Studerende lægger minedrømme på hylden

I Grønlands næststørste by Sisimiut har første kuld af kommende minesvende netop afsluttet de første to år af uddannelsen. Forude venter virksomhedspraktikken. Problemet er dog, at der i øjeblikket ikke eksisterer aktive miner i Grønland, hvilket tvinger de studerende til at sætte minedrømmene på stand by.
20. juni afsluttede 10 kommende minesvende de første to år af deres uddannelse. Minebranchen er inaktiv i Grønland, og derfor bliver de kommende minesvende nødt til at gå andre veje i den sidste del af deres uddannelse. Foto: Råstofskolen.

Grønlands såkaldte mineeventyr har været diskuteret vidt og bredt i lokale og internationale medier. Det store spørgsmål er, om Grønland kommer til at tjene guld på råstofudvinding, hvilket vil skabe flere arbejdspladser og med tiden gøre landet økonomisk uafhængigt. For at sikre lokal arbejdskraft i branchen, oprettede Råstofskolen i Sisimiut en fireårig minesvend-uddannelse i 2012, der bl.a. giver de studerende kompetencer til at efterforske nye udvindingsområder, bygge tunneler i underjordiske miner og bruge maskiner i åbne miner.

Selvom uddannelsen er en ungdomsuddannelse, appellerer den i højere grad til den modne studerende. Aldersgennemsnittet er 27 år, og den ældste af de studerende er fra 1971. Ud af de 10 personer, der har afsluttet den teoretiske del af uddannelsen, har fire indtil videre fået en praktikplads. En af dem er 26-årige Elia Heilmann, der er født i Nuuk og opvokset i Sisimiut. Han har ikke fortrudt, at han udskiftede elevpladsen som flymekaniker i Air Greenland ud med Råstofskolen i 2012.
 
- Uddannelsen er spændende, fordi det er en skole for drengerøve. Jeg vil gerne arbejde med store maskiner, forklarer Elia Heilmann.

Ingen miner

Problemet er dog, at ingen af de 10 personer, der er ved at uddanne sig til minesvende har mulighed for at arbejde i miner, da minedriften har stået stille siden efteråret sidste år. Da det gik op for Elia Heilmann, overvejede han at stoppe.

- Jeg var ret skuffet, for jeg ønsker mest at arbejde i en mine. Men jeg fortsatte, fordi jeg tror på, at der kommer flere miner i fremtiden, mere konkurrence og flere arbejdspladser, forklarer han.

Indtil da må han lægge sine minedrømme på hylden, for 15. juli begynder han i praktik som maskinentreprenørfører hos virksomheden Greenland Contractors, der driver Thule Air Base i Nordgrønland.

Elia Heilmann er ikke ene om at være ærgerlig over den inaktive mineindustri.

- Det er selvfølgelig virkeligt ærgerligt, at der ikke er aktive miner i Grønland lige nu, men forhåbentlig kommer der gang i minerne i løbet af et års tid, forklarer Maria Hasselgaard Pedersen, der er kommunikationsmedarbejder hos Råstofskolen i Sismiut.

Rubiner lige om hjørnet

Maria Hasselgaard Pedersen har grund til at være optimistisk, da vejen er banet for, at en mine syd for Nuuk kan begynde at udvinde rubiner i nærmeste fremtid. Alle politiske aftaler er underskrevet, og tilladelserne til at udvinde er givet.

Rubinminen er bl.a. med til at give Elia Heilmann store forhåbninger for fremtiden.

- Jeg drømmer om at starte min egen minevirksomhed med en af mine kammerater fra studiet, hvor vi arbejder med kerneboringer. Der eksisterer ikke en lignende virksomhed i Grønland, forklarer Elia Heilmann.

Ønsket om at udvinde råstoffer er ikke en ny idé. Allerede i 1858 blev der udvundet Kryolit i Sydgrønland. Senest har der været mineaktivitet i guldminen Nalinaq, der ligeledes ligger i Sydgrønland. Minen lukkede sidste efterår på grund af økonomiske vanskeligheder.

Læs mere om Råstofskolen og uddannelsen som minesvend HER.