Aktive borgere eller passive forbrugere?

 

 

 

Geoff Mulgan, en af keynote-talerne på konferancen i Harpa. Han er administrerende direktør i Nesta – National Endowment for Science, Technology and the Arts – i Storbritanien og har i årtier ledet organisationer som arbeider med innovation, forskning og nyskabende bedrifter. Han har også vært rådgiver for regjeringen i Storbritannia.

– How do we grow the people we need for now? Det er et enkelt men svært spørgsmål. Hvordan gør vi mennesker i stand til at skabe sine omgivelser, ikke kun som vogtere eller forbrugere, passive modtagere? Sådan lød begyndelsen af Geoff Mulgans keynote-tale til konferancen i Harpa. 

Han citerede Michael Young som under efterkrigstiden var en banebryder indenfor britiske uddannelsesorganisationer som Open University, Open Colleges og University of the Third Age. – Hans idé var at trække uddannelsen ud fra universiteternes højborge og genskabe den, ikke mindst for voksne og ældre mennesker.

Derefter beskrev Mulgan nogle initiativer og idéer der alle er i deres begynderfase, men som han synes er meget spændende og har alle som hovedmetode det som på engelsk lyder: Learning by doing – integration af uddannelse og arbejde:

Han startede med The Studio Schools, hvor al slags folk kan samarbejde, ikke kun i klasserummet, men med virkelige opgaver hvor de finder frem til løsninger på problemer for bedrifter, velgørenhedsorganisationer, kommuner eller nærsamfundet. Studioskolerne er tænkt for unge og i begyndelsen var de fleste ret skeptiske: – Det går ikke, sagde folk. Men det lykkedes os at overtale to mindre skoler til at gøre et forsøg. Så måtte vi vente i to år på de første resultater. De viste dobbelt så høje karakterer som i de vanlige klasser. Da begyndte folk at lytte til os. Nu har vi oprettet 35 nye studioskoler og næste år bliver de 50, sagde Mulgan.

Uprising er navnet på et andet initiativ der startede som et pilot-projekt i Øst-London hvor folk ikke har særlig stor tillid til politikere. De fleste er ret gamle, hvide mænd mens flertallet af beboerne er unge, kvindelige og af blandet oprindelse. – Vi spurgte os selv om vi kunne opfostre en ny type politiske ledere med en højere sans for etik, der er bedre i stand til at samle beboerne med det formål at løse problemer, i stedet for kynisk at tjene sine egne interesser, som de fleste oplever at politikere gør, sagde Mulgan. Nu har omtrent 1.000 unge i alderen 18-25 år gennemført det ét-årige kursus.

Det tredie projekt Mulgan nævnte kaldes The U, eller Citizens’ University. Det har til formål at finde svar til spørgsmålet: Hvilke kompetanser skal 1% af befolkningen have for at hjælpe de øvrige 99%? Det retter sig mod folk i alle aldre og har bl.a. til formål at skabe større sammenhold mellem beboerne i kvarteret.

Det fjerde og sidste er af en helt anden skuffe og handler om IT-undervisning som man opdagede at var blevet det mest kedelige fag i de fleste britiske skoler. Det var fordi skolerne nøjedes med at lære sine elever at arbejde med Excel og PowerPoint mens eleverne forsøgte at følge med i den rasende udvikling af sociale medier, video og dataspil. Det kan man se mere om hvis man indtaster makethingsdostuff på Google.

Til slut opfordrede Geoff Mulgan lærere og andre der arbejder indenfor voksenuddannelse til aktivt at medvirke til forskning og bruge den til forbedring af deres praksis.