Uddannelse og nye beboere i Nordatlanten

 

04-10-2012

Arbejde og parforhold

Til forskel fra de fleste andre nordiske lande kommer hverken flygtninge eller udlændinge, der skal sammenføres med andre, til landet, så udlændingegruppen på Færøerne er ikke så komplekst sammensat, som den er i andre, nordiske lande. De udlændinge, der kommer til Færøerne er primært personer, der skal sammenføres med en færøsk kæreste, eller kommer for at arbejde, medbringende deres ægtefæller og børn.
Den første gruppe består hovedsagelig af kvinder, der har mødt en færøsk mand, mens den anden består af folk, der får arbejds- og opholdstilladelse, som er betinget af en vurdering af arbejdsmarkedsforhold og erhvervsmuligheder. Jobmuligheder og arbejdsløshed vejer tungt i denne afgørelsesproces (Integratiónsálitið 2011).

Uddannelsesniveauet

Der findes ingen komplet oversigt over de udenlandske tilflytteres uddannelsesniveau. I forbindelse med tilflyttere, der skal føres sammen med deres mage eller ægtefælle, kræver myndighederne ikke uddannelsesbevis. Dette ikke har relevans for behandlingen af deres ansøgning om opholdstilladelse, da de flytter til en forsørger. For dem, der søger om arbejds- og opholdstilladelse, er uddannelsesbevis påkrævet, og der er få veluddannede tilflyttere, der søger om arbejds- og opholdstilladelse. Ansøgerne anfører erhverv som fiske-industri på land, idræt og svejsning. Derudover er der mange kokke, bygningsarbejdere og søfolk blandt ansøgerne, fortæller Gunnvá á Lofti, leder for Útlendingastovan, den færøske Udlændingestyrelse.

Alfabetiseringsarbejde

I nordisk regi er Alfarådet et netværk, der arbejder med alfabetisering og alfabetiseringsanliggender. Alfarådets fokus er udvikling af uddannelse for voksne med kort eller ingen uddannelse og som ikke har de nordiske sprog som modersmål.
Karolina Matras, cand. pæd.psych. og universitetslektor i psykologi og sprog-læseudvikling/pædagogik, er Færøernes repræsentant i Alfarådet.
Kan man på Færøerne overhovedet få noget ud af de problemstillinger, der behandles i dette råd? En hel del, mener Karolina Matras. For gennem vores deltagelse får vi indblik i vore nabolandes alfabetiseringsarbejde, og vi kan sætte os rigtig godt ind i, hvilke kompetencer er vigtige, og hvordan hvert enkelt voksent menneske kan tilegne sig disse kompetencer. Men først bør vi finde ud af, hvordan den egentlige situationen ser ud på Færøerne, med hensyn til tilflytternes uddannelsesniveau og deres behov for supplerende uddannelse, for at de kan få mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet, siger Karolina.

Obligatorisk kursus i færøsk

I april 2011 fik indenrigsministeren overrakt en integrationsbetænkning af en arbejdsgruppe. Og netop et obligatorisk begynderkursus i færøsk sprog, kultur og samfundsforhold for alle udlændinge, der søger om opholdstilladelse, rangerer højt blandt betænkningens anbefalinger – et sådant kursus vurderes at være afgørende for, at myndighederne kan skabe de rigtige rammer for en god integration.
For hvis udlændinge, bosat på Færøerne, skal hava mulighed for at falde til i deres nye hjemland, må de nødvendigvis få mulighed for at lære sig færøsk, og få indblik i samfundet og kulturen. Når de så forstår sproget og har et vist indblik i samfundet og kulturen, er det lettere at få en bedre position på arbejdsmarkedet, uden at være afhængig af et bestemt arbejde eller af at få hjælp fra familie og bekendte, anføres det i Integratiónsálitið.

Kompetencerne

Udover faglig dygtighed er gode kompetencer i skriftlig og mundtlig kommunikation ifølge Karolina Matras vigtige for den enkeltes muligheder at deltage på lige fod i alle tænkelige udfordringer på arbejdsmarkedet.
Men kompetencekravene er ikke statiske; de forandres i takt med, at samfundet udvikles. Og samfundet har aldrig været så baseret på skriftsprog som i dag, med konstant voksende krav til god kundskab til skriftsprog. Vi må tage denne udvikling alvorligt, og vi må især passe på, at de udlændinge, der flytter til vores samfund, hurtigt får tilbud om et kursus i færøsk sprog, kultur og samfund, så at de kan deltage i samfundet på samme niveau som os andre. At kunne læse og skrive og at have kundskab til sprog og kultur er forudsætninger for alle borgere i et samfund, hvis de skal kunne deltage i de demokratiske processer, siger Karolina Matras.


Der bor 929 udlændinge fra andre lande end de nordiske på Færøerne i 2012. Af disse er 434 fra andre europæiske lande end de nordiske, 91 er fra Afrika, 72 fra Amerika, 246 fra Asien og 8 fra Stillehavsøerne. De resterende 78 er ikke registreret med oprindelsesland.
Ingen statistik eksisterer om udlændingenes skolegang og uddannelse.
Se også Færøernes Statistik,
www.hagstovan.fo.
Integrationsbetænkningen findes på færøsk på Indenrigsministeriets hjemmeside: www.imr.fo.

Publicerad 4.10.2012