Vejledning og undervisning i fængsler skal give mening både i og uden for fængslet

Tinne Geiger Rie Thomsen föreläser

Den 16. nordiske konference om uddannelse og vejledning af indsatte blev afholdt i København i slutningen af september under overskriften ”Fængslet som læringsarena – uddannelse og vejledning af indsatte i Norden”. De fælles oplæg på konferencen fokuserede på det særlige ved at undervise og vejlede i en fængselskontekst, hvor særlige magtrelationer gør sig gældende og hvor det kan være vanskeligt at finde mening med aktiviteterne.

Magtrelationer i vejledning og undervisning i fængsler

Charlotte Mathiassen holdt oplæg om forskellen på at undervise inden for og uden for fængslet; hvorvidt det at modtage undervisning i fængslet i sig selv påvirker muligheden for læring. Hun startede med at slå fast, at alle omkring fangerne, uanset om de er uniformerede eller ej, er med til at eksekvere den indsattes straf og har indflydelse på den indsattes muligheder og vilkår. Det er vigtigt at huske på at man, også som underviser og vejleder, er en del af en totalinstitution omkring den indsatte; et sæt af parallelle dommere, som kan påvirke strafvilkårene. Det er afgørende at man i vejledningen og undervisningen er opmærksom på de magtrelationer, der er på spil.

Fængslet – en kontekst der både kan begrænse og fremme læring

Fængselskonteksten kan ifølge Charlotte Mathiassen virke både begrænsende og befordrende for vejledning og uddannelse. På den ene side kan opholdet være præget af angst og utryghed, der i sig selv kan virke hæmmende for læring og for at være åben for vejledning. Det kan yderligere forstærkes af negative gruppedynamikker, der kan gå imod et ønske om læring. Udsigten til løsladelse og et liv ’på den anden side’ kan omvendt have positiv effekt på ønsket om læring og på at indgå aktivt i vejledningsforløb. Også det kan forstærkes af positive gruppedynamikker.

Især gruppedynamikker kan altså både fremme og bremse ønsket om læring; det særlige ved fængselskonteksten er, at dynamikkerne ofte er stærkere end uden for fængslet. Gruppen eller fællesskabet kan bidrage med ’forkert’ læring. Ifølge Rita Buhl er fællesskaber effektive læringsarenaer – de kan i hvert fald være det. Skolen bør være et fællesskab der udgør en effektiv læringsarena, men er det ikke altid, og særligt blandt indsatte vil der være mange, der ikke har oplevet skolen som et positivt fællesskab.

Konkrete faktorer som dårlig samvittighed, bekymring for familien og angst kan virke hæmmende for den indsattes evne til at lære under afsoning i fængslet. Derudover kan en række praktiske forhold være hæmmende, for eksempel kan det være vanskeligt at få bøger ind i fængslet.

Vejledningen og uddannelsen skal give mening – både i og uden for fængslet

Både Charlotte Mathiassen og Rie Thomsen understreger betydningen af at undervisningen og vejledningen i fængslerne er meningsfuld. Rita Buhl definerer vejledning som ’brobygning’; det handler om at bygge bro mellem vejleder og vejledte, mellem nutid og fremtid, mellem fængsel og frihed. At vejledningen i høj grad peger frem mod, hvilken beskæftigelse den indsatte ønsker efter endt afsoning, men også at det giver mening i den konkrete sammenhæng man er her og nu, i fængslet. Det er vigtigt at den indsatte føler at det lærte kan bruges til noget, både inden for og uden for fængslet.

Det er i den forbindelse afgørende at tænke læring som en involverende proces, der inddrager den indsattes interesser og ledende motiver. Vejlederens rolle vil her blandt andet være at hjælpe med at se, hvordan interesserne kan udfoldes og motiverne bringes i spil. Ifølge Rie Thomsen afgrænses vejledningen og tilbuddene til den indsatte ofte af de tilbud, der er konkret tilgængelige i det enkelte fængsel. Vejlederen får her en tillægsfunktion der går ud på, at skabe nye relevante tilbud, der giver mening for den indsatte.

Uformel læring som motivation til formaliseret læring

Det gælder om at udvide synet på undervisning og være opmærksom på, hvilke kompetencer forskellige aktiviteter kan give. Der er en række aktiviteter som mange indsatte gerne vil dyrke, som ikke alle er traditionel undervisning, men som kan medvirke til at udvikle kompetencer, der også kan bruges uden for fængslet. Det gælder for eksempel sport, styrketræning og sang – aktiviteter der er populære i mange fængsler. Aktiviteterne har både en egen værdi som det er vigtigt at anerkende og kan derudover bruges som springbræt til motivation til mere formaliseret læring.

Konteksten uden for fængslet skal inddrages i målformuleringer og indhold i aktiviteterne i fængslet, og det er vigtigt at aktiviteterne i fængslet bør understøttes af muligheder for at tage fanger med ud og undersøge hvad et konkret erhverv går ud på. Der er tale om en meget bred vifte af fanger, både med hensyn til længden af deres straf og den sikkerhedsrisiko der vil være ved at tage dem med uden for fængslet.

Fakta:

Den 16. nordiske konference om uddannelse og vejledning af indsatte blev holdt den 24.-26. september 2014 på Hotel Scandic Sydhavnen i København. Konferencen blev afholdt af Kriminalforsorgen og støttet af Nordplus.

Charlotte Mathiassen er lektor, ph.d. ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Hun har blandt andet udarbejdet rapporten ”Vejledning og kompetenceafklaring i danske fængsler – eksempler og anbefalinger” i samarbejde med Rie Thomsen og Bjarne Wahlgren.

Rita Buhl er lektor og karriere- og studievejleder ved VIA University College og har blandt andet skrevet rapporten ”At vejlede i fællesskaber og grupper” i samarbejde med Rie Thomsen og Randi Skovhus.

Rie Thomsen er lektor, ph.d. og programleder for Forskningsprogrammet Livslang Læring ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Hun har blandt andet udarbejdet rapporten ”Vejledning og kompetenceafklaring i danske fængsler – eksempler og anbefalinger” i samarbejde med Charlotte Mathiassen og Bjarne Wahlgren.

Läs mer från konferansen