Danmark

I Danmark er der en lang tradition for voksenundervisning både indenfor folkeoplysning, almen og erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

 

 

Voksen- og efteruddannelsesområdet er i kontinuerlig udvikling og tilpasses fortløbende samfundets og arbejdsmarkedets vilkår og behov gennem struktur- og indholdsændringer. Voksenuddannelse varierer fra få timer til fuldtidsundervisning af flere års varighed og kan være både offentligt og privat finansieret. De fleste uddannelser indenfor voksen- og efteruddannelsesområdet er offentligt dvs. statsligt eller kommunalt finansieret og er placeret i undervisningsministeriet.

 

Voksen- og efteruddannelse (VEU) kan opdeles i tre overordnede kategorier  

  • Formelt kompetencegivende uddannelser
  • Ikke formelt kompetencegivende uddannelser 
  • Private kurser

Formelt kompetencegivende uddannelser har to hovedområder: 

  1. Almen voksenuddannelse, fra forberedende til gymnasialt niveau, ordblindeundervisning, dansk som andetsprog, specialundervisning for voksne 
  2. Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse, arbejdsmarkedsuddannelser, og voksen- og efteruddannelse fra grundlæggende til videregående niveauer, samt åben uddannelse (deltid, enkeltfag, fagspecifikke).

Uddannelsessystemet for den formelle voksen- og efteruddannelse er organiseret som et parallelt uddannelsessystem Danmark voksnes læring systembilde 2.JPG , der gør det muligt, at uddanne og dygtiggøre sig gennem hele livet fra grundlæggende alment niveau til masterniveau. Uddannelserne i voksen- og efteruddannelsessystemet svarer til uddannelsesniveauet i det ordinære uddannelsessystem, men er målrettet voksne, der er fyldt 18 år. Hensigten med det parallelle kompetencesystem, der blev indført 2001, er at øge samspillet, mobilitet og fleksibilitet mellem det ordinære uddannelsessystem og efter - og videreuddannelse for voksne. Reformen 2001 er fortløbende blevet fulgt op af politiske aftaler, senest genopretningspakken 2010. (kilde se her:)

 I aftalerne har den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse høj prioritet. Af særlige fokusområder indenfor det voksenpædagogiske felt pt. kan nævnes styrkelse af basisfærdigheder, arbejde med realkompetencevurderinger, målrettet vejledning og implementering af NQF. For at styrke sammenhæng mellem forskellige uddannelser og sektorer er samarbejde og sammenlægninger et politisk krav, fx er bacheloruddannelser nu samlet i Professionshøjskoler, og oprettelsen af nye voksen- og efteruddannelsescentre (VEU centre) skal styrke samspillet mellem erhvervsrettet og almen voksenuddannelse.

Ikke formelt kompetencegivende uddannelser udbydes bl.a. på aftenskoler, folkehøjskoler, daghøjskoler, folkeuniversitet. I juni 2011 (kilde se HER) blev en række ændringer af folkeoplysningsloven enstemmigt vedtaget i Folketinget. Formålet med ændringerne var at skabe mere frihed, forenkling og demokratisk forståelse i folkeoplysningen (kilde se HER). Ændringerne er bl.a. baseret på anbefalinger i den afsluttende rapport fra et nationalt folkeoplysningsudvalg nedsat i 2009.

Der er private udbydere af voksenundervisning, der ikke er tilknyttet til eller er støttet af undervisningsministeriet.
Kilde bl.a. HER.
Love og regler på voksenuddannelsesområdet: se mer HER

Tal der taler
Uddannelsesnøgletal 2009, Undervisningsministeriets statistikpublikationer nr. 1 – 2010
Oversigt over voksen- og efteruddannelsessystemet: se mer HER
Folkeoplysningens samfundsmæssige betydning - Rapport fra folkeoplysningsudvalget, UVM 2010 
Ændringer 2011 i lov om folkeoplysning: se mer HER
Nye folkeoplysningslov i bogform suppleret med kommentarer: se mer HER
AMU 50 års jubilæumstidsskrift: se mer HER  Danmark voksnes læring bilde 1.JPG  
Arbejdsgruppen til trepartsforhandlinger 2016 II, BILAG 5. Kommissorium for ekspert Gruppe om voksen- Efter- og videre uddannelse): se mer HER