81 procent af alle islændinge har grundlæggende digitale kompetencer

I gennemsnit har 81 procent af den islandske befolkning i alderen 16-74 år mindst et grundlæggende niveau af digitale kompetencer, viser nye tal fra Eurostat.

 

Island er det eneste land, hvor over 80 procent af befolkningen har i det mindste grundlæggende digitale kompetencer. Islændingene efterfølges af finner, nordmænd og hollændere. Gennemsnittet i EU er lidt over halvdelen, 54 procent, og i Bulgarien og Rumænien har mindre end en tredjedel et grundlæggende niveau af digitale kompetencer.

Andelen med mindst grundlæggende digitale kompetencer er betydeligt højere i hovedstadsområdet, hele 84 procent, end på landet, hvor andelen er 73 procent. Yngre mennesker har derimod væsentligt flere kompetencer end ældre. 91 procent af de 16 til 24-årige har grundlæggende kompetencer eller højere kompetenceniveau, mens det kun gælder for 57 procent i aldersgruppen 65 til 74.

Forskellen mellem indfødte islændinge og indvandrere er dog kun på 1 procentpoint. Kønsforskellen er kun 2 procentpoint til fordel for mænd.

NVL arbejder for digital inklusion og derfor er det vigtigt ikke at glemme de mennesker, der er del af de 19 procent af befolkningen, som ikke har grundlæggende digitale kompetencer. Læs mere om NVL digital inklusion.

Nyheden er fra Fréttablaðið, side 4.