Ønsket om et arbejde med indhold

09-09-2010

Formaliserede kompetencer

Mange ufaglærte opsøger også voksenvejledningen, fordi de vil have papir på det, de allerede kan. Efter lang tid på arbejdsmarkedet ønsker de at formalisere deres kompetencer, og så er de parat til at gå den lange, seje vej for at få en uddannelse, fortæller Inger. De ser fremad, og i en sådan situation er de 4 til 5 år, der er mellem dem og en uddannelse, ikke en hindring.
Fra vejledernes side er oplysning en anden, vigtig del af motivationsarbejdet. – Det betyder meget, at der informeres om de muligheder, der rent faktisk er på Færøerne, for selv om vi på ingen måde kan sammenlignes med andre lande, hvad ufaglærtes muligheder for efteruddannelse angår, har vi en række tilbud, der gør det muligt at komme videre, siger Inger Flø Jørgensen.

De praktiske forhold

De eksisterende tilbud om voksenvejledning og kompetenceudvikling er begrænsede på Færøerne. Og dette kan have negative konsekvenser for motivationen, da det for mange er en uoverskuelig affære at flytte til udlandet. De mere praktiske forhold som banklån til bolig samt en familie at forsørge vejer også tungt. Den økonomiske støtte er begrænset, så det kan være svært at holde gejsten oppe, selv om man ellers har et ønske om at videreuddanne sig, siger Sonja Jógvansdóttir, rådgiver for Samtak, en sammenslutning af fagforeninger for ufaglærte.

Det nødvendige skub

Mange ufaglærte har dårlige erfaringer fra deres skolegang, så de holder sig langt væk fra alt det, der minder dem om skoletiden, siger Sonja Jógvansdóttir og nævner kontinuerlig opfordring og individuel kontakt som vigtige aktiviteter i forbindelse med motivationsarbejdet.
Frivillig tvang er en motivationsfaktor for at få medlemmerne i Torshavns Arbejderkvindeforening til at deltage i oplysende arrangementer. Hvis medlemmerne får at vide, at de forventes at deltage, møder de bedre op, end hvis de blot modtager et brev med information om de planlagde arrangementer, siger Vigdis Johannesen, der har været formand for fagforeningen i 15 år. Blandt fagforeningens tilbud er kurser for tillidsrepræsentanter, sprogkurser for udlændinge samt tema-aftener om emner som mobning, konlikter og den svære samtale.
Vigdis Johannesen finder det vigtigt at motivere fagforeningens medlemmer til at komme i gang med kompetenceudvikling, så at de ikke går i stå. Mange forlod skolen som 14 årige. De har næppe de største chancer for at bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis de kommer i den uheldige situation at miste deres job. Og chancerne bliver ikke bedre i dag, hvor den økonomiske krise har resulteret i, at mange stillinger for ufaglærte forsvinder.

Systematisk indsats

De mennesker, der virkelig vil, skal nok klare sig. Vigdis Johannsen er mere bekymret for dem uden det nødvendige overskud. De har svært ved at komme i gang af sig selv, men med en systematisk indsats i form af eksempelvis individuelle samtaler med voksenvejledere kunne de motiveres til at udvikle deres kompetencer. – I dag er det ikke nok at kunne læse og skrive. Uden et minimumskendskab til computere har man ikke mange muligheder på arbejdsmarkedet, siger Vigdis og efterlyser samtidig både fagspecifikke og mere generelle kurser til sine medlemmer. For et generelt kompetenceløft har afsmittende positiv effekt, både for individet og for samfundet.
Med en systematisk indsats følger der udgifter, og problemet med financiering af voksenvejledning og kompetenceudvikling af ufaglærte er fortsat uløst på Færøerne, hvor man aldrig for alvor har fundet svar på spørgsmålet om, hvem der kan, vil og bør betale.

Det overordnede samarbejde

Fra alle sider efterlyses et overordnet samarbejde med det offentlige som drivkraft og med arbejdsmarkedets parter som villige partnere. Et sådant samarbejde behøver ikke at medføre de store omkostninger. Men initiativet bør komme fra det offentlige, mener Vigdis Johannesen, der har den islandske model som forbillede. I Island samarbejder arbejdsmarkedets parter med det offentlige om kompetenceudvikling.
Også Foreningen for færøske vejledere savner en samlet stemme, der kan informere og vejlede og på denne måde kanalisere umotiverede mennesker til den rette uddannelse eller det rigtige tilbud. – Desværre er kontakten mellem uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet begrænset og tilfældig, og den efksisterende vejledning er splittet i mange, små dele. Derfor er det svært at få fat i de mennesker, der dropper ud af skolen i en tidlig alder og aldrig får en videregående uddannelse, eller af andre årsager kunne have brug for et kompetenceløft, siger Hanna Jensen, sekretær i Foreningen for færøske vejledere.

Fra ord til handling?

Den gode vilje og ønsket om en nærtforestående løsning mangler ikke blandt dem, der i deres arbejde beskæftiger sig med voksenundervisning. I løbet af det seneste år har den færøske repræsentant for NVL arrangeret en række møder om emnet, hvor forskellige interessenter har fået mulighed for at mødes og diskutere muligheder og løsninger. Alle mødedeltagerne er enige om, at der er et stort behov for at organisere voksenvejledning og kompetenceudvikling, især af ufaglærte.
Og, som en af mødedeltagerne udtrykte det, vi har alle de smukke ord, og vi har mange betænkninger og redegørelser. Nu mangler vi bare handling.


Faktabox:

Torshavns arbejderkvindeforening har hjemmesiden www.hak.fo
Samtak, sammenslutningen af fagforeninger for ufaglærte, har hjemmesiden www.samtak.fo
Både unge og ældre kan henvende sig til Det Internationale kontor på Færøernes Universitet for at få studievejledning. De har hjemmesiden www.ask.fo