Sociale medier flytter internetkommunikation fra passiv modtagelse til aktiv dialog og skaber nye magtcentre

 

24-04-2013

De sociale medier byder ikke i sig selv på nye kommunikationsformer. Vi har i lang tid været vant til at kunne skrive, tale i telefon, udveksle billeder og dele information og erfaringer om services og produkter. Det nye er, at kommunikationsformerne med de sociale medier er blevet samlet på ét sted. Det betyder først og fremmest, at kommunikationen på internettet udvikler sig fra envejskommunikation til dialog – fra brugere som passive modtagere til aktive deltagere.

Fra passiv modtagelse til aktiv dialog

I de første mange år var internettet et medie, der primært kopierede den kommunikationsform, der hidtil var blevet anvendt inden for kendte kommunikationsmedier.  Dermed blev internettet først og fremmest et forum til envejskommunikation med brugeren i rollen som passiv modtager. Det er ændret fundamentalt med udbredelsen af sociale medier. Med de nye muligheder er også brugernes krav til anvendelsen af internettet forandret. Brugerne vil være aktive medspillere, de vil i dialog. Det gælder i forhold til virksomheder, offentlige myndigheder og i undervisningen.
Således er de offentlige myndigheder begyndt at få øjnene op for borgernes ønsker og mulighederne på de sociale medier. I flere lande har for eksempel politiet fået profiler på Facebook. Hermed har borgerne fået en platform til at kommunikere med politiet – og politiet med borgerne. Politiet kan lytte til borgerne og de kan respondere. For at myndighedernes brug af de sociale medier skal blive succesfuldt og give mening, er det afgørende, at de går ind på de præmisser, der er. Det stiller nye krav til kommunikationsformen; det er nødvendigt at tale et ’hverdagssprog’, på lige fod med de brugere/borgere, der kommunikeres med, og det er afgørende, at de tager henvendelser alvorligt og går i dialog med borgerne.
De nye muligheder og forandringerne i kommunikationsformen har også stor betydning i undervisningssammenhæng. På samme måde som relationen mellem virksomhed og forbruger og mellem offentlig myndighed og borger er under forandring, er forholdet mellem underviser og studerende ved at ændre sig. De sociale medier gør det muligt for de studerende at tage aktiv del i udviklingen af undervisningen og undervisningsmaterialet og åbner for helt nye veje til at distribuere og få adgang til undervisning.

Mulighed for dynamisk undervisningsmateriale

Inden for undervisningssystemet har de helt store omkostninger traditionelt været forbundet med at producere, distribuere og vedligeholde undervisningsmateriale. Med de sociale medier kan omkostningerne reduceres til et minimum; når der én gang er lagt noget ud, så er det også distribueret, og det aktive arbejde med materialet sikrer, at det udvikles og vedligeholdes løbende som en integreret del af undervisningen. Alle, såvel undervisere som studerende, bidrager til at skabe undervisningen og til at udvikle materialet. Således bliver undervisningsmaterialet et dynamisk materiale, der er under konstant forandring og udvikling.
Det er altså blevet nemmere og meget billigere at distribuere undervisning og undervisningsmateriale. Tilsvarende er adgangen til undervisning blevet åben for alle, på alle niveauer og på alle tidspunkter. Samfundsudviklingen går ifølge Marianna Fridjonsdottir så stærkt at der er et krav om konstant og livslang læring for alle for at kunne fungere. Med internettet og de sociale medier er almindelige menneskers muligheder for at opfylde det krav øget betydeligt. Muligheden for undervisning er i dag ikke længere væk end en computer, smartphone eller en tablet med internetopkobling.

Kræver undervisernes aktive inddragelse af de sociale medier i undervisningen

Det er afgørende at de nye muligheder udnyttes kvalificeret. Mange undervisere holder ifølge Marianna Fridjonsdottir fast i den traditionelle opfattelse af undervisning og inkorporerer ikke de sociale medier i undervisningen. Det betyder ikke, at de sociale medier ikke anvendes, men at der i stedet opstår parallelle fora, hvor de studerende selv udveksler og diskuterer synspunkter og erfaringer. Faren herved er, at diskussionerne ikke kvalificeres. Uden fag-faglig ekspertise til at vejlede og guide, kan de studerende meget nemt komme til at dreje diskussioner i skæve retninger og få et uhensigtsmæssigt fokus. Undervisernes aktive deltagelse er derfor afgørende for at fora på de sociale medier bliver den medspiller i undervisningen, som der er potentiale til.

Nye magtcentre

Parallelle fora etableres ikke kun inden for undervisningsverdenen men også i samfundet generelt. Dermed opstår en forskydning af magten, idet der etableres nye magtcentre, som ifølge Marianna Fridjonsdottir vil få stadigt større betydning. I en traditionel forståelse er viden lig magt. Den der har viden, eller adgang til viden, har magt. Deraf følger en opfattelse af, at det gælder om at holde på sin viden for at bevare magten.
Den opfattelse udfordres nu, og de sociale medier spiller en stor rolle heri. I dag ligger magten i stigende grad i distributionen af viden. Vi er midt i et skifte, hvor de offentlige systemer ifølge Marianna Fridjonsdottir fortsat opererer inden for det traditionelle paradigme og lukker sig om sin viden, samtidig med at der etableres flere og flere magtcentre uden for det etablerede system; magtcentre der er baseret på åbenhed og på videndeling.
Med de sociale medier er adgangen hertil blevet øget markant og vi ser talrige eksempler på, at vi får ny viden fra nye kilder, som vi ikke tidligere havde adgang til. Det Arabiske Forår er et eksempel på at de sociale medier giver nye grupper adgang til at distribuere viden til grupper, de ikke tidligere havde adgang til, og at de derved kan en etablere en magtbase, som de ikke havde mulighed for uden de sociale medier.

 


 

Läs också artikeln Facebook kan öka blyga studenters lärande (15.4.2013)

Publicerat 24.4.2013