Voksenlæringens betydning

Simon Voughan

 

Ingibjörg er direktør for Arbeidslivets opplæringssenter (Fræðslumiðstöð atvinnulífsins)på Island. Ingibjörg har arbeidet med voksnes læring fra 1985. Hun har undervist voksne, deltatt i nordiske og europeiske prosjekter, vært medlem i forskjellige styrer og komitéer og medvirket i flere ulike arbeidsgrupper innenfor området voksnes læring.

Det har været en interessant konference. Og nu må man tage alle tankerne med sig og se, om man kan integrere dem i arbejdet med at udvikle kurser for ufaglærte, siger Ingibjörg Elsa Guðmundsdóttir, direktør på Fræðslumiðstöð Atvinnulífsins, Erhvervslivets uddannelsescenter, der har været medarrangør af Nordiske Broer.

Udover at være medarrangør styrede Ingibjörg Elsa en af konferencens workshops med temaet Policy og praksis. Workshoppens emne var broer mellem myndighedernes arbejde for at udvikle og udarbejde politikker for voksenlæring og de ressourcer, der findes hos undervisere og organisationer.

På studiebesøg i Reykjavík 
Men før konferencens formelle start var Ingibjörg Elsa mandag formiddag værtinde for de konferencedeltagere, der havde valgt at komme på studiebesøg i Fræðslumiðstöð Atvinnulífsins. De tre andre valgmuligheder for studiebesøg var uddannelsescentret IÐAN, Mimir, der er et center for livslang læring, og Instituttet for uddannelse ved Islands Universitet.  

DialogWeb var med på studiebesøg hos Fræðslumiðstöð Atvinnulífsins, hvor Ingibjörg Elsa sammen med sin kollega Fjóla Maria Lárusdóttir præsenterede centrets opgaver og aktiviteter.

Behov for uddannelse 
Fræðslumiðstöð Atvinnulífsins blev oprettet i 2002, efter at fagforeninger og arbejdsgivere havde indset behovet for uddannelse af ufaglærte og voksne uden afsluttet gymnasial uddannelse. Dem er der forholdsvis mange af i Island, der ifølge en oversigt fra OECD fra 2010 ligger på plads nr. 30 blandt OECDs medlemslande og lavest blandt de nordiske lande.

Centrets ansvarshavende blev i 2010 udvidet til desuden at omfatte de offentlige og kommunale myndigheder samt offentligt ansatte. Denne ændring betød også flere offentlige midler til centrets aktiviteter.

Der arbejdes nu på flere områder med at opgradere ufaglærte; validering og akkreditering, vejledning på arbejdspladsen samt videreuddannelse af undervisere er blandt de tiltag, der skal forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet. Og indsatsen er udgifterne værd; eksempelvis er omkostningerne for validering mellem 30 og 50 procent af den pris, som en uddannelse ville koste, oplyste Ingibjörg Elsa Guðmundsdóttir og hendes kollega i deres præsentation.

Kurser for ufaglærte
Fræðslumiðstøð Atvinnulífsins arbejder på et overordnet plan med at udvikle og planlægge kursustilbud til ufaglærte, der så udbydes af andre organisationer i Island. I begyndelsen var tilbuddene primært rettet mod håndværkere som elektrikere og snedkere, men behovet for disse kurser var overraskende stort, og i dag er der 40 forskellige tilbud. Både arbejdsmarkedsrelaterede kurser og kurser i almene fag er på programmet, og derudover tilbydes der kurser for folk med dysleksi og andre udfordringer, der kan besværliggøre videre uddannelse.

Centret arbejder nu med at få deres kurser akkrediteret, så at deltagerne kan få points på gymnasialt niveau. Også vurdering af kompetencer er vigtig, så at folk, der har arbejdet længe i arbejdslivet kan få forkortet deres studietid, siger Ingibjörg Elsa. 

Kreativitet og bæredygtighed
Det fokus, konferencen havde på nødvendigheden af bæredygtighed er et nyt emne for os i Fræðslumiðstöð Atvinnulífsins, og det vil være en udfordring at finde frem til, hvordan vi kan lægge noget til den diskussion. Kreativitet har været inkluderet i nogle af vores kurser, men bæredygtighed er et nyt og vigtigt emne, som vi nu vil være bevidste om at inkludere i vores kursustilbud, så jeg ser frem til store udfordringer for centret, siger Ingibjörg Elsa Guðmundsdóttir i en samtale med DialogWeb.