Vejlederuddannelse på Færøerne – nordisk samarbejde i praksis

Kristianna Winther Poulsen Begejstrede studerende på den færøske vejlederuddannelse. Fra venstre Maud Næss, Óli Wolles og Maiken Skarðenni.

Det er hårdt men utrolig udbytterigt. Efter hver eneste undervisningssession kan jeg tage på arbejde og anvende noget af det, som jeg har lært, siger Maiken Skarðenni, der sammen med 32 andre færinger er i gang med en Master i vejledning, arrangeret af Færøernes Universitet i samarbejde med Islands Universitet.

Professionalisering af vejlederområdet

Der har længe været behov for flere uddannede vejledere på Færøerne, både i folkeskolen, på de gymnasiale uddannelser, i arbejdsmarkedsregi og på universitetsniveau. Dette behov var sammen med ønsket om at professionalisere vejledning som fagområde blandt årsagerne til, at Færøernes Universitet tog initiativ til Masteruddannelsen i vejledning. Uddannelsen foregår som halvtidsstudium over fire år og består af 120 ECTS. Der undervises i weekenderne, og der tales færøsk, skandinavisk og engelsk i undervisningen. Underviserne kommer fra Island, Danmark, Finland, Norge og Færøerne.

– Uddannelsen i uddannelses- og karrierevejledning er et godt eksempel på en synergieffekt af nordisk samarbejde og nytænkning. Vi har været fantastisk priviligerede med vores undervisere. Sif Einarsdóttir, professor, er koordinator af Nordplus netværket VALA og aktiv i det europæiske NICE-vejledernetværk. Både hun og de andre undervisere er blandt Nordens og Europas førende eksperter i voksen-, karriere- og uddannelsesvejledning, siger Elisabeth Holm, international koordinator på Færøernes Universitet. Elisabeth har haft hovedansvaret for at arrangere uddannelsen, hvor der lægges stor vægt på vejledning i et livslangt læringsperspektiv.

Formalisering af de praktiske erfaringer

Maiken Skarðenni havde brug for at formalisere sine praktiske erfaringer efter syv år som studievejleder på gymnasieniveau. – På Færøerne er vi generalister, som hver især sidder med vores lille fagområde. Jeg havde brug for et fagligt fundament og havde lyst til at formalisere den viden, jeg har fået efter mine syv år sum studievejleder, siger Maiken Skarðenni. Udover at være vejleder underviser hun i engelsk på Teknisk Gymnasium i Klaksvík.

– Underviserne er utrolig kompetente, og undervisningen bygger på deres forskning og på deres Best Practice som kapaciteter og eksperter. Jeg har fået utrolig meget ud af uddannelsen, og det er tydeligt, at vores undervisere er topprofessionelle. Derudover får vejlederne på Færøerne nu en fælles faglig profil. Når vi har været igennem uddannelsen, har vi alle både teoretisk og praktisk kendskab til vejledning, og uddannelsen er en manifestering af vejledning som fagligt område, siger Maiken Skarðenni.

Bredere perspektiv

- Det bedste ved vejlederuddannelsen er, at jeg får teoretisk viden om den praksis, som jeg har beskæftiget mig med i 17 år, siger Óli Wolles, studievejleder og lærer i færøsk og religion på gymnasiet i Eysturoy. De første år som studievejleder fik Óli tilbud om en række korte kurser i vejledning, og med den begrænsede teoretiske baggrund har han været studievejleder siden 1997. – Noget af det, jeg har praktiseret, har været helt ok, mens der er andre ting, som jeg ville have gjort anderledes, kan jeg konkludere med det faglige indblik, jeg har nu. Jeg har lært meget, og jeg synes selv, at jeg har fået et langt bredere perspektiv i mit arbejde, siger Óli.

Sparringspartnere

- De unge mennesker har i mange tilfælde brug for en voksen sparringspartner, når de står i en situation, der er svær at tackle. I en sådan situation er det vigtigt for mig som studievejleder at skelne mellem den professionelle vejledersamtale og den mere terapeutiske samtale, som ikke er mit område. Jeg føler mig nu bedre i stand til at vide, hvornår jeg skal henvise eleverne til andre fagfolk, fortæller Óli Wolles.

- Med internettet skete også den forandring, at eleverne har fået mange flere valgmuligheder i forbindelse med videre uddannelse. De har derfor mere end nogensinde behov for en sparringspartner for at undersøge de muligheder, som eleverne finder på nettet. Som studievejleder må jeg være bevidst om, at jeg ikke skal tage ansvaret fra de unge, for bolden må til enhver tid ligge hos dem. Jeg kan være sparringspartner, men jeg skal selvfølgelig ikke tage ansvaret fra dem. Nu føler jeg, at jeg er bedre i stand til at træffe et bevidst valg om mine arbejdsmetoder, siger Óli Wolles.

Tydelig faglig udvikling

Maud Næss bor i Danmark, hvor hun underviser i blandt andet religion, historie og kulturfag. Hun valgte at tage uddannelsen som studievejleder for at få et fagligt ben mere at stå på. Maud er også begejstret for uddannelsen og nævner fordelen ved at få bedre forbindelse mellem de mange forskellige uddannelsesinstitutioner i landet. – Deltagerne repræsenterer de fleste skoler og læringsinstitutioner på Færøerne, hvilket i sig selv er positivt, da det forkorter afstandene mellem færøske vejledere. Og jeg har aldrig før oplevet, at jeg konkret udvikler mig fagligt og menneskeligt for hver gang, jeg har været til undervisning, siger Maud Næss.

 

Faktaboks:

Netværket VALA er et Nordplus netværk for videregående uddannelsesinstitutioner i de nordiske og baltiske lande, der udbyder uddannelse indenfor vejledningsområdet. Projektet har særligt fokus på udvikling af voksenvejledningen og har blandt andet som mål at styrke samarbejde og erfaringsudveksling på tværs af deltagerlandene.

Læs mere om Vala