Udlændinge bliver ikke født i lufthavnen

13-03-2007

Ikke siden de første vikinger tog land for lidt over tusind år siden, har der været så hurtig vækst af beboere af udenlandsk herkomst i Island. Det har betydet nye udfordringer for udviklingen af aktivt medborgerskab, eftersom mange indvandrere mangler en grunduddannelse og dermed ofte også et incitament til at deltage i det almindelige demokratiske liv. Dette er en demokratisk problemstilling som har kun nyligt slået øjnene op på befolkningen i et land som betragtes som verdens ælste aktive demokrati.
For Hulda Ólafsdóttir, administrerende direktør for Mimir voksenuddannelse og formand for ABF i Norden, ligger problemet flere steder. “Hvis du vil påvirke demokrati og demokratisk tankegang, må du gøre det på alle niveauer i samfundet. Det betyder at det skal foregå i hjemmet, i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet, i nærområdet og på nationalt plan. Problemet er at vi dårligt forberedt på denne diskussion på alle niveauer”, siger Hulda.

Det begynder med sproget

Et velfungerende demokratisk samfund kræver at alle medborgere føler at de har mulighed for at deltage i den demokratiske dialog. Dette har noget med lyst og ansvar at gøre. Men grundlæggende har det noget med at give alle lige mulighed til at blande sig i debatten og der er en voksende gruppe i samfundet der hverken har samfundsmæssig eller sproglig forståelse til at deltage. På samme tidspunkt går denne gruppe glip af muligheden for en aktiv demokratisk deltagelse.
Vi vil at alle får en lige mulighed til at bidrage til og deltage i debatten, men ikke at de bliver tvangsfodret af vores synspunkter. Det første skridt er at udlændinge får en reel mulighed for at lære Islandsk og samfundsfag. Dermed understøtter vi grundlæggende aktiviteter til demokratisk deltagelse. Ifølge Hulda mangler der dog desværre stadigvæk engegement fra arbejdsgiverne og politisk vilje. “De fleste udlændinge kommer på sprogkursus til os om aftenen efter en fuld arbejdsdag. Der mangler ikke engagement fra deres side at tage fat, men det kræver et tættere samarbejde med arbejdsmarkedet og politisk vilje til at støtte dem.”

Udlændinge bliver ikke født i lufthavnen

“Vi kan spørge os om vi overhoved er parate til at agere i et flerkulturelt samfund. Det er måske først når udlændinge har fået tilknytninger ind i Islandske familier at vi har mærket at Islændinge er parate til at give noget tilbage og møde dem på deres præmisser og lære noget om deres baggrund, sprog og kultur.” Ifølge Hulda ser vi alt for ofte på udlændinge som om de er født i lufthavnen. “Dermed glemmer vi at de tager kultur og viden med sig hjemmefra.”
Måske er det netop den problemstilling vi står overfor i Island i dag. At vi tror at det er nok at vi som nation tager imod indvandrere, men vi glemmer at vi som aktive borgere har dermed også forpligtet os til at tage imod dem. At den indlæringsproces vi har sagt ja til at formidle til nye borgere, betyder at vi må på samme tidspunkt også være i stand til at medtage deres synspunkter.
Det er et af de ting det Interkulturelle center i Island har sat på sin dagsorden. De har taget op en aktiv debat om forholdet mellem indvandrere og uddannelsessystemet, med det formål at indvirke alle parter i en dialog om hvordan vi kan udvikle uddannelsesmuligheder for indvandrere. Fordi det første skridt vi må tage er ikke at finde hvordan indvandrere passer ind i vores system, men hvordan vi kan lære af dem og hvordan de kan hjælpe os at bygge op et bedre system.

Lech Walesa på Tingvellir?

Island er det ældste demokrati i verden, men vi kan stille et spørgsmålstegn om hvorvidt vi er det mest aktive demokrati i verden. Har vi overhoved vedligeholdt vores demokratiske tradition, der for tusind år siden blev bygget op omkring en aktiv dialog mellem borgerne? Det er måske på tide at vi ikke stopper ved spørgsmålet om hvad det er vi kan lære de udlændinge der kommer til os, men hvad de er i stand til at lære os.
Dette kan i fremtiden blive et vigtigt synspunkt, ikke kun i forbindelse med økonomisk fremgang i Island, men også ved vedligeholdelsen af vores demokratiske tankegang. Det kan vise sig at der skal polske indvandrere med friske erindringer af hvor vigtig dialog og samhørighed er for demokratiet, til at genoplive det ælste aktive demokrati i verden.