Studerende på distancen

Anne Rønne Egede Simonsen

I Grønlands sydligste by Nanortalik bor Egede Simonsen. Han er begyndt på andet år af læreruddannelsen, selvom han bor 561 kilometer i fugleflugt fra lærerseminariet i Nuuk. Den decentrale uddannelse gør det muligt at bevare lokal arbejdskraft i de mindre byer og bygder i Grønland

Under en kajakopvisning mærker Egede Simonsen pludselig et smæld i sin skulder. Ikke alene er den gået af led og skal opereres, men skulderen tvinger ham også til at tage afsked med politifaget, som han har været en del af i næsten ni år.

- Da jeg fik problemer med min skulder, og jeg skulle finde på noget andet at lave, var det afgørende for mig at blive boende i byen. Min familie og mit hjem er i Nanortalik, forklarer 33-årige Egede Simonsen. Hans omgangskreds fortalte ham om den decentrale læreruddannelse, og kort tid efter indgik han en aftale om arbejdsprøvning med skolen i Nanortalik, inden han begyndte på uddannelsen i januar 2014. Nanortalik ligger smukt på Grønlands sydspids og er omkranset af vand og imponerende fjeldtoppe. De 1.400 indbyggere i byen, bor så isoleret, at de enten skal med båd eller helikopter for at tage en videregående uddannelse.

Uddannelse for de voksne

Den decentrale læreruddannelse varer 4½ år og foregår primært i den studerendes hjemby. Egede Simonsen har et lønnet job som timelærer på skolen i Nanortalik, mens han studerer på fjernbasis sammen med otte medstuderende, der bor spredt i hele Grønland. Det meste gruppearbejde foregår online, og han modtager pensum og opgaver digitalt. I kortere perioder er han nødt til at tage til hovedstaden for at modtage undervisning, og de sidste to semestre foregår centralt i Nuuk. Egede Simonsen føler sig ikke ensom på sit studie. Faktisk kan han kun se fordele ved at studere på distancen.

- Jeg var ikke begyndt på uddannelsen, hvis jeg skulle flytte til Nuuk, forklarer Egede Simonsen. Det var samtidig tillokkende for ham, at aldersgennemsnittet er højere uddannelsen.

- Den almindelige læreruddannelse er mest til dem, der lige er blevet færdig med gymnasiet. Jeg har arbejdet i næsten ni år som betjent, så jeg har ikke ambitioner om at komme tilbage til tiden efter gymnasiet, forklarer Egede Simonsen.

Rift om studerende

Aldersgennemsnittet på uddannelsen er 30 år, og de modne studerende er attraktive for arbejdsmarkedet, fortæller Ane Fleischer, der er leder af den decentrale læreruddannelse.

- De fleste får arbejde med det samme, fordi de allerede har praktisk erfaring, forklarer hun. Undervejs i uddannelsen har de studerende mellem 9 og 12 undervisningslektioner ugentligt. Selvom den praktiske erfaring giver pote efter uddannelsen, så har det konsekvenser for frafaldet. Op mod halvdelen af de studerende dropper ud eller bliver overflyttet til den centrale læreruddannelse.

- De studerende bliver overraskede over, hvor meget uddannelsen kræver. De skal forberede sig, holde møder med forældre og kolleger, udfylde evalueringer og formulere handleplaner for den enkelte elev. Det kan skræmme nogle af de svagere studerende væk, forklarer Ane Fleischer.

Kan afprøve teori

De hårde krav og den praktiske erfaring giver rigtig god mening for skoleinspektør i Nanortalik Lars Worning Hovgaard.

- Den praktiske dimension i uddannelsen tiltaler mig meget. De studerende kan nærmest med det samme afprøve de teorier, de er blevet undervist i. På den måde får de med det samme feedback på det, de lærer, forklarer Lars Worning Hovgaard.

I 2003 begyndte han som lærer på skolen i Nanortalik og har siden 1. oktober 2013 været skoleinspektør samme sted. Udover at være leder for 24 undervisere og 208 elever, så agerer han også rektor på distancen for Egede Simonsen.

Enorme afstande er udfordringen

Ifølge Lars Worning Hovgaard er det afgørende i et land med enorme afstande, at borgerne har adgang til decentrale uddannelser.

- Vi bliver drænet for ressourcer – både økonomisk og vidensmæssigt – når folk flytter fra de mindre byer for at studere. Der er risiko for, at de ikke kommer tilbage igen. Samtidig er der en tendens til, at udefrakommende lærere hurtigt forlader arbejdspladsen igen, forklarer han

Det eneste negative ved den decentrale uddannelse er ifølge ham, at eleverne kommer til at undvære deres lærer i skoleperioderne i Nuuk.

- Måske kan vi fokusere endnu mere på digital undervisning via eksempelvis Skype. Konsekvensen er dog, at den personlige kontakt mellem de studerende kan gå tabt, og det er selvfølgelig ikke optimalt, forklarer Lars Worning Hovgaard.

Målet er at skabe et studiemiljø

Lige nu er Egede Simonsen den eneste borger i Nanortalik, der studerer på den decentrale læreruddannelse. Det ønsker Lars Worning Hovgaard dog at ændre på. Hans ambition er at etablere et studiemiljø bestående af tre studerende, der alle går på den decentrale læreruddannelse.

- Det er egentlig af selviske årsager. Hvis jeg skaber et godt uddannelsesmiljø her, så får jeg et bedre produkt – og det vil jeg jo gerne have, forklarer han.