Unges ledighed bekymrer i hele Norden

14-10-2010

Fra 2008 til 2010 er ledigheden blandt unge samlet set steget med omkring 50 % i Norden. Sverige lå i første kvartal af 2010 i toppen med en ungdomsledighed på 29 %, Finland på 27 %, Island 16 %, Danmark 13 % og Norge i bund med 9 %.
Landene står overfor det paradoksale problem, at de umiddelbart på den anden side af den økonomiske krise forventer stor mangel på arbejdskraft, men at mange unge netop nu er uden fast tilknytning til en uddannelse eller til arbejdsmarkedet, og at deres fremtidige muligheder forringes i takt med længerevarende ledighed.
Derfor besluttede de nordiske beskæftigelses- og undervisningsministre sidste år at iværksætte en analyse af landenes tiltag i forhold til ungdomsledigheden.

Bredt samarbejde nødvendigt

Kortlægningen peger på, at et tæt samarbejde mellem forskellige aktører er vigtigt for at målrette tilbud til unge ledige med forskellige behov. Når både arbejdsmarked, uddannelsesinstitutioner, frivillige organisationer og kommuner er involveret, er der større udsigt til succes med at få ledige i gang med uddannelse eller i job.
Samtidig er det vigtigt at sætte ind efter kort tids ledighed og tænke i individuelle løsninger, som tager afsæt i både alder, uddannelsesbaggrund og de unges sociale situation. I Danmark havde det desuden stor effekt, da man allerede i 90’erne indførte en lavere dagpengesats for unge og dermed skabte et økonomisk incitament til at komme ud af ledigheden.

Uddannelser skal udvikles

I flere af de nordiske lande har man de senere år været optaget af, hvordan grundskolen kan forbedres, så flere elever har de tilstrækkelige kundskaber og færdigheder til at gennemføre efterfølgende uddannelse. Den form for langsigtede indsatser er uhyre vigtige for at minimere frafaldet i uddannelsessystemet og dermed ungdomsarbejdsløsheden på længere sigt, fremhæver rapporten.
På samme måde er der behov for at udvikle gymnasie- og andre ungdomsuddannelser, så de appellerer til flere unge. Vigtige skridt i den retning er den svenske gymnasiereform, hvor der sker en større erhvervsretning. Desuden fremhæves lærlingeuddannelserne i såvel Finland, som Norge og Danmark samt produktionsskolerne i både Danmark og Island som eksempler på uddannelser, der formår at appellere til en stor gruppe unge, som er mindre studievante.

Ministre mødes til diskussion

Rapporten dannede grundlag for drøftelserne på en fælles nordisk konference om initiativer imod ungdomsarbejdsløshed d. 8. oktober i København, og den vil på ny være på dagsordenen, både når de nordiske uddannelsesministre og beskæftigelsesministre mødes i november.
- Selv om vi heldigvis ikke er på niveau med sydeuropæiske landes ungdomsledighed, har finanskrisen ramt os i et omfang, ingen havde forudset. Derfor er både beskæftigelses- og undervisningsministrene i Norden meget optagede af at bremse udviklingen i ungdomsledigheden med særlig fokus på de unge, som hverken er i uddannelse eller arbejde, siger Lars Djernæs, der er seniorrådgiver i Ministerrådets sekretariat for arbejdsliv.

Forhindre A- og B-hold

Alternativet kan meget vel være et fremtidigt A-hold og B-hold blandt de unge. På den ene side de, der studerer, rejser og arbejder i forskellige verdensdele og nyder godt af globaliseringens muligheder. Og på den anden side en gruppe uden eller med ringe uddannelse og måske med sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet, som ikke vil være i stand til at udnytte de samme muligheder.
- Det vil være en uheldig udvikling, for med de store ældreårgange, der er på vej til pension, har vi brug for, at så mange som muligt indgår i arbejdsstyrken og bidrager til fremover at sikre den velfærdsmodel, som vi kender i dag, siger Lars Djernæs.

Link til rapporten
Nordiska länders insatser mot ungdomsarbetslöshet
www.norden.org/sv/publikationer/publikationer/2010-570/