Verden kalder – færøske unge rejser bort for at uddanne sig

11-10-2010

Uddannelse udenfor de nordiske lande

Langt de fleste fortsætter i tidligere generationers fodspor og styrer direkte mod Danmark. Men et voksende antal unge vælger at rejse endnu længere bort, og i 2009 modtog 126 studerende økonomisk støtte til studier udenfor de nordiske lande. England og Skotland rangerer højest på listen over foretrukne uddannelsessteder, og USA, Australien og Polen er godt med. Men også i Estland og Slovakien kan man støde på færøske studerende.

Motiverne

Motiverne for at søge ud i verden er mange. Det kan være ønsket om at prøve kræfter med det mindre kendte i forhold til et studieliv på Færøerne eller i Danmark. Eller for dårlige karakterer til at komme ind på drømmestudiet i Danmark. Kendskab til et land via tidligere ophold eller familie samt ønsket om at blive endnu bedre til sproget kan også påvirke valg af uddannelsesland, fortæller Holger Arnbjerg, leder af det Internationale Kontor på Færøernes Universitet, Fróðskaparsetrið.

Det Internationale Kontor

I 2000 oprettede myndighederne Det Internationale Konter, som har til opgave at tilbyde vejledning og information til dem, der ønsker at uddanne sig i udlandet. Det Internationale Kontor skal indsamle og formidle muligheder for uddannelse, forskning og stipendier udenfor Færøerne, samt være bindeled mellem studerende og uddannelsessteder.
Holger Arnbjerg fortæller, at i begyndelsen var det primært unge med de bedste karakterer, der valgte at uddanne sig udenfor Danmark, mens det i dag er langt mere almindeligt, og også unge med mindre gode resultater fra deres gymnasiale uddannelse vælger at rejse til andre lande end Danmark for at uddanne sig.

Målrettede unge mennesker

Og de unge mennesker er målrettede. De allerfleste har et bestemt fagligt eller geografisk område, de går efter, som dog kan ændres undervejs i deres undersøgelser af mulighederne.
Nogen af dem, der opsøger det Internationale Kontor, kan være i tvivl både med hensyn til valg af land og af fag. Dem møder Holger Arnbjerg med vejledning og en række afklarende spørgsmål, for at de kan komme videre i deres beslutningsproces. Også usikkerhed i forhold til egen formåen kan få de unge til at tvivle. Men i løbet af de seneste ti år er det blevet langt mere overskueligt for de unge at rejse til andre lande end Danmark for at uddanne sig. Måske fordi det er blevet mere almindeligt, og fordi der er gode økonomiske støttemuligheder, fortæller Holger Arnbjerg.

Følelser eller fornuft?

Svært at sige, svarer Holger Arnbjerg på spørgsmålet om, hvorvidt færøsk ungdom vælger uddannelse og uddannelsessted med hjertet eller med fremtidig indtjening for øje. - Jeg synes, at de fleste først og fremmest vælger med hjertet, men nogle tror også på, at det kan øge deres karriere-muligheder at have læst i udlandet. Nogle spørger også efter, hvad der kan bruges på Færøerne, og om hvilke uddannelser, der er mangel på her i landet.

Stor fraflytning

62 procent af alle færinger forlader hjemlandet for at uddanne sig. Dette er et højt tal, set i forhold til de andre nordiske lande. I Danmark, Norge og Finland rejser mellem to og 5 procent ud af landet for at tage en uddannelse, mens mellem ti og 25 procent af norske og islandske unge forlader hjemlandet med samme ærinde.
Den største del af forklaringen på det relativt høje færøske tal er det begrænsede udbud af uddannelsestilbud på Færøerne.

En varieret gruppe

Pisan er navnet på et tidsskrift, som hvert år udgives af MFS, Foreningen for færøske studerende. I den seneste udgave af Pisan fortæller unge om deres dagligdag som studerende langt væk fra hjemlandet. Sprogvidenskab i Aix-en-Provence, fotograf-uddannelse i Brisbane, litteraturvidenskab i Ankara og politik-studier i Glasgow, for blot at nævne nogle eksempler.
De studerende har en stærk global identitet, og erfaringerne i udlandet skaber et folk, der udfordrer sig selv og udvikles hele livet, skriver Sonja Klargaard, formand for den islandske afdeling af færøske studerende, i lederen i Pisan.
Spørgsmålet er, om denne globale identitet er forenelig med et liv på Færøerne. Nye undersøgelser tyder på, at det er den ikke.

En ny situation

Til for få år siden vendte flyttede næsten 100 procent af alle studerende hjem igen efter afsluttet uddannelse, men i dag ser virkeligheden anderledes ud. Nye undersøgelser har vist, at kun mellem 25 og 30 procent af færøske studerende i udlandet er overbeviste om, at de vil bosætte sig på Færøerne, efter at de er færdig uddanede. Ord som brain-drain er blevet brugt til at beskrive denne situation.
Det er nu op til de færøske myndigheder at skabe de nødvendige rammer for at få de unge, veluddannede mennesker til at flytte hjem igen. Hvis ikke de formår det, kan det få alvorlige konsekvenser for det færøske samfund.

Kilder:
Interview med Holger Arnbjerg, leder på Det Internationale Kontor, www.ask.fo
Pisan, et tidsskrift, der udgives af MFS, Foreningen for færøske studerende, www.mfs.dk