Store huller i viden om læseproblemer

 

11-12-2007

Tendensen er klar: Vil man i dag have en uddannelse som bager, tømrer eller social- og sundhedsassistent stilles der betydeligt større krav end for bare en snes år siden til habile læse- og skrivefærdigheder. Det samme gælder på alle typer arbejdspladser, hvor ikke mindst kravene til skriftlig dokumentation og rapportering er i kraftig vækst.
Men hvor stor en gruppe voksne i Norden, der har behov for at forbedre deres læse- og skrivefærdigheder, er dels for dårligt, dels temmelig vanskeligt at belyse, lyder det i rapporten ”Forbedring af læse-, skrive- og IT-færdigheder for kortuddannede voksne. En forundersøgelse” fra i år, der er bestilt af Nordisk Ministerråd.
En OECD undersøgelse fra 2000 vakte betydelig opsigt, da den pegede på, at der i de nordiske lande er en relativt stor gruppe blandt de kortuddannede, nemlig helt op mod 50-75 procent, som har ”utilstrækkelige læsefærdigheder” i forhold til at kunne bruge læsning som led i en personlig udvikling, eksempelvis med henblik på at uddanne sig.

Nordiske undersøgelser

Der findes relativt få nordiske undersøgelser, der fokuserer på de læse- og skrivekrav, der stilles til kortuddannede i arbejds- og uddannelsessammenhænge. Derfor må et bud på omfanget af læsevanskelighederne nødvendigvis være forbundet med stor usikkerhed. Men på baggrund af en dansk undersøgelse, som fandt, at ca. 21 % af kortuddannede i arbejde har vanskeligheder med helt dagligdags tekster som for eksempel en artikel fra en formiddagsavis, kan det være rimeligt at anslå et mindstetal på ca. 20 %. Det reelle tal kan meget vel være væsentligt højere set på baggrund af OECD-undersøgelsen eksempelvis.
Forskellige undersøgelser lægger forskellige kriterier til grund for, hvad man skal kunne læse for at læse ”godt nok”. Desuden beror omfanget af problemer på, hvilke krav man som medarbejder møder om at læse og skrive på sin arbejdsplads. I flere undersøgelser oplyser kortuddannede i Norden, at de sjældent læser og skriver i arbejdsøjemed, og at de derved også sjældent oplever vanskeligheder på det punkt på jobbet. Det kan blandt andet skyldes, at mange tilpasser sig og nøjes med at påtage sig opgaver, som svarer til deres kompetencer og overlader mere krævende læse- og skriveopgaver til andre kolleger.

Mangler objektiv dokumentation

Et af formålene med Ministerrådets rapport har været at indsamle og sammenfatte dokumentation af de eksisterende tilbud om læse- og skriveundervisning for kortuddannede i både offentligt og privat regi. Desuden har man ønsket en nærmere beskrivelse af formodet effektive eksempler på tilbud i forskellige nordiske lande, der kan tjene som inspiration på tværs af landegrænser.
Men i mange tilfælde findes der ikke overbevisende dokumentation for effekten af kurserne, og det er derfor vanskeligt at vurdere, hvilke der er særligt værd at lade sig inspirere af, lyder en af konklusionerne i rapporten. I en del tilfælde er sket en ret omfattende evaluering, men effekten er ofte alene baseret på deltagernes egen oplevelse af deres udbytte. Hvorvidt der objektivt set er sket en målbar udvikling blandt deltagerne står hen i det uvisse.

Måske tre lærestykker

Rapporten beskriver nærmere tre tiltag i henholdsvis Sverige, Norge og Danmark, der måske kan tjene som inspiration for andre. Det gælder tilbud om individuelt tilrettelagt undervisning for medarbejdere på Volvo, et velafprøvet AOF-kursus i Norge for deltagere med svage basisfærdigheder, som allerede har dannet skole for andre AOF-afdelinger og et tilbud for ansatte ved et plejecenter i Greve Kommune under Forberedende voksenundervisning (FVU), som appellerer til mange kortuddannede i Danmark.
De tre tiltag rummer elementer, der sandsynligvis vil kunne inspirere andre udbydere og undervisere, om end det er vanskeligt at vurdere, om de faktisk er bedre end så mange andre tiltag, lyder det i rapporten. I det danske tiltag var undervisningen eksempelvis tilrettelagt i direkte tilknytning til deltagernes arbejdsliv og foregik ligesom i det svenske eksempel på arbejdspladsen. Tiltaget på Volvo var tilrettelagt som eneundervisning, hvilket giver oplagte muligheder for at skræddersy tilbuddet til den enkelte deltager, fremhæves det. Når det gælder rekruttering, har man anvendt forskellige kriterier i de tre eksempler, og det kan have haft indflydelse på deltagernes motivation. Det danske kursus var obligatorisk for medarbejderne, mens Volvo-ansatte positivt skulle vælge kurset til. Mens disse kurser var gratis for medarbejderne, betalte flere af de norske deltagere af egen lomme for at komme med på AOF-kurset.

Brug for mere viden

I betragtning af de væsentlige huller i den eksisterende viden på området, rapporten afdækker, anbefaler den afslutningsvis, at der iværksættes arbejder, som kan tilvejebringe ny, væsentlig viden. Dels undersøgelser af effekten af et særligt tilrettelagt læse- og skriveundervisningsforløb, hvor der tages udgangspunkt i de krav, deltagerne møder i deres arbejde eller uddannelse. Dels et projekt, som kan bidrage til udvikling af retningslinjer for, hvordan læse- og skrivekrav systematisk kan afdækkes og synliggøres, ligesom der er brug for velafprøvede metoder til at identificere de personer, der har vanskeligt ved at leve op til disse krav, lyder anbefalingen.

”Forbedring af læse-, skrive- og IT-færdigheder for kortuddannede voksne
En nordisk forundersøgelse”

Anna Steenberg Gellert et al, Center for Læseforskning ved Københavns Universitet

Link til rapporten:
http://norden.org/pub/uddannelse/uddannelse/sk/TN2007549.pdf