Ungdomsarbejdsløshed på Færøerne

12-04-2010

Godt nok er Færøerne ikke medlemmer af EU, men her lader det ikke til, at myndighederne hidtil har betragtet ungdomsarbejdsløshed som et problem, der kræver en særlig indsats. Her har man ikke tradition for at skelne mellem yngre og ældre arbejdsløse i den førte arbejdsmarkedspolitik.
Der er dog tegn på, at man har åbnet øjnene for den voksende gruppe unge, der befinder sig udenfor arbejdsmarkedet. I januar i år nedsatte erhvervsministeren en arbejdsgruppe, der fik til opgave at komme med anbefalinger om tiltag, der kan bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden. Gruppens arbejde forventes færdigt i slutningen af april i år.

Uvished om tallene

I februar var arbejdsløsheden på Færøerne oppe på 10 procent, eller 1554 fuldtidsarbejdsløse. Ufaglærte udgør ca. 80 procent af de arbejdsløse, ligesom unge under 25 også står for en stor del af det samlede tal: over 300 af de arbejdsløse tilhører denne aldersgruppe, der samtidig er den gruppe, som procentvis er vokset hurtigst, siden arbejdsløsheden for alvor satte ind.
Men det er ikke muligt at sige noget om, hvor mange unge, der i virkeligheden er uden arbejde. Det er den arbejdsløses A-indtægt de seneste 12 måneder, før arbejdsløsheden indtraf, der er beregningsgrundlag for udbetalingen, og en del af de unge mennesker, der ikke har haft nogen A-indtægt og derfor ikke får udbetaling, tænker næppe på at registrere sig som arbejdsløse, da de ikke får noget ud af det. De figurerer derfor ikke i de offentlige tal om arbejdsløshed. Så mange vurderer, at ungdomsarbejdsløsheden er meget højere, end de eksisterende tal viser.

A-kassen på Færøerne – en ny institution

Den færøske A-kasse, Arbeiðsloysisskipanin, forkortet ALS, blev grundlagt i 1992 som et resultat af en overenskomst mellem arbejdsmarkedets parter. Før dette tidspunkt blev økonomisk støtte til arbejdsløse betragtet som et socialt spørgsmål, og det var Socialkontoret, der stod for udbetalingen. Arbejdsløshed blev betragtet som ikke-eksisterende, til landet oplevede en dyb økonomisk krise, der resulterede i massefraflytning, da i alt 25 procent af befolkningen flyttede fra landet, langt de fleste til Danmark.
ALS har til opgave at udbetale arbejdsløshedsstøtte til arbejdsløse, at arrangere arbejdsanvisning og at forbedre arbejdsløses muligheder for at komme i arbejde.

Fra passiv til aktiv arbejdsmarkedspolitik

Hidtil har hovedindsatsen været på passiv arbejdsmarkedspolitik – at udbetale de beløb, som arbejdsløse er berettiget til.
Den aktive arbejdsmarkedspolitik består i dag hovedsagelig af tilbud om at deltage på kortere kompetencegivende kurser, der eksempelvis omhandler brugen af computer, undervisning i færøsk og engelsk sprog, bogholderi og personlig udvikling.
Da der er tale om tilbud, får det ingen konsekvenser for de arbejdsløse, der ikke benytter sig af tilbuddet om kompetenceudviklende kurser.
For at kunne deltage i et kursus, betalt af ALS, skal man have været berettiget til udbetaling i 4 måneder, før kurset påbegyndes, og ALS skal vurdere, at kurset er kompetencegivende og vil bedre deltagernes muligheder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Ingen erhvervspraktik endnu

En række lovændringer fra juni 2009 åbnede op for, at erhvervspraktik kunne blive et tilbud til langtidsarbejdsløse. Men denne mulighed lader vente på sig, da den nødvendige bekendtgørelse endnu ikke er udarbejdet. Og hvor lang denne ventetid vil blive, er det ikke muligt at sige noget om.
Situationen er uheldig, er Bergtóra Høgnadóttir Joensens opfattelse. Bergtóra, der nu sidder i Lagtinget, er socialrådgiver med mangeårige erfaringer som arbejdsmarkeds-konsulent, både i Danmark og på Færøerne.
Bergtóra efterlyser en målrettet indsats overfor unge arbejdsløse.
– Aktivering er nøgleordet for at få unge arbejdsløse tilbage på arbejdsmarkedet. De skal ikke få lov til at falde i søvn, mens de modtager udbetaling. Og de har brug for at føle, at de gør en forskel, og at samfundet har brug for dem, siger Bergtóra, der også pointerer, at uddannelse er et vigtigt værktøj i kampen mod arbejdsløshed.
– Der bliver færre og færre stillinger for ufaglærte. Og med en uddannelse i bagagen får vi jo mange flere muligheder for at vælge, når det drejer sig um jobs. Så unge skal også opfordres til at uddanne sig, siger Bergtóra.

Lokal arbejdsformidling

I Klaksvík har den kommunale ungdomsklub Húsið taget initiativ til at formidle kontakt mellem arbejdsløse i aldersgruppen 15 til 18 år og arbejdsgivere, der har brug for arbejdskraft. De ansatte i ungdomsklubben tog initiativet til den lokale arbejdsformidling, da de konstaterede, hvor mange unge, der var arbejdsløse uden at ville det. Med arbejdsformidlingen ønskede de at rette de unge arbejdsløse en hjælpende hånd.
Men i Klaksvík som andre steder på Færøerne er beskæftigelsesmulighederne for andre end de veluddannede begrænsede. Og da unge mennesker sjældent har færdiggjort en uddannelse, er de en udsat gruppe i perioder med stor arbejdsløshed.

På forældrenes nåde

I begyndelsen var det jo temmelig cool, men det blev hurtigt kedeligt, fortæller en ung mand på atten år fra Klaksvík. Han har nu været arbejdsløs i 2 år. Den unge mand, der ønsker at være anonym, er ikke berettiget udbetaling fra ALS.
– Livet uden penge er kedeligt. Jeg har søgt om arbejde forskellige steder, men der er intet at finde her i bygden, fortæller den unge mand. Han har søgt om optagelse på teknisk gymnasium, da han ønsker at uddanne sig til tømrer. Så nu venter han på at få svar fra skolen – mens han lever af de penge, hans forældre kan undvære.

WWW
A-kassens hjemmeside: www.als.fo
Ungdomsklubben Húsið i Klaksvík har hjemmesiden: www.husid.fo