Almen voksenuddannelse og folkeoplysning

 

Folkeoplysningsforbundene på Færøerne er usynlige, og måske sover de en tornerosesøvn. For hudrede år siden var der en stærk oplysningstid, hvor der blev stiftet mange ungdomsforeninger, som havde folkeoplysningen som en stor del af deres virksomhed. Men deres oplysningsvirksomhed er helt væk, og de eksisterer måske som danseforeninger i dag. Disse danseforeninger har haft stor betydning for overleveringen af den færøske ringdans, som endnu lever sit friske liv på Færøerne. Det var også i slutningen af 1800-tallet, at Folkehøjskolen blev stiftet, og den havde en stor betydning i den folkelige rørelse.

Den første spire til aftenskoleundervisning stammer fra 1904, da et initiativ fra en præst på Sandur resulterede i en bevilgning på 200 kr. fra lagtinget og en tilsvarende bevilgning fra det danske folketing.
Loven fra 1930 bestemte som det første, at undervisningen var vederlagsfri. Der kunne oprettes kurser i de fleste af den daværende folkeskolens fag, og derudover i fremmede sprog, bogholderi, stenografi, maskinskrivning, sundhedslære, elementære landbrugs- og havebrugsfag, kvindelig husgerning, kvindelig håndgærning, sløjd, husflid, gymnastik og sang.

Disse aftenskoler betød meget for mange mennesker ikke mindst ude på bygderne, hvor de kunne benytte vintermånederne til at hjælpe på niveauet af de grundlæggende skolefærdigheder, ud over at det også var til adspredelse for bygdens befolkning, som ellers kun havde sin egen kreativitet og dagens gøremål at ty til, og så – ikke at forglemme – norsk radio, der kunne høres de fleste steder, og havde en meget stor betydning for en stor del af den færøske befolkning. Ikke mindst dem, der senere tog en uddannelse, havde glæde af dette løft, mange gange sammen med et højskoleophold. Dette galdt særlig mændenes uddannelse til særlige funktioner indenfor fiskeriet og skipsfarten, nemlig fiskeskippere og motorpassere.
For at få en fornemmelse af tilslutningen, var der vinteren 1936/37 41 aftenskoler med i alt 1673 deltagere (865 kvinder og 808 mænd). På det tidspunkt boede der i alt ca. 25.000 mennesker på øerne.

Folkehøjskolen

Folkehøjskolen har foruden traditionelle højskoleophold udviklet et række forskellige kurser, som er blevet en større og større del af Højskolens engagement. Bl. a. afholdes der meget populære kurser for pensjonister, for udviklingshæmmede og for familier.

Efterskoler

Der arbejdes i øjeblikket med planer om en efterskole. En del ungdom fra Færøerne rejser hvert år til Danmark på efterskole, og i en årrække var der også en færøsk efterskole i Danmark, men den er nu nedlagt. En ny færøsk lovgivning åbner muligheden for oprettelse af efterskoler i færøsk regi.

Aftenskolerne

Der er en lagtingslov om fritidsundervisning. Loven er fra 1983, med senere ændringer. Lovens formål er at tilbyde fritidsundervisnig til komunens beboere, i de emner som beboere over 14 år selv måtte ønske. Den almindelige fritidsundervisningen er ret populær. I Torshavn, hvor der er 18.000 indbyggere, er der 3.224 elever fordelt på 264 hold. Langt den største delen af kurserne er kreative fag, og en mindre del er sprogundervisning og andre mindre fag.

Udbudet af kurser i den specielle undervisning er ikke stort, 685 undervisningstimer i forhold til 11.844 timer i den almindelige fritidsundervisningen. Og desværre så blev enkeltfags kurserne til HF (højere forberedelseeksamen) sparet væk i begyndelsen af 90´erne. De kompetansegivende kurser har nærmest kun havt mandlige deltagere, og kurserne har været inden for sømandsskab, som komptance til at sejle, at passe maskiner, og som det nyeste, så er det også etableret et landbrugskursus.

Läs mer om vuxenutbildning och folkbildning på Färöarna. Översikt sammanställd av Hildur Patursson, NVL 2007-2008: www.nordvux.net/page/681/faroarna.htm