ValiGuide -hvad er det?

I løbet af de seneste år er udviklingen af arbejdet med anerkendelse eller validering af voksnes uformelle og ikke-formelle læring gået stærkt og behovet for professionalisering af de som arbejder inden for området er vokset i takt med udviklingen.
ValiGuide er en online platform for de, der arbejder med validering, siger Haukur Har∂arson.

Anerkendelse af realkompetencer / validering af kompetencer

Arbejdet med validering af voksnes uformelle og ikke-formelle læring til styrkelse af samspillet mellem voksenuddannelse og arbejdsliv prioriteres højt i alle de nordiske lande. Af historiske årsager er der i Norden en stærk og lang tradition for voksnes læring, et stærkt treparts samarbejde og ikke mindst vigtig i disse tider, et politisk fokus på social inkludering. Der findes indikatorer for at de personer som ikke har en erhvervs- eller gymnasialuddannelse eller som er indvandrere eller ny indflyttere får mest ud af valideringen. Der kan være forskelle i de enkelte nordiske landes systemer til validering af kompetencer, men i alle lande anvendes validering hovedsagelig i forbindelse med adgang til uddannelse, skræddersyet uddannelse og for at give den enkelte større muligheder på arbejdsmarkedet. Individet er i centrum for valideringsprocessen, som også betragtes som en læringsproces, der fremmer "empowerment" og social inklusion.  

Trilogi af projekter

I NVL:s regi har man arbejdet med udvikling af validering helt fra starten af 2005 igennem Nordisk Ekspertnetværk for Validering. Ekspertnetværket har med støtte fra Nordplus voksen gennemført en trilogi af projekter indenfor validering. Haukur Harðarson er islændingenes repræsentant i Ekspertnetværket.

– Det hele startede med ”Kvalitet i Validering i Norden – et kortlægningsprojekt”. Der valgte vi fremfor at sammenligne arbejdet i de fem lande i rapporten at lægge vægt på at fremdrage gode eksempler, fælles udfordringer og barrierer for arbejdet med kvalitet i valideringen. Næste projekt blev gennemført i lyset af at der er en fælles interesse i at sikre kvaliteten af valideringsarbejdet i de nordiske lande på trods af at der i de nordiske lande er store forskelle på, hvordan valideringsarbejdet er organiseret og forankret og også på måden den enkelte validering/realkompetencevurdering gribes an. Rapporten fra projektet bærer titlen ”Kvalitetsmodel til validering i Norden”.  

– Under udviklingen af kvalitetsmodellen blev det tydeligt hvor vigtigt det er at de der arbejder med validering er professionelle og derfor blev det tredje og sidste projekt gennemført siger Haukur.

Et projekt, to produkter

Projektet med overskriften Kompetenceprofiler og kompetenceudvikling for valideringspraktikere – et kortlægningsprojekt 2014 – 15 ledte til to produkter. Det ene en rapport LINK (som mangler fordi den eksisterende link er til rapporten på engelsk) med samme navn og det andet online platformen ValiGuide.

Rapporten indeholder projektets resultater, hvor de vigtigste aktiviteter i projektet beskrives:

  • Kortlægning af opgaver, roller og kompetenceprofiler for de, der arbejder med validering

  • Identifikation af behov for kompetenceudvikling for de, der arbejder med validering

  • Opsummering af udfordringer og anbefalinger vedrørende nationale og nordiske aktiviteter vedrørende kompetenceudvikling for praktikerne.

Styrker brug af validering

Projektet har overordnet bidraget til en styrket brug af validering både på nordisk plan og i de enkelte nordiske lande. Videre bidrager det til professionalisering af valideringsmedarbejdere med henblik på at styrke og kvalificere opgaveløsningen med validering af ikke-formelle og uformelle kompetencer.  

Det kortlægger også opgaver for personer, der arbejder med validering eller som er interesserede i at arbejde med validering, dokumenterer roller og kompetenceprofiler og identificerer behovet for kompetenceudvikling. Derfor skabte vi også ValiGuide siger Haukur.

ValiGuide, praktikernes guide til validering.

–  ValiGuide er en online platform for de, der arbejder med validering, siger Haukur Harðarson som sammen med Svante Sandell, Sveriges koordinator i NVL redigerer platformen.

– Målet med ValiGuide er ikke kun at bidrage til en professionalisering af hele valideringsprocessen men også af hvert enkelt skridt af processen og dermed bidrage til at styrke validering af voksnes ikke-formelle og uformelle kompetencer. ValiGuide tilbyder en bred vifte af materialer, vejledning og anbefalinger til praktikere, der arbejder med valideringen. Vi vil inspirere, formidle viden og erfaring og dermed bidrage til kompetenceudvikling i hele Norden. Vi holder et stærkt fokus på "hvordan" med beskrivelse af hele processen, identifikation, dokumentering, evaluering og certificering, siger Haukur.

Vil du vide mere?

På platformen findes der en oversigt over nyttige artikler om validering, rapporter og vejledninger, såvel nordiske, europæiske som nationale fra hvert af de fem lande.

ValiGuide kan varmt anbefales for alle som interesserer sig for validering. Platformen er let tilgængelig og nyttig, kan anvendes både for de som har erfaring med validering og de som tror at det måske er noget som de kunne tænke sig at arbejde med, siger Haukur Harðarson.


ValiGuide:

  • Byder på inspiration
  • Støtter kompetenceudvikling mellem de nordiske lande

  • Har stærkt fokus på hvordan man arbejder

  • Styrker med viden om de udfordringer man kan støde på

 

Partnere i projektet Kompetenceprofiler og kompetenceudvikling for de, der arbejder med validering – en kortlægning.

Koordinerende  organisation:

Via University College (DK, University)

Andre partnere:

Savon koulutuskuntayhtymä - Savo Consortium for Education (FI, Vocational school/apprentice programme)

Vox, Nasjonalt fagorgan for kompetansepolitikk (NO, Governmental Organization)

Swedish National Agency for Higher Vocational Education (SE, Governmental Organization)

Education and Training Service Centre (IS, NGO)

Denna artikel ingår i Dialog Special 2017 : Vad ska vuxenläraren kunna