At skabe længsel efter det åbne hav

 

 
Musikalsk vejledning fra lektor Klaus Glüsing

Med dette poetiske billede fra en fransk forfatter satte Nordisk Ministerråds generalsekretær tonen for NVL’s tværsektorielle konference om motivation i voksnes læring. Længsel, håb og drømme var ord, der i resten af de to dage blev vævet sammen med mere tørre statistikker og fagudtryk.

Af Michael Voss 

Konferencen, som fandt sted den 3. og 4. juni i København, viste sig at være et tilløbsstykke. Omkring 300 mennesker deltog, mens der stod 50 på venteliste. Deltagerne fik to intensive dage:
• med videnskabelige key-note præsentationer og praksis-orienterede gruppe-sessioner
• med musikalske udfordringer og farvestrålende plancher og ikke mindst:
• med gensyn med gamle venner, møder med nye kontakter og dannelse af nye konstellationer, som NVL-hovedkordinator Antra Carlsen sagde i sine afsluttende bemærkninger.
Før de egentlige programpunkter skulle deltagerne først op at stå for at afstemme motivation, forventninger og program gennem sang under inspirerende musikalsk vejledning fra lektor Klaus Glüsing.

Frihed og styrke


Halldór Asgrimsson

Dernæst kom de en tur på havet. Det var Nordisk Ministerråds generalsekretær, Halldór Asgrimsson, der i sin velkomsttale henviste til Antoine de Saint-Exupéry. Ifølge Asgrimsson har den franske forfatter forklaret motivation således:
”Hvis du vil have en mand til at bygge en båd, skal du ikke begynde med at fortælle ham om materialerne, redskaberne og arbejdet. Du skal vække længslen efter det åbne hav i ham.”
Og generalsekretæren tilføjede: ”Det er jeres opgave at finde metoderne til at vække længslen efter livslang læring.”
Selv startede Asgrimsson på havet som fisker, men virkeligheden levede ikke op til længslen. Han blev nemt søsyg og kastede sig derefter over en uddannelse i økonomi, der ikke bare skaffede  ham job, men også hjalp ham i mange års politisk arbejde.
Derfor understregede Asgrimsson, at livslang læring ikke kun er vigtig for arbejdslivet, men også for resten af tilværelsen:
”Livslang læring giver os større frihed, fordi det styrker os i samværet med familie og venner, og det gør os i stand til at håndtere mødet med store offentlige institutioner og magtfulde banker,” lød det fra den islandske generalsekretær.

Traumatisk erkendelse


Villy Hovard Nielsen

Også uddannelsesdirektør Villy Hovard Nielsen fra det danske undervisningsministerium var med til at sætte dagsordenen for de følgende to dages diskussioner, da han sagde:
”Vi, der sidder her, har sikkert alle sammen positive oplevelser med uddannelse. Men der findes en stor gruppe, som tænker: bare jeg kunne slippe for al den uddannelsessnak. Og det er dem, som har allermest brug for det.
Det kan godt være traumatisk for os at erkende. Men det stiller os opgaven at finde ud af, hvad denne gruppes situation er, hvad de tænker, og hvad de føler. Og ikke mindst, hvad det er, der motiverer disse grupper til at deltage i livslang læring.”

Forskningens bidrag

Konferencens tema blev belyst gennem 4 key-note præsentationer:
•  ”Best Nordic practice 2010” – En komparativ analyse af de nordiske landes indsatser for at gennemføre effektive strategier for LLL for alle. Fil. Dr. Gun-Britt Wärvik, Göteborgs universitet, Sverige, lektor Søren Ehlers, DPU, Århus universitet, Danmark.
• Deltagelse i voksenuddannelse, motivation, barrierer og initiativer. Centrale temaer i de sidste 30 års voksenuddannelsespolitik og -forskning. Hvad ved vi nu?” Centerleder, professor Bjarne Wahlgren, Nationalt Center for Kompetenceudvikling, NCK, Århus Universitet, Danmark
•  “Learning motivation at work – with a focus on¨ lower educated workers” Jyri Manninen, Head of Department, professor, Joensuun yliopisto, Finland
• “Opsamling – anbefalinger, perspektiver og visioner. Norden i en international sammenhæng”. Kjell Rubenson, professor of education and co-director at the University of British Columbia, Canada
Undervejs mellem præsentationerne spurgte og udfordrede deltagerne oplægsholderne med spørgsmål og input.

En variation af metoder

Fredag morgen havde deltagerne mulighed for at cirkulere mellem en række stande og boder, hvor institutioner og organisationer præsenterede deres arbejde med motivation og voksenlæring. Her kunne man blive overbevist om, hvor forskelligartet en indsats der gøres i de nordiske lande:
• Fra kvalitetssikring af uddannelsesbranchen til visuelle metoder, der skal lære New York’ere at bruge cyklen i bytrafikken
• Fra værktøjer, som kan forebygge stress, til frøer, der bliver til prinser, når de er blevet kysset af folkeoplysningens motiverende metoder
• Fra det norske arbejde med at give voksne grundlæggende færdigheder som læsning, regning og it til den flerkulturelle finske folkehøjskole i Göteborg.
…og meget andet.

Praksis fra fem nordiske lande

Mens key-note præsentationerne primært havde en videnskabelig vinkel på temaet, kombinerede gruppesessionerne fredag forskning og praksis. Her var temaerne:
1. Motivation og kvalitetsudvikling relateret til udbydere – lærere pædagogiske personale, offentligt og privat ansatte
2. Motivation og struktur, politiske og organisatoriske rammer, samarbejde mellem uddannelseskulturer, organisationer og udbydere
3. Motivation og læringsformer i non-formel og informel læring
4. Motivation og læring i arbejdsliv
5. Motivation alder og læring
6. Motivation realkompetence og vejledning
7. Motivation og ny teknologi
8. Motivation nye veje?

Länk till sessioner.

Tilbage til arbejdet

Mens Antra Carlsen afsluttede konferencen, gled fotos fra de forløbne to dage hen over storskærmene – med både smilende, leende og tænksomme ansigter. NVL-hovedkoordinatoren udtrykte sit håb om, at deltagerne rejste hjem med inspiration til arbejdet og ideer til samarbejde.
På NVL’s vegne kunne Antra Carlsen love både at arbejde videre med temaet og at invitere til nye fællesnordiske rum for udveksling af viden og erfaringer.


Mikael Voss dokumenterar konferensen