Validering kan styrkes betydeligt

25-05-2012

Professionelle, der arbejder med validering i Norden, oplever en række fælles problemstillinger på tværs af landegrænser. Og der er lang vej endnu, før de nordiske lande høster de gevinster, der ligger i at anerkende al den viden, færdigheder og kompetencer, vi har tilegnet os i de formelle uddannelser, i arbejdslivet eller som aktiv i lokale foreninger eksempelvis. Det fremgik ved et seminar på DPU i København, arrangeret af Nationalt Videncenter for Realkompetence, NVR i samarbejde med NVL’s Expertnetværk for Validering. Seminaret er del af Nordplus projektet ”Kvalitet i validering i Norden – et dokumentationsprojekt”, hvor fem nordiske lande deltager.

Status fra alle lande

Seminaret var tilrettelagt som en lærings- og netværksdag, som først bød på en kort præsentation fra hvert land eller selvstyreområde. Love og strukturer for validering er forskellige, eksempelvis er validering ikke en individuel rettighed i Sverige, som det er i flertallet af de nordiske lande.
- I Sverige er nationale kriterier og guidelines er under udvikling, og det er vigtigt, da det svenske system er meget fragmenteret. Det er præget af flere undersystemer rettet mod henholdsvis uddannelse og imod arbejdsmarkedet. Desuden er der både mange aktører og et særligt spor henvendt til borgere med udenlandske uddannelser i bagagen, forklarede Anna Kahlson, der er national koordinator i validering.

Uddannelser dominerer arbejdet

Ideen om et særligt fasttrack for borgere med udenlandske uddannelser i bagagen var en af de ting, deltagerne hæftede sig ved i den svenske model. Når det gælder Norge og Danmark, fremhævede Margrethe Steen Hernes fra VOX og Anne-Marie Dahler, Nationalt Videncenter for Realkompetence, at valideringen i begge lande i for høj grad er knyttet til uddannelsesinstitutionerne alene. Der er brug for at styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne, arbejdslivet og tredje sektor og udvikle en mere helhedsorienteret tilgang til anerkendelse af realkompetence, som styrker anerkendelse af ikke-formel og uformel læring.
- Både arbejdsmarkedet og de frivillige organisationer i Norge har rejst kritik og peger blandt andet på, at der er en masse realkompetence, som i dag ikke anerkendes. Involverer man i højere grad arbejdsmarkedet og den tredje sektor i valideringen, vil flere af borgernes kvalifikationer blive tydeliggjort og anerkendt, påpegede Margrethe Steen Hernes.

Spændende islandsk model

Generelle problemstillinger i hele Norden er blandt andet manglende kendskab til muligheden for validering ikke alene hos borgerne i almindelighed, men også i de professionelle miljøer, hvor deltagerne i seminaret til daglig færdes. Desuden blev der talrige gange efterlyst statistik og dokumentation for valideringsindsatsen samt kompetenceudvikling blandt de, der beskæftiger sig med validering.
I det lille islandske samfund er det lykkedes at skabe et system for validering, som rummer nogle af de kvaliteter om uafhængighed, kompetenceudvikling og stærk involvering af flere aktører, der efterspørges i de andre nordiske lande.
- Valideringen er forankret i de islandske centre for livslang læring, man inddrager konsekvent organisationerne på arbejdsmarkedet samt tredje sektor, vejledning er integreret, og man validerer både i forhold til job og karriere perspektiv og i forhold til efteruddannelse, fortalte Fjóla Maria Larusdóttir, der er ansat ved det nationale efteruddannelses- og læringscenter ETSC.

Ønsker egentlig kvalitetsudvikling

Håkon Grunnet, Nationalt Videncenter for Realkompetence, er glad for det store bidrag fra valideringsprofessionelle i hele Norden, som har resulteret i statusrapporter fra hvert land, når det gælder både lovgivning, praksis og de mange udfordringer, deltagerne oplever vedrørende manglende kompetenceudvikling og dokumentation for indsatsen blandt andet.
- Det har blandt andet afdækket, at der nok formelt i lovgivningen eksempelvis i Danmark er taget stilling til kvalitetssikring i systemet, men at den ikke fungerer godt nok i praksis. På det decentrale niveau savnes der i høj grad dokumentation for indsatsen, større gennemsigtighed samt tilbud om efter- og videreuddannelse for praktikerne, konstaterer han.
Om kort tid får man svar på en ny ansøgning til Nordplus om et udviklingsprojekt, som kan resultere i udvikling af en model for kvalitetsarbejde i forbindelse med validering i de nordiske lande, der kan adressere de problemer, som nu er dokumenteret.

Rapporterne om valideringen i de enkelte nordiske lande findes på www.nvr.nu og på www.nordvux.net/page/1142/validering.htm Her vil man også fra juni finde den samlede nordiske rapport.

Publicerad 25.5.2012