Teknologi gør det ikke alene

11-10-2007

Hver dag er tusinder og atter tusinder af gode hoveder i Danmark beskæftiget med at udvikle nye, højteknologiske løsninger inden for alle mulige områder. Og hvem ved – måske lykkes det en dag ud i fremtiden en dansk virksomhed at opfinde noget nær verdens ottende teknologiske vidunder.
Skulle det ske, må lykken nærmest være gjort, vil mange umiddelbart mene. Såvel anerkendelse som uanede indtægter på et globalt marked må i så fald ligge lige rundt om næste hjørne.
Men én ting er teknologisk kompetence. Hvis man ikke magter, at få sin nyskabelse ud på det globale marked, er man ilde stedt.
- Og har man ikke udviklet hele sin organisation optimalt, risikerer man at brandet kikser, servicekonceptet fejler, logistikken brænder sammen eller at manglende interkulturel forståelse eksempelvis stikker en kæp i hjulet på det eksportfremstød, der skulle sikre et kæmpe plus på bundlinjen, fremhæver Jannik Schack Linnemann, der er forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.

Asien stormer frem

Over det meste af verden konkurrerer man i dag ikke mindst på udvikling af højteknologi, og på det felt kan et lille land som Danmark hurtigt komme til kort. De senere år har erkendelsen i nogen grad bredt sig herhjemme, at en lille nation på fem millioner mennesker ikke kan hamle op med de asiatiske såkaldte tigerøkonomier, som investerer svimlende summer i uddannelse og forskning, og hvis kreative hoveder i dag er fuldt på højde med kollegerne i Vesten. Vi må derfor satse bredere og blandt andet indse, at innovation og læring skal praktiseres inden for masser af områder og ikke kun de, der mere snævert er forbundet med forskning og teknologi.
Det, vi først og fremmest skal leve af i fremtiden, er vores globale indsigt og evne til at indhente ny viden verden over, vurderer erhvervsorganisationen.

Højtuddannede trækker vækst

”At lære at lære” for at omsætte teori til praksis bliver en af kernekompetencerne i fremtidens vidensamfund. Derfor skal uddannelserne sikre optimale rammer for innovative undervisningsformer, der fremmer kritisk refleksion, selvstændighed og entrepreneurship, fremhæver Dansk Erhverv. Ikke mindst efter- og videreuddannelse på og udenfor virksomheden bliver et af de vigtige indsatsområder.
- Skåltalerne om livslang læring skal omsættes til virkelighed – det er en af de største udfordringer, vi har foran os. Vi har brug for, at den danske arbejdsstyrke tanker viden op løbende ved målrettet efter- og videreuddannelse, det gælder også dimittender fra de videregående uddannelser. Der er behov for en politisk anerkendelse af, at kompetenceudvikling af højtuddannede er mindst lige så vigtig som et løft af ressourcesvage i samfundet. Højtuddannede er trækheste for vækst og skaber arbejdspladser for alle samfundsgrupper, siger Jannik Schack Linnemann.

Kulturrevolution i uddannelsessystemet

Markant større interkulturelle kompetencer er et af fremtidens uomtvistelige krav, for den globale vækst vil ske på markeder, som i dag samlet set fylder meget lidt i de danske virksomheders eksportunivers. Det skal vores offentlige vidensystem indstille sig på, pointerer forskningschefen.
- Desværre har de senere års fokus på at bibringe de unge solide læse-, regne- og skrivefærdigheder ikke levnet plads til en tilsvarende debat om kultur- og fremmedsprogkompetencernes betydning i en globaliseret verden. Det har smittet af på de unges valg, hvilket bl.a. manifesterer sig i, at en række fremmedsprogfag lige nu er på vej ud af universiteterne. Denne udvikling må ændres. Danske videnvirksomheder har brug for en kulturrevolution i uddannelsessystemet, hvor internationalisering tænkes ind i alle fag som en integreret del af læringsforløbet fra folkeskole til forskerskole - såvel som i efter- og videreuddannelsessystemet.

Strategiske udfordringer

Det danske arbejdsmarked er blandt andet kendetegnet ved en stor underskov af små og mellemstore virksomheder, som i stadig større udstrækning baserer deres udvikling på viden, men som ikke har tradition for samspil med universiteterne. For yderligere at stimulere udviklingen blandt disse virksomheder er der behov for nye strategiske partnerskaber mellem offentlige og private videnproducenter, som blandt andet kan sikre en åben udveksling af viden og kompetencer.
Uddannelsesinstitutionerne har et stort ansvar for at sikre kompetenceudvikling, der i form og indhold modsvarer udviklingen på arbejdsmarkedet. Og står det til Dansk Erhverv, skal universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner desuden belønnes i deres udviklingskontrakter alt efter, hvor gode de er til at imødekomme erhvervslivets behov for kompetenceudvikling.
Også på det ministerielle plan efterlyser organisationen en styrket gensidig koordination af de forskellige indsatser på området.

Nordiske styrker og ny inspiration

Den nordiske uddannelsesmodel, der lægger vægt på refleksion, kritisk sans og selvstændighed udgør et stærkt udgangspunkt for blandt andet Danmark i forhold til globaliseringens udfordringer. Vores demokratiske kultur og lave magtdistance i samfundet er andre væsentlige forcer, som er med til at skabe fundamentet for kreativitet og fri tænkning, fremhæver Jannik Schack Linnemann.
Men det handler ikke mindst om at se fremad og ind imellem lidt væk fra sig selv for at undersøge, hvor der måske er ny inspiration at hente. Og set med Dansk Erhvervs øjne, giver det i disse år god mening i forhold til flere af de udfordringer, Danmark står overfor, at skele til den anglo-amerikanske verden, når det gælder strukturen i dele af uddannelsessystemet.
- Der er brug for, at uddannelserne i højere grad kan opbygges af moduler og stykkes sammen på kryds og tværs i ind- og udland, så de studerende kan skræddersy deres egen kompetencevifte. Det "vekseluddannelsesprincip", man kender i bl.a. England, hvor en bacheloruddannelse fører til job og senere suppleres med en masteruddannelse, bør være en mere integreret del af den danske uddannelsesmodel. Det vil dels sikre et bedre match mellem udbud og efterspørgsel af højtuddannet arbejdskraft samtidig med, dels vil det kunne revitalisere vores efter- og videreuddannelsessystem, fremhæver han.
Udbredelsen af bacheloruddannelse som et ligeværdigt alternativ til en fuld kandidatuddannelse vil nok så væsentligt også understøtte målsætningen om, at 50 pct. af de unge skal gennemføre en videregående uddannelse.
- Vil vi elite og masse på én og samme tid, skal uddannelsesstrukturerne give mulighed for fleksible og målrettede studieforløb med forskelligt erhvervssigte, slår forskningschefen fast.



Fremtidens kompetencer

• Fagligheden er i top og udfoldes af stærke interpersonelle, processuelle og sociale kompetencer.
• Evnen til at gå på tværs af fag, discipliner og sektorer understøtter evnen til at forstå og kommunikere med andre faggrupper.
• Interkulturel forståelse, sprog, kommunikation og formidling er kernekompetencer for enhver videnarbejder.
• Empati, emotionel intelligens og multikulturel samarbejdsevne er i centrum for læringen.
• Innovation, kreativitet, forretningsforståelse og global indsigt er faste ingredienser i ethvert studium.
Kilde: Dansk Erhverv