Samaritterne – en frivillig indsats, der redder liv

 

15-02-2011

Frivilligt arbejde på Færøerne

2011 er af EU kåret som Europæisk År for Frivilligt Arbejde. Der arbejdes med at fremme aktivt medborgerskab, social solidaritet og demokrati. Frivilligt arbejde er et af de centrale elementer i et aktivt medborgerskab. Aktivt medborgerskab styrker social samhørighed og udvikler demokratiet.
Hvordan ser det ud med frivilligt arbejde på Færøerne? Ifølge Hallbera West, kandidat i statskundskab og konsulent for Arbejdsgiverforeningen, er færinger generelt lige så aktive, som borgere i andre nordiske lande. Hallbera West udarbejdede en undersøgelse på Færøerne fra 2004, der omhandler forskellige indikatorer på medborgerskab og demokrati, herunder også frivilligt arbejde. Resultaterne fra den færøske undersøgelse blev herefter sammenlignet med resultater fra tilsvarende undersøgelser i andre nordiske lande. Undersøgelsen viste, at det færøske civilsamfund er aktivt. Færinger er aktive i foreningsarbejde, i velgørende indsamlinger og i andre traditionelle former for demokratisk deltagelse, siger Hallbera West. 25 procent af de adspurgte på Færøerne har været aktive i frivilligt arbejde, hvilket er det samme procenttal som i Sverige. I Norge er tallet 28 procent, mens 17 procent af den danske befolkning er med i en eller anden form for frivilligt arbejde.

Samaritterne – fysisk og psykisk førstehjælp

En af de mange aktiviteter, som Røde Kors på Færøerne står for, er samarit-ordningen, der er baseret på, at frivillige donerer deres arbejdstid til Røde Kors. Samaritterne er efterhånden blevet en fast bestanddel af arrangementer som koncerter, musik-festivaler, sportsbegivenheder og stævner.
Det hele startede med, at den færøske fodboldunion blev medlem af den internationale fodboldsunion FIFA. Blandt betingelserne for medlemsskab var, at samaritter skulle være til stede til fodboldkamperne. Færøsk Røde Kors tog derfor initiativ til at oprette en samarit-ordning, og der har aldrig været problemer med at rekruttere, selv om hele ordningen er baseret på frivillig arbejdskraft, fortæller Steinbjørn Olsen, ansvarshavende for samarit-ordningen på Færøerne.

Den første, livsvigtige hjælp

Samaritterne er uddannede til at yde den nødvendige hjælp i den første, akutte fase af en ulykke, og deres indsats kan redde liv. De har alle taget en uddannelse i fysisk og psykisk førstehjælp, der har givet dem en række grundlæggende kompetencer i at yde den rigtige hjælp i ulykkestilfælde.

Uddannelsesforløbet

Forud for udnævnelsen til samarit går der en uddannelse, der består af både teori og praksis. Et optagelseskrav er, at ansøgerne har bestået grundkursus i førstehjælp. Samarit-aspiranterne, som de tituleres, er altid i følgeskab med en team-samarit, og har ikke selvstændigt ansvar for samarit-aktiviteterne, før man har bestået prøven som team-samarit.

Indholdet

Den første del af uddannelsen består af 51 timer, der strækker sig over fire weekender i løbet af et år. Både praktiske og teoretiske prøver skal bestås, før man kan efter dette forløb kan kalde sig team-samarit.
Samarit-uddannelsen berører mange områder, der er relevante for at redde liv. Der undervises i anatomi og fysiologi, i førstehjælp og udvidet førstehjælp, i psykisk førstehjælp og i behandling og prioritering af syge og sårede mennesker, i alarmering samt i genoplivning med hjertestarteren AED, i radiokommunikation og i hygiejne og personlig beskyttelse. Der undervises også i ildslukning og i, hvordan tilskadekomne bør løftes op på båren. Derudover omfatter uddannelsen en række administrative områder, eksempelvis koordinering af vagter og forsikringsforhold.

Team-samaritten

Team-samaritten kan selv behandle skader uden at have ledelsesansvar på ulykkestedet. En team- samarit skal kunne tage ansvar i løbet af Røde Kors’ samarit-vagter, hvor mange mennesker er samlet.
Før udnævnelse til team-samarit, skal deltageren til en personlig samtale med aktivitetslederen, der så vurderer, om vedkommende er egnet til at blive team-samarit. Derudover er det nødvendigt at have deltaget i et vist antal vagter som aspirant.

Teamlederen

En teamleder har opnået kompetence til selvstændigt at udføre en mere avanceret behandling af tilskadekomne og akut syge, og kan lede indsatsen/behandlingen på skadestedet uden vagtleder. Teamlederen skal have bestået samarit-uddannelsen samt mindst 2 års dokumenteret erfaring som teamsamarit. Der skal afholdes en personlig samtale med aktivitetsleder eventuelt i samråd med vagtledere og instruktører.

Fortsat kompetenceudvikling

I 2010 deltog samaritterne på Færøerne i 36 forskellige arrangementer. De frivillige er i aldersgruppen 17 til 52 år, og mange forskellige faggrupper er repræsenteret. For tiden består korpset af vi 35 uddannede samaritter, som vi kan tilkalde, når der er brug for dem. Det har aldrig været svært at få folk til at deltage. Som oftest henvender de sig selv til Røde Kors for at spørge, hvordan man bliver samarit. Tit sker det, fordi de har bemærket tilstedeværelsen af samaritterne til en koncert, en festival eller lignende, siger Steinbjørn Olsen. 16 personer har lige startet på samarit-uddannelsen, og de bliver færdige i slutningen af dette år.
Samaritterne mødes en aften hveranden uge for at vedligeholde deres kompetencer, og det er især hjertemassage, der trænes.
Uddannelsen og den fortsatte kompetenceudvikling er med til at sikre samaritternes kvalificerede hjælp, hvis skaden skulle ske, og menneskers liv og helbred står på spil.

Kilder:
Interview med Hallbera West, kandidat i statskundskab
Interview med Steinbjørn Olsen, ansvarshavende for samarit-ordningen på Færøerne
www.redcross.fo