Sammensatte forløb på AMU uddannelser kan løfte kompetencer

En analyse fra KORA peger på at sammensatte AMU forløb, hvori der indgår to eller flere uddannelser kan give et bredt løft i faglige kompetencer inden for et arbejdsområde, fx for ansatte i Social og sundhedsområdet. De kan styrke mere generelle kompetencer i forhold til fx samarbejde, kommunikation, dokumentation og medvirken i forandringsprocesser, og kan også give mulighed for at styrke faglige kompetencer til mere specifikke opgaver.

I analysen anbefales at udvikle tre modeller:

  1. Én model der retter sig mod et bredt løft af medarbejdernes kompetencer på det kommunale område for pleje og omsorg, dagtilbudsområdet samt familiepleje, døgninstitutioner og botilbud.
  2. En anden model der retter sig mod et løft af specifikke kompetencer hos medarbejderne
  3. En tredje model kan rette sig mod at uddanne ressourcepersoner blandt social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter inden for kommunal pleje og omsorg.

Undersøgelsen er udført for EPOS, Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet. 

Læs analysen