Udvikling af ø-samfund via bæredygtig turisme?

Johanni Larjanko Bertil berättar om ekologisk odling i ett socialt företag.

Et netværk under Nordisk Netværk for Voksnes Læring (NVL) har siden 2012 arbejdet med ø-samarbejde i Østersøen. Netværket har deltagelse fra Bornholm, Gotland og Åland, og har fokuseret på ø-regionernes særlige udfordringer og muligheder med henblik på at finde veje til at fastholde og udvikle lokal velfærd og bæredygtige samfund gennem læring og kompetenceudvikling. Første del af netværkets arbejde blev afsluttet med konferencen ”Voksens læring – kompetencer til bæredygtig turisme”, der blev afholdt på Bornholm i Green Solution House den 27.-28. maj 2015. På konferencen blev mulighederne for bæredygtig udvikling sat til debat og tankerne om en særlig efteruddannelse med fokus på bæredygtig turisme blev udfordret.

Bæredygtighed er mere end fokus på miljø

Afslutningskonferencen blev afholdt på Green Solution House (GSH), der blev indviet den 23. april 2015 som nyt konferencecenter på Bornholm. Hotel- og konferencecenteret bliver omtalt som turistmagnet og et udstillingsvindue for bæredygtigt design. Direktør Trine Richter fortæller, at hotellet netop er tænkt som en art eksperimentarium, hvor grønne løsninger og bæredygtige byggemetoder bliver vist frem for fagfolk og turister.

Trine Richter betragter ikke selv hotellet som en del af ’bæredygtig turisme’; et begreb man er nødt til at definere nærmere for at kunne tale meningsfuldt om det. Og det er vanskeligt, blandt andet fordi definitionen af bæredygtighed er kultur- og kontekstafhængig; det gælder således også bæredygtig turisme. I forbindelse med etableringen af Green House Solution har Trine Richter lagt sig op ad Realdanias definition, som inkluderer fire parametre: miljø, økonomi, sundhed og social bæredygtighed.

I talen om bæredygtig turisme er der ofte fokus på den miljømæssige vinkel, og etableringen af GSH flugter da også med Bornholms politiske målsætning om at være et fyrtårn inden for grønne løsninger. Ud over et gennemtænkt hensyn til miljø og klima, så er det særlige ved hotellet netop en holistisk tilgang til bæredygtighedsprincipper i byggeriet. Det omfatter blandt andet et fokus på anvendelse og inddragelse af lokale fagfolk. Med anvendelsen af lokale håndværkere, der har været nødt til at tænke nyt og innovativt for at finde de bedst mulige løsninger, bliver den læring, der bliver genereret som en del af processen, forankret i lokalmiljøet og udgør et markant bidrag til kompetenceudviklingen i lokalsamfundet.

Samarbejde er nøglen til udvikling

Et tilsvarende fokus på at anvende og samarbejde med lokale leverandører og virksomheder er kendetegnende for de øvrige lokale iværksættere og virksomheder, der blev besøgt som en del af konferencen.

Det gælder for eksempel ”Plantagen”, der beskæftiger sig med gartneri, æbleplantage og honningproduktion, og som beskæftiger psykisk sårbare og handicappede. Her har man indgået et samarbejde med en lokal hønseavler, der har hønsene gående i æbleplantagen, der på den måde bliver renset uden brug af ukrudtsmiddel eller andet. ”Plantagen” samarbejder endvidere med lokale virksomheder, hvor de ansatte kan komme i jobtræning og senere evt. i fast arbejde. Mermaid Is & Vingummi har tilsvarende fokus på at anvende lokale råvarer såsom bær, tang og råmælk i produktionen af is og vingummi.

Det lyder samstemmende fra de virksomheder, der blev besøgt, at samarbejde på tværs af sektorer er en nøgle til at sikre nytænkning; og det lokale samarbejde og engagement er kendetegnende for såvel GSH som de øvrige steder, der blev besøgt. Det store engagement og den stærke drivkraft blev af mange nævnt som en forudsætning for, at projekterne har kunnet lade sig gøre.

Trine Richter understreger, at samarbejde har været helt centralt i etableringen af GSH og en vægtig grund til at Realdania støttede projektet med 20 mio. kr. Bevillingen skyldtes ikke så meget det bæredygtige byggeri som evnen til at skabe samarbejde på tværs af sektorer og brancher, hvor det ikke er lykkedes tidligere. Trine Richter brugte da også omkring 70 % af sin tid på kommunikation, netop med henblik på at etablere, udvikle og facilitere samarbejder.

Innovative kompetencer afgørende

Samarbejde kan blandt andet være med til at generere nytænkning og nye vinkler på traditionelle udfordringer. Samarbejde og tværfaglighed kan være med til at skabe innovation, som er helt centralt når vi taler om bæredygtighed. Derfor bør fokus, ifølge Trine Richter primært være på opbygning af netværk, erfaringsudveksling og videndeling på tværs af sektorer og brancher, og i mindre grad på ’bæredygtige kompetencer’ og traditionel efteruddannelse.

Netop det, er noget NVL kan og gør. Etablering af tværsektorielt og flerfagligt samarbejde er et krav til arbejdet i NVL. NVL har derfor erfaringer, som kan bruges konstruktivt i den sammenhæng.

På den enkelte virksomhed og for den enkelte medarbejder, er det ikke så meget konkrete kompetencer, der er afgørende, som det er modet til at turde og pladsen til at måtte fejle. Medarbejderne må være omstillingsparate og selvstændige og klare til at afprøve nye ting; det kan være vanskeligt inden for brancher, der for nogens vedkommende til stadighed er præget af, at medarbejderne forventes at gøre hvad der bliver sagt.

Man kan altså ikke meningsfuldt tale om ’bæredygtige kompetencer’. Bæredygtighed – både social, miljømæssig, sundhedsmæssig og økonomisk – kan udvikles og sikres, hvis medarbejderne er innovative og kan og tør prøve nye ting og gå nye veje. Det er det tværgående samarbejde, omstillingsparatheden og det store engagement der er i højere grad afgørende for bæredygtighed end kompetencer, der kan læres via traditionel efteruddannelse.

Fakta

Konferencen ”Voksnes læring – kompetencer til bæredygtig turisme” blev afholdt den 27.-28. maj 2015 på GSH ved Rønne

Som led i konferencen var deltagerne på ”Food and Energy Tour”, og besøgte her

  • Biokraft – producerer gas fra gylle
  • Vasagård – kombination af konventionelt og økologisk griselandbrug
  • Lehnsgaard – producerer blandt andet rapskimolie og sennep af lokale råvarer
  • Plantagen – socialt gartneri, æbleplantage, honningproduktion ud fra økologiske principper
  • Mermaid Is og Vingummi – producerer is og vingummi med lokale råvarer
  • Hallegaard – der blandt andet producerer pølser baseret på gamle lokale opskrifter
  • Bryghuset, Svaneke – et af Danmarks største mikrobryggerier, der blandt andet leverer mask (affaldsprodukt fra ølbrygning) til svinene på Vasagård