Traumer og tabuer skal frem i lyset

 

13-05-2009

Kernetroppen blandt deltagere inden for grundlæggende voksenuddannelse i Sydafrika er i besiddelse af et uvurderligt livsmod på trods af alle odds. De er som oftest kvinder og hovedforsørgere i familier med flere lavt betalte jobs. Mange har ar på krop og sjæl efter års undertrykkelse og fysisk mishandling i parforhold og i et patriarkalsk, voldeligt samfund. Og alle kender de sorgen over tidligt tab af slægtninge som følge af enten vold eller den HIV/AIDS-epidemi, som truer hele samfundet, og som har udvidet deres egen børneflok i takt med, at de også har taget deres afdøde families børn til sig.

Et holistisk læringsperspektiv

Shirley Walters, professor ved Western Cape University i Sydafrika, var en af hovedtalerne ved den tredje nordiske forskerkonference inden for voksenuddannelse i slutningen af april i Middelfart. Her advokerede hun kraftigt for et ”lifewide, lifedeep”-perspektiv i voksenuddannelsen, især når den skal række ud til de mest udsatte grupper.
- I Sydafrika er alle generationer og begge køn smittede med eller påvirkede af HIV/AIDS og de mange dødsfald, der følger med. Oplevelsen af tab og trauma er dybt personlig for hver enkelt menneske, og underviserne er nødt til at konfrontere deres egen smerte og tab for efter denne læreproces at kunne hjælpe andre. Som voksenundervisere må vi i denne situation være fuldt til stede med vores egen medmenneskelighed – vi kan ikke efterlade vores egen tilværelse uden for døren. Og at arbejde med såvel vore egne som andres traumer og tabuer forudsætter et ”lifewide, lifedeep”-læringsperspektiv, fremhævede Shirley Walters.

Traumer og ambitioner

Hun illustrerede sine tanker med eksempler fra to konkrete projekter. Dels en række HIV/AIDS workshops for omsorgsarbejdere og frivillige, dels et kursus for kvinder, som ønskede at etablere egne virksomheder eller at udvikle tilbud til såvel børn som voksne, hvis tilværelse er dybt præget af følgerne af HIV/AIDS-epidemien. Deltagerne besidder trods mange vanskeligheder et enormt livsmod, og de finder en stor drivkraft i ambitionen om at skabe bedre muligheder for deres børn. Men først må traumer og tabuer frem i lyset. Det sker ved hjælp af teknikker, der også kendes inden for eksempelvis nordisk folkeoplysning, blandt andet de danske daghøjskoler.
Deltagerne introduceres for alternativer til fortielse og fornægtelse og lærer at dele deres historier om tab med hinanden. Desuden får de nyt kendskab til enkle, men effektfulde, healende teknikker som dybe vejrtrækninger og afprøver hvilke former for fysisk berøring, der virker særligt trøstende og støttende på hver enkelt.

Den store udfordring er mændene

Deltagerne oplever lettelse ved at tale om deres personlige tab og sorg og føler, de får redskaber, som både kan hjælpe dem selv og andre videre trods de alvorlige traumer. Og når der i undervisningen samtidig fokuseres på såvel sundhedsforebyggelse som almene, faglige og personlige færdigheder, lykkes det mange af deltagerne at indfri de ambitioner, de mødte med.
Under den korte debat oven på Shirley Walters indlæg cirklede spørgsmålene snart omkring, hvad der skal til for i langt højere grad at engagere de sydafrikanske mænd i voksenuddannelse og derigennem få rokket ved den stærkt patriarkalske og voldelige kultur, der plager landet. Der lød forslag om i højere grad at hjælpe mænd med at organisere sig med henblik på at hjælpe andre mænd.
Udfordringen er stor, og svarene er langt fra fundet i dag, konstaterede den sydafrikanske professor.
- De få mandlige deltagere, vi ser i dag, er tilmed svære at fastholde, fordi deres engagement bliver mistænkeliggjort. De er formentlig mere interesserede i at rende med de kvindelige deltagere end i at lære, lyder dommen fra omgivelserne meget hurtigt, forklarede hun.
Men i bund og grund skal opskriften være den samme, som når det gælder kvindelige deltagere.
- Det dur ikke at forsøge at belære mændene om, hvad der er rigtigt og forkert. Udfordringen er at trænge ind til mandens hjerte – vi må finde ud af, hvordan vi rører ham, lød det fra Shirley Walters.


En dagligdag fuld af kampe og håb

I dag, 25 år efter landets enorme omvæltninger, demokratisering og valget af Nelson Mandela til præsident, er Sydafrika stadig et land præget af kampe og håb. De sociale forskelle blandt de 48 millioner indbyggere er enorme. Samtidig med at der vokser en stor, sort middelklasse frem, mærker flertallet af den sorte befolkning stadig arven efter apartheid: Skolerne, de har adgang til, er ringe, og de dropper tidligt ud af uddannelsessystemet sammenlignet med den hvide del af befolkningen. De er fattige og har vanskeligt ved at finde arbejde, men har dog en bedre uddannelsesbaggrund end deres egne forældre.
Landet er præget af en meget ung befolkning og af indbyggere, som taler mange forskellige sprog. 51 % er under 25 år. Der tales 11 forskellige officielle sprog, og mens engelsk er hovedsproget i voksenuddannelse, er det ikke modersmål for hovedparten af de potentielle deltagere.
HIV/AIDS-epidemien er sammen med den megen vold, såvel i familierne som i samfundet generelt, nogle af de andre store udfordringer, som voksenundervisere i Sydafrika er nødt til at forholde sig til. Knap 19 % af alle voksne i Sydafrika er smittede med HIV, i visse dele af landet og visse befolkningsgrupper er hyppigheden af HIV, tuberkulose og dermed tidlig død ekstremt høje og medvirker til, at den gennemsnitlige levealder i landet i disse år falder.

Link:
Læs mere fra den tredje nordiske konference om voksnes læring.