Vi har informationsteknikken men vi mangler indeholdet!

 

12-09-2007

Björn Sigurdsson er projektleder for Menntagatt (Educational Gateway) og bestyrelsesmedlem i 3F (Foreningen for IT og uddannelse). Han mener at selvom vi i Island er kommet ret langt i udvikling og implementering af netbaseret undervisning og uddannelse, har vi slet ikke formået at udnytte teknikkens fulde potentiale. Det skyldes at initiativer og nytænkning har for det meste kommet fra enkelte personer i uddannelsesinstitutionerne, i stedet for overordnede retningslinjer fra regeringen. Det har betydet at der har været mangel på vejledning, kvalitetsbevidst oplæring og træning af dem der arbejder med netbaseret læring. Det har også betydet at relevante initiativer ikke har fået opbakning fra regeringens side.
”Vi troede at vi ville ha’ nået meget længere nu og udviklingen har slet ikke været hurtig nok. Det skyldes ikke teknikken, men mangel på retningslinjer” siger Björn. ”Bare det at der bliver brugt 42 stillingsbetingelser for dem der arbejder med computere i folkeskolerne i Island, er en klar indikator om at initiativerne kommer fra græsroden men ikke ovenfra. Det har virket indtil videre, men vi har bare brug for mere support.”

Risiko at kvaliteten ikke følger med udviklingen

Den fleksibilitet der følger et læringssystem der er under udvikling, ligesom fjernundervisning er i Island, giver en øget mulighed for at adaptere og tilegne sig nye metoder og computerprogrammer. Men det vi risikerer undervejs er at kvaliteten af udbud, lærerer og læring ikke følger med udviklingen.
Det skal dog ændres på og i begyndelsen af 2007 udkom der en rapport fra Undervisningsministeriets styregruppe om fjernundervisning, med konkrete forslag om hvordan man kan kvalitetssikre det udbud der findes til stede nu, uden at begrænse den iværksætterkultur der findes i skolerne. Kvalitetsskirking og selvevaluering er til stede i det formelle uddannelsessystem, men det når dog ikke til udbud i fjernundervisning eller til uformelle uddannelsesinstitutioner. Det skal der ændres på.
Ifølge rapporten er en koordineret og standardiseret database med informationer og oplysninger om uddannelsesmuligheder og kurser der bliver tilbudt på fjernundervisningsform, en del af denne kvalitetssikring. På denne måde bliver det nemmere for brugerne at finde og sammenligne udbud, udover at det bliver nemmere at informere om vilkår, service og kvalitet.

Vigtigt redskab for synlighed og kvalitetssikring

For Tryggvi Thayer, MA i Comparative and International Development Education, er det en positiv udvikling. ”Det er bare pudsigt at den kommer seks år efter at vi prøvede at indlede nøjagtigt den samme database.” Tryggvi var projektleder for Mennt (samarbejdsforum mellem arbejdsmarkedets parter og erhvervsuddannelserne i Island) og ledte udviklingen og indledning af en database der tog til alle uddannelsesudbud i Island (mennt.is). ”Det der er mærkligt er at for seks år siden da vi havde identifiseret denne mulighed, var der ikke interesse hos undervisningsministeriet for at bruge og markedsføre databasen” siger Tryggvi. ”Det er først nu at de ser hvor vigtigt dette redskab er for synlighed og kvalitetssikring, specielt udbud i fjernundervisning og voksenuddannelse. Der syndt for både dem og forbrugerne at databasen ikke findes mere.”
For dem der arbjeder med informationsteknologi og uddannelse er det en underlig udvikling at mens rådgivere og eksperter lægger stor vægt på kvalitetsudvikling, synlighed, oplæring af undervisere og generelle retningslinjer, har der været begrænset interesse fra ministeriets side. ”Det er underligt at mens de satser på opbygningen af infrastrukturen, glemmer de at fokusere på indeholdet” siger Björn Sigurdsson. ”Mens der bliver lagt penge til udstyr og netværk, bliver initativer som mennt.is og den årlige konference om IT i undervisning, der fokuserer på synliggørelse af diverse udbud og kvalitetssikring aflagt.”