Stor stigning i antallet af ansøgninger til videregående uddannelser

 

23-04-2010

Uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og diplomingeniør har fået markant flere ansøgninger per 15. marts end sidste år. Dermed fortsætter den positive udvikling fra 2009. Der er markant flere kvote 2 ansøgere end sidste år.  Den store stigning i søgningen skyldes primært, at flere mænd har søgt ind på uddannelserne. Kvinderne er stadig i overtal på de fleste uddannelser, men for eksempel har der på uddannelserne til lærer og pædagog været en markant stigning i andelen af mandlige ansøgere. Andelen af mandlige ansøgere er på uddannelsen til pædagog således steget fra 23 til 28 procent og på læreruddannelsen fra 37 til 43.

Læs mere: Uvm.dk