Sosu-skole i Suðuroy – en uddannelsesmulighed for kvinder

12-10-2009

Historien om sosu-skolen, eller Social- og sundhedsuddannelsen, er historien om en noget kompliceret fødsel, der dog skulle vise sig at blive en sucess, både for de mange uddannelsessøgende, for lokalmiljøet og for samfundet.
Politisk var der stor uenighed om, hvor man skulle placere skolen. Skulle det være i Torshavn med flest indbyggere og flest uddannelsesinstitutioner i forvejen? Eller skulle det være på Suðuroy, hvor der hverken var særlig mange muligheder for videreuddannelse, eller særlig mange indbyggere?
Valget faldt på Suðuroy, og i 2001 kunne den første og hidtil eneste sosu-skole på Færøerne åbne dørene for de første hold studerende.

Vækst i tilgangen

Tilgangen har de seneste år været stor, fortæller Jórun Petersen, der er leder på sosu-skolen. - Vi har i løbet af de seneste år oplevet en vækst i tallet af ansøgere. Derudover er ansøgerne i disse år bedre kvalificerede til videre studier, end de har været tidligere.
Der kan ifølge Jórun Petersen være to mulige årsager til denne udvikling: den økonomiske krise, der også mærkes på Færøerne, kan grundet mangel af arbejdspladser føre til, at flere vælger at uddanne sig. Derudover er skolen blevet populær og er blevet en tiltrækkende mulighed, som flere ønsker at benytte.

Flest kvinder

Skolen modtager mange ansøgninger. Tilsammen 75 studerende bliver optaget hvert år. Og et stort tal af ansøgere må desværre afvises på grund af pladsmangel.
De studerende opdeles i tre hold, to hold, der uddannes til sundhedshjælpere, og et hold, der uddannes til sundhedsplejere. Der er omtrent en mand på hvert af de 25 personers hold. Resten er kvinder i alle aldre og fra alle dele af landet. Gennemsnitsalderen for skolens elever er 30 år. Mange af dem har afsluttet folkeskolen og har siden stiftet familie og fået børn. Nu har de så mulighed for at tage en kortere uddannelse, uden at være nødt til at rejse til udlandet, hvilket utvivlsomt er et for drastisk skridt for mange kvinder, der alligevel kunne tænke sig en uddannelse.

Udviklingen

For Jórun Petersen og hendes kollegaer er det en fornøjelse at være vidne til de studerendes udvikling i løbet af uddannelsesperioden, hvis varighed er et år og ti måneder for sundhedsplejere og et år og tre måneder for sundhedshjælpere. En del af uddannelsen består af praktik, der bliver taget på hospitaler og andre arbejdspladser, hvor der arbejdes med mennesker.
En vigtig del af uddannelsen er at forberede de studerende til at tage sig af andre mennesker. - For både sundhedsplejere og sundhedshjælpere er det nødvendigt at kunne skelne imellem at være professionel og at være privat, når man er på arbejde, siger Jórun Petersen.
Oveni de faglige kompetencer får kvinderne i forløbet både bedre selvtillid og selvindsigt. Ofte flyttes deres grænser i positiv retning i forhold til fordomme. De nyder at få mulighed for at fordybe sig i det faglige stof. Og uddannelsen er et velkomment frirum. Blandt andet fra de sædvanlige og velkendte huslige pligter, der ofte hviler på kvinderne.
Meinhild Thomsen har været glad for at gå på sosu-skolen, der har givet flere gevinster, end hun opridelig havde forestillet sig. - Jeg har fået mere selvtillid. Jeg har fået stor viden om, hvordan man arbejder med demente mennesker. Og jeg har lært at formulere mig på skrift, siger Meinhild, der har 5 voksne børn og har boet hele sit liv på Suðuroy. I forbindelse med sin uddannelse har hun været i praktik to forskellige steder på Færøerne og sågar i Danmark.

Kompetence-løft

Oprettelsen af en sosu-skole har stor betydning, både for de enkelte studerende, for lokalmiljøet og for samfundet. Uddannelsen betyder et mere professionelt og ensartet tilbud til de borgere, der kommer i kontakt med sundhedsvæsenet. Og for samfundet betyder et kompetence-løft af en hel faggruppe en bedre uddannet og mere produktiv arbejdskraft.
Også lokalsamfundet med lidt under 5.000 indbyggere kan høste fordele af skolens placering. De studerende rejser til Suðuroy fra alle dele af landet. Mange af kvinderne har børnene med, og de går i den lokale folkeskole. Og tilflytterne skal have et sted at bo, samt mad i munden, så også udlejere og butiksindehavere mærker deres tilstedeværelse.
– Uden denne skole ville en del færøske kvinder næppe have fået en uddannelse, da mange ikke ser sig i stand til at flytte til udlandet, siger Jórun Petersen.

Læs om sosu-skolen på Færøerne på www.heilsuskulin.fo.