomheder? Ellers bliver det lidt som med begrebet ’fleksibilitet’ – alle efterspørger det i jobannoncer, men måske betyder det ikke det samme alle steder.

John Vinsbøl, Udviklings- & VEU-chef hos uddannelsesinstitutionen ZBC Selandia, peger på, at man er nødt til at bruge flere kræfter på at skabe et bredt kendskab til kompetencen i alle dele af samfundet.

– For mig er det vigtigt, at vi bliver bedre til at skabe en anerkendelse af relationskompetencen på lige fod med andre kompetencer. Det gør man for eksempel ved at italesætte det alle steder – også politisk - og tale vigtigheden igennem. Relationskompetencen bliver en forudsætning for at skabe faglig læring fremadrettet, og det er vi nødt til at have fokus på,” siger han og peger på, at vi også er nødt til at se på, hvordan vi bruger teknologi til at skabe gode relationer.

– Det er et vigtigt tillæg og fokuspunkt til det, som er sagt her, mener jeg. De unge har et helt andet forhold til teknologi, og vi skal passe på ikke at fremstå som historie i stedet for at vise vejen til fremtiden. Vi er i en ny tid, hvor vi er nødt til at anerkende relationskompetence i et setup, der både kan være fysisk og fjernglobalt.

Og hvis det lykkes, er der meget at hente, slutter Laila Khammari, selvstændig konsulent med fokus på både uddannelse og erhvervsliv.

– Det har været en virkelig interessant diskussion, og jeg føler efter i dag, at arbejdet her er større på så mange områder. Alt, der kan digitaliseres, bliver det, og det kræver, at vi som arbejdstagere kan byde ind med andre kompetencer på jobbet som for eksempel den relationelle. Kan vi i Norden tage relationskompetencen alvorlig og udvikle den på arbejdspladserne, vil vi også få nogle store konkurrencefordele på fremtidens globale arbejdsmarked.

Af Julie Elver

Fakta

Dagens fokus på relationer er en del af et større projekt under Nordisk Ministerråd, der arbejder for at skabe viden om, hvordan grundlæggende færdigheder i og for et arbejdsmarked, der er kendetegnet af hurtige forandringer og et øget krav om kompetence og viden, kan forstås og udvikles. Næste møde afholdes i Jakobstad i Finland og vil handle om evnen til at kunne fokusere.