Begejstring og nervøsitet over ny FGU-uddannelse

 

Danmarks nye FGU-uddannelse får flotte ord med på vejen af de involverede institutioner. Men nervøsiteten for om kommunerne sender elever nok til de nye centre, og om sammenlægningen af den pædagogiske praksis glider, er i høj grad til stede.

 
Foto: UVM

En af de institutioner, der for alvor mærker konsekvenserne af Danmarks nye forberedende tilbud (FGU) til unge er produktionsskolerne. Efter sommerferien bliver alle 80 skoler lagt ind under de nye FGU-centre og skal således virke under en ny pædagogik såvel som en ny ledelse og struktur.

Selv om opgaven kan lyde stor, er Axel Hoppe, sekretariatsleder hos Produktionsskoleforeningen, som udgangspunkt glad for reformen, som han har været tilhænger af, siden den var i støbeskeen.

– Vi har i mange år råbt op om, at der var for mange uddannelsestilbud til de unge med alt for mange forskellige finansieringsformer. Systemet var svært at finde rundt i, særligt når den unge flyttede fra et tilbud til et andet. Det har man gjort op med i reformen. Man har nedlagt seks forskellige lovgivninger og samlet det i en fælles lov, som de nye institutioner skal råde inden for. Det er meget positivt, siger han. 

En tryggere overgang

Også Bodil Hoier, uddannelseskonsulent hos Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, er som aftagerskole begejstret ved udsigten til at få kommende elever med en baggrund i FGU.

– Vi er enormt positive og glade for reformen. For os at se kan det løfte flere unge an og hjælpe dem videre. I dag får vi ikke ret mange elever fra de eksisterende tilbud, men vi regner bestemt med, at vi kommer til at få flere fremover. Vi ved, at der, hvor vi mister de fleste elever, er i skiftet fra en institution til en anden. Med FGU’en er de på én institution, hvilket gør, at man i langt tryggere rammer vil kunne lede dem over i en ny uddannelsessammenhæng. Samtidig retter FGU’en sig også i høj grad mod erhvervsuddannelserne, og med reformen er det blevet langt mere synligt, at tilbuddet giver nogle trædesten hen til videre uddannelse, forklarer hun. 

En fælles kultur

Selv om grundelementerne på mange måder er på plads, er sammenlægningen alligevel ikke uden problemerne, mener Axel Hoppe. For der ligger blandt andet en enorm opgave for de nye ledere i at samle den pædagogiske praksis i de kommende institutioner. Mens 84 procent af den nye lærerstab har produktionsskolebaggrund, er kun 16 procent af lærerne på de nye centre overdraget fra VUC. Det kan potentielt skabe konflikter i forhold til at etablere en fælles kultur, advarer formanden.

– Det er et stort stykke arbejde, der skal gøres. Men en klar fordel er, at alle medarbejdere - uanset baggrund - skal gøre noget nyt i forhold til tidligere. De skal have deres faglighed med sig, men de skal også virke i en ny sammenhæng og under en ny pædagogik. På den måde skal alle lære at gøre noget andet, end de gør i dag. Det, tror jeg, kan være en drivkraft, og hvis jeg var leder, ville jeg tage fat der.

Den nye pædagogiske praksis er baseret på, at produktionsskolerne og VUC skal lære at samarbejde om en praksisnær undervisning. Fremover skal danskundervisning eksempelvis være relateret til det værksted, hvor den unge lærer et håndværk. Omvendt bliver det ikke længere muligt for den unge kun at fokusere på et praktisk erhverv. Alle elever skal i mere eller mindre grad have undervisning i dansk og matematik som en del af FGU.

image016.jpg
Foto: UVM 

Langt nede på tilskudslisten

Den største udfordring for den nye uddannelse er dog, om kommunerne sender elever nok, mener Axel Hoppe. Kort tid efter Undervisningsministeriet lancerede reformen, introducerede Beskæftigelsesministeriet sin egen beskæftigelsesindsats rettet mod selvsamme gruppe af unge mennesker. 

– På tilskudslisten fra Beskæftigelsesministeriet kommer FGU langt nede, og jeg frygter, at det kan få kommunerne til at vælge andre, billigere tiltag end FGU. Derfor er vi selvfølgelig nervøse for, om der kommer en ordentlig sammenhæng, eller om der bliver for meget kassetænkning. Hvis det her skal komme godt fra land, kræver det, at kommunerne bruger tilbuddet og sender unge af sted. Det værste, der kan ske, er, hvis de er afventende. Så bliver lederne på de nye centre nødt til at fyre medarbejdere, og det er det værst tænkelige scenario. For så kommer der uro, advarer han. 

Højkonjunktur udfordrer

Nervøsiteten over manglende elever kan Bodil Hoier sagtens sætte sig ind i, men hun peger samtidig på en anden udfordring, der, set fra hendes stol som repræsentant for nogle af aftagerskolerne, er væsentlig.

– Vi har i øjeblikket 102 erhvervsuddannelser i vores regi, og der er en kæmpestor bredde i dem, og hvad det kræver af de unge mennesker. Nogle kræver meget, og nogle kræver mindre. Vi håber, at FGU kan være med til at sikre, at de elever, der ønsker at tage en erhvervsuddannelse efterfølgende, får de kvalifikationer, der skal til for også at kunne gennemføre den.

Begge afventer de spændt, hvad 1. august 2019 bringer, når de nye institutioner slår dørene op. Men det gælder også om at slå koldt vand i blodet, siger Axel Hoppe, for der kommer til at gå noget tid, før den nye struktur bliver hverdag.

– Hvis noget ikke fungerer som hensigten, så må det jo ændres, og det tror jeg også, ministeriet er OBS på. Det er en kæmpestor opgave, der ligger, for det er virkelig en gennemgribende reform, og der kommer til at gå et par år før, vi for alvor får det her landet.