14/04/2015

Norden

Forskning, Uddannelsespolitik, Lige muligheder

4 min.

Uddannelse, forskning og innovation dansk formandskabs fokusområder

Der er udpeget fire fokusområder for arbejdet under det danske formandskab: vækst, velfærd, værdier og Det Blå Arktis.

Sektorprogram Uddannelse og Forskning 2015

Sektorprogram Uddannelse og Forskning 2015

Der er udpeget fire fokusområder for arbejdet under det danske formandskab: vækst, velfærd, værdier og Det Blå Arktis. Undervisning, uddannelse og forskning spiller centrale roller inden for hvert af de fire temaer.

De nordiske lande står over for en række fælles udfordringer, som det danske formandskab vil fokusere på. Udfordringerne består i, hvorledes de nordiske lande bedre kan arbejde for at bryde social arv og sikre social mobilitet; hvordan landene i højere grad kan sikre inklusion i uddannelse og ligestilling i undervisning og uddannelse. De nordiske lande er kendetegnet ved at ligge højt på disse parametre i forhold til andre lande; men selv om mange klarer sig godt, er det ikke alle, der er med – og det er målet. Formandskabet lægger i den forbindelse vægt på et stærkt nordisk vidensamarbejde.

Brobygning mellem forskning og erhvervsliv skal fremme væksten

Formandskabet peger på nødvendigheden af at øge uddannelsernes kobling til praksis og til arbejdspladsernes behov for at øge væksten i de nordiske lande. I den forbindelse ønsker det danske formandskab at bidrage til erfaringsudveksling og dialog om udvikling af fremtidens erhvervsuddannelser.

De overordnede mål for det danske formandskabs indsats omfatter en øget nordisk mobilitet på uddannelses- og forskningsområdet og udvikling af Norden til et internationalt kraftcenter for forskning og innovation.

Helt konkret ønsker formandskabet at løfte og udvide det nordiske samarbejde inden for velfærdsuddannelserne med henblik på at fremme nordisk mobilitet og samtidig sikre uddannelser af høj kvalitet. Formandskabet vil endvidere i samarbejde med Nordisk Netværk for Voksnes Læring medvirke til at styrke det nordiske samarbejde om, hvorledes vi bedst tilgodeser voksnes forskellige behov for udvikling af grundlæggende færdigheder.

Der er tidligere etableret et nordisk netværk, der beskæftiger sig med PIAAC (Programme for the International Assessment of Adult competencies), og som har etableret en PIAAC-database og analyseret voksnes kompetencer. I samarbejde med netværket vil det danske formandskab bringe den nye viden i spil, blandt andet på en konference i foråret 2015.

Danmark har formandskabet for Nordisk Ministerråd i 2015.

Du kan læse mere om det danske formandskab på Uddannelses- og forskningsministeriets hjemmeside
Du kan finde sektorprogrammet inden for uddannelses- og forskningsområdet her

Pædagog- og lærerområdet centralt i sikring af social mobilitet

Det danske formandskab sætter fokus på social mobilitet ud fra et ønske om at sikre, at alle får mulighed for at indfri deres potentiale. I den forbindelse satser formandskabet blandt andet på at igangsætte og videreudvikle videns- og erfaringsudveksling inden for området.

Det islandske formandskab igangsatte i 2014 et arbejde omkring kompetenceudvikling på pædagog- og lærerområdet. Det arbejde vil blive prioriteret og understøttet yderligere under det danske formandskab. Der vil endvidere blive fokuseret på dialog om udvikling af pædagog- og lærerprofessionen i de nordiske lande som centralt element i sikringen af social mobilitet og kapaciteten til at håndtere fremtidige udfordringer i grundskolen. Udviklingen af professionen vil blandt andet omfatte pædagogers og læreres grunduddannelse og efter- og videreuddannelsesregi.

Fokus på kvinder i forskning

De nordiske lande er langt fremme med hensyn til kønsligestilling. Ikke desto mindre er 80 % af professorer i Norden mænd. Det indikerer, at heller ikke de nordiske lande udnytter den samlede talentmasse tilstrækkeligt. På den baggrund vil det danske formandskab blandt andet fokusere på ligestilling i forskning, og herunder fortsætte den nordiske dialog på området og udvekslingen af erfaringer med best practice.

Nyeste artikler fra NVL

Kaj Sandvik från Optimaplus, Linda Fransson från Gnosjö Automatsvarvning och Jonas Sandlin från FCV möts på Åland i samarbete med NVL. Foto: Marika Kvarnström

14/03/2024

Finland

9 min.

Yrkesakademin i Österbotten börjar utföra branschvalidering enligt en beprövad svensk modell. Företagaren Jonas Sandlin har fått ensamrätt på den i Finland och flera finländska utbildningsinstitutioner visar intresse.

Undervisningen på den nye linje handler ikke altid kun om bæredygtighed, men det indgår i alle fag, og alle lærere har selv ønsket at undervise netop denne klasse.

07/03/2024

Danmark

7 min.

HF & VUC Nord har siden sommerferien haft en bæredygtig linje. Her bliver HF-eleverne gennem en blanding af projekter og teori klædt på til at forstå og med tiden måske være med til at løse nogle af klodens største problemer.

Två separata bilder på två män fotade i studiomiljö.

29/02/2024

Sverige

9 min.

Missa inte konferensen “Taking great strides towards sustainable competence” 11-12 april i Skellefteå där talare som Olof Gränström och Simon Dahlgren delar insikter om att använda data för att förstå samhällets förändringar och anpassa utbildningarna efter företagens behov.

Share This