Voksenundervisere har behov for nye kompetencer

 

11-10-2007

Dette var budskabet fra flere oplægsholdere på ”Voksenpædagogisk forum1” sept.2006. Derfor etableres en NVL netværksgruppe ”Voks Ped.”. Gruppens opgave er at finde eksempler på ”best practice” indenfor nytænkende og innovative læreprocesser og at få et bud på krav til nutidige lærerkompetencer fra forskellige miljøer. På baggrund af svarene skal netværksgruppen i samarbejde med nordiske uddannelsesinstitutioner og virksomheder gennemføre og evaluere pilotprojekter indenfor udvalgte områder. Arbejdet afsluttes med forslag til relevante nordiske efter- og videreuddannelsestilbud rettet mod voksenundervisere og -formidlere fra et bredt felt af institutioner og virksomheder.
På ”Voksenpædagogisk forum 2” i Hässleholm september 2007 blev temaet voksenunderviserens kompetencer i innovativ pædagogisk virksomhed diskuteret og videreudviklet i en større arbejdsgruppe. Arbejdet havde et praktisk og konkret mål. De mest centrale temaer for pilotprojekternes indhold skulle vælges. Diskussionerne tog afsæt i netværksgruppens foreløbige resultater, oplæg fra personer med afsæt i forskellig innovativ praksis samt erfaringer og viden fra deltagerne. Perspektiver fra virksomheder, formel og uformel voksenuddannelse, universitet, erhvervsuddannelse og fagforening gav et bredt billede på underviseres kompetencebehov. Samtidig fremkom nogle fælles centrale indholdstemaer og udfordringer, der må supplere undervisernes faglige viden.

Tværsektorielt samarbejde nødvendigt

Vilkårene for voksenuddannelse er mange steder er ændret. Det er i stigende grad nødvendigt, at uddannelsesinstitutioner samarbejder tværsektorielt og med virksomheder om udvikling, planlægning og gennemførelse af undervisning. At arbejde på tværs af faggrænser og miljøer kræver både dialog- og kulturkompetencer for at kunne aflæse og forstå sprogkoder, forskellige praksislogikker og adfærd.
Uddannelses- og virksomhedskultur har i mange sammenhænge haft tradition for at virke udfordrende i forhold til hinandens værdier, meninger og holdninger. Det er derfor nu væsentligt, at undervisere og folk fra virksomheder kan få uddannelsestilbud, hvor de kan udfordre og træne evnen til at være i dialog med og møde hinandens ”anderledes” kulturer. Det kræver deltager- og procesinvolverende arbejdsformer, refleksion og perspektivering. Målgruppen skal helst være tværsektoriel og – national, så holdninger, adfærd og tanker er aktive og i spil i det fælles møde om uddannelsens indhold og form.
Når uddannelse etableres i samarbejde med virksomheder udenfor institutionerne, i tæt tilknytning til praksis og med afsæt i konkrete behov, ændres voksenunderviserens rolle. Faglig og pædagogisk kompetence er nødvendig, men udover det skal underviseren kunne variere sin rolle. Kompetencer som konsulent, coach og en stor fleksibilitet er dele af en ny underviserrolle. Undervisning, der foregår på virksomheder, om aftenen, udenfor arbejdstid, når der er ”stille perioder”, indhold der knyttes til praksis fx ”manualengelsk”, ”dansk om sikkerhedsregler” rykker grundlæggende ved lærerens vante sikkerhed i et fast lokale med færdigudviklede materialer. Der kræves nytænkning, mod til at stå i ”fremmede” miljøer og en evne til at kunne håndtere og være centreret i situationer, der forstyrrer både ens personlige og faglige habitus. Der er behov for at etablere uddannelsestilbud, hvor både indhold og form fremmer evnen til kontakt og nærvær, til at kunne håndtere forstyrrelser og agere kontekstuelt hensigtsmæssigt. Denne form for kundskab tilegnes gennem erfaring, træning af opmærksomhed, oplevelser og refleksion. Æstetiske læreprocesser, på Hässleholmmødet eksemplificeret med teater og performing arts, kan give særlige muligheder for at øve og udvikle forudsætninger for at være tilstede med autenticitet.

Redskaber til undervisere

Et sidste centralt tema er behovet for, at undervisere får redskaber og bliver bedre til at udføre behovsvurdering i virksomheder. Undervisere og uddannelsesudbydere må kunne afdække, hvad behovene for indhold og form er i stedet for at komme med tilbud eller hyldevarer, som de mener virksomheder har brug for. Samtidig må virksomhederne støtte kompetenceudvikling, forandringer og integrering af ny viden og praksis.
Behovsvurdering og åbenhed for uddannelse kræver både kultur- og dialogkompetencer, god kontaktevne, men derudover også analytisk, organisatorisk og strukturel viden og kunnen meget vigtigt. Der er behov for at udvikle og beskrive konkrete redskaber til undervisere i forhold til dette område.
Andre nyere undersøgelser og rapporter1 peger på samme udvikling og tendenser, som understøtter det relevante i at videreudvikle uddannelsestilbud til undervisere.
På baggrund af dette fortsætter netværksgruppen i samarbejde med institutioner og virksomheder udviklingen af tre pilotprojekter med temaerne som vil omhandle ”Dialogkompetencer– læreren som coach og konsulent”, ” Kontakt, kultur, forstyrrelser, nærvær –at agere hensigtsmæssigt i forskellige sammenhænge”, ”Needassessment – redskaber til og træning i behovsvurdering”.


1 ”Arbejdspladslæring,-forudsætninger,strategi/metoder og resultater, Sten Højrup og Per Erik Ellström for NMR/SVL, feb.2007
”Lærer med mere. Jobprofiler og efteruddannelsesbehov for AMU lærere” Kubix for UVM.dk aug.2007
Tænketankens rapport, NVL okt.2007