Så integreras nyanlända i Norden med hjälp av utbildning

”Hvad skal der til for at sikre god & vellykket inklusion og integration af ny-ankomne i de nordiske lande?”
Photo by Tim Marshall on Unsplash

Det er det vigtige spørgsmål, som projektet ”Lärande för arbejsliv och aktivt deltagande i samhälle”, har som mål at besvare. Projektet er igangsat af Nordisk Ministerråd med det formål at finde frem til, hvordan de nordiske lande på bedste vis kan integrere ny-ankomne i arbejdslivet og i de nordiske samfund generelt. I de nordiske lande er der afprøvet forskellige pædagogiske modeller med henblik på at integrere ny-ankomne. Projektet skal synligøre, formidle og systematisere viden og erfaringer fra dette arbejde.

Som en del af projektet er der blevet afholdt to nordiske møder: i Finland/ Helsinki d. 31. Maj og i Sverige/Lund d. 26. September. Det sidste møde afholdes i Norge/Bergen d. 15. November.

Dagen i Lund startede med en introduktion til dagen og deltagerne. Der var deltagere fra alle de nordiske lande. Deltagernes projekter var meget varierede og omhandlede fx:

  • at højne viden og sproglige kompetencer i ghetto miljøer
  • at inkluderer flere immigranter igennem amatør musik
  • at få nuværende og tidligere fængselsindsatte i arbejde
  • at folkehøjskoler er begyndt at tilbyde kurser for flygtninge
  • at give den rigtige information til ny-ankomne - på det rigtige tidspunkt 

Professor Pirjo Lahdenperä holdt et oplæg om, at det kan være vanskeligt at blive inkluderet i Norden, fordi de nordiske lande har en stærk selvforståelse og nogle stærke værdier (som fx demokrati og foreningsliv). Pirjo kaldte dette for ”the Nordic value based house”. Hun fortale, at ”reglerne i huset” generelt bærer præg af, at ”du må godt komme ind, hvis du mener ligesom os – og har vores værdier. Men hvis du ikke har de samme værdier som os, så får du ikke lov til at komme ind”. Det samme gør sig gældende på arbejdsmarkedet, hvor man helst vil ansætte folk:

  • som passer ind
  • som man kan kontrollere
  • som man har tillid til, og som er forudsigelige. 

Dette problematiserede Pirjo.

I forbindelse med oplægget talte deltagerne med hinanden om, hvilke dilemmaer de oplever i deres eget arbejde med inklusion.

Efter oplægget blev deltagerne delt op i grupper á 4 personer. I grupperne præsenterede deltagerne først deres inklusionsprojekter for hinanden. Efterfølgende diskuterede deltagerne, hvilke faktorer er er vigtige for en vellykket inklusion i arbejdsliv og civil samfund. Nogle af de faktorer, som deltagerne fandt frem til har en positiv effekt på inklusion var bl.a.:

  • Vigtigheden af at have et fælles sprog (fx engelsk)
  • Åbenhed overfor den nyankomne og hvad der er vigtigt for ham eller hende. Vigtigheden af at undgå klicheer og for-forståelser. 
  • Sammenhæng mellem sprogkursus og praktik. Når studie og praktik bliver kombineret og kører parallelt, har det en betydelig bedre effekt, end hvis sprog-studie og praktik kører hver for sig og uden sammenhæng.
  • At udnytte de ressourcer og personlige netværk, som den nyankomne har.
  • At den nytilkomne kan se meningen med tingene. Vigtigheden af at fokusere på ”selling points” samt den nytilkomnes motivation.
  • At bruge arbejdsgiverne som lærere, så arbejdsgiver og nyankomne lærer hinanden at kende allerede i løbet af undervisningen.

Efter frokost arbejdede deltagerne i nye grupper omkring hvilke barrierer og udfordringer der er ifm. inklusion. Nogle af hovedpointerne var:

  • Der er for langt mellem praktikerne og dem, som tager de politiske beslutninger. De forskellige niveauer taler ikke sammen. Fra praktikernes side er der behov for en direkte linje til politikerne. Politikerne har behov for viden fra praksis
  • Politikerne skal kunne se inklusion som en investering – ikke kun som en omkostning
  • Der mangler opfølgning på inklusions projekter. Og der er behov for bedre succes indikatorer på den lange bane – ikke kun ”shortterm succes indicators”. Hvis det kun handler om at få folk hurtigt i arbejde, så risikerer man at ende med at få fx dårlige sygeplejersker.
  • Mange nyankomne skal gennemgå kurser, som ikke giver dem noget brugbart. Derfor er der brug for flere valgmuligheder, så de ny-ankomne kan se meningen med kurserne – og derved bliver motiverede.

Den sidste del af seminaret havde fokus på, hvordan Nordisk Ministerråd fremover kan understøtte inklusion. Deltagerne arbejde igen i nogle nye  grupper. Hovedkonklusionen var, at deltagerne gerne ville have et netværk om integration, hvor de kan dele med hinanden, hvordan de hver især arbejder med integration: Hvad der virker godt – og hvad virker mindre godt.

Dagen var præget af, at deltagerne var meget aktive og engagerede. De var  så glade for at erfaringsudveksle med andre professionelle indenfor feltet, at flere af deltagerne efterfølgende har forsøgt at få mindre netværk etableret med hinanden.

På seminaret i Bergen d. 15. November vil der blive diskuteret, hvordan man fra systemniveau bedst kan understøtte inklusionsprojekter. Der vil blive taget udgangspunkt i de behov, som deltagerne på seminarerne i Lund og Helsinki har udtrykt. Fx behovet for, at praktikere og politikere mødes og taler om inklusion.

Läs mer

Af Nina Tange