Børns sorg som opskrift på samskabelse

VIA University College Campus N har udviklet et samarbejde med frivillighedsprojektet Skyggebørn for børn og unge i sorg.

 
 Projekt Skyggebørn kæmper for børn og unge i sorg. Projekt Skyggebørn kæmper for børn og unge i sorg. Foto: Yadid Levy / Norden.org

- En case artikel i forbindelse med hovedartiklen Samskabelse – med opgaven i centrum

VIA University College Campus N har udviklet et samarbejde med frivillighedsprojektet Skyggebørn for børn og unge i sorg. Uddannelsesinstitutionen giver rammerne og de ekstra hænder i form af de studerende, og sygeplejestuderende og ernæring- og sundhedsstuderende kommer tæt på virkelighedens verden og mulighed for at bruge denne viden i opgaverne.

I praksis mødes sorgramte børn og unge hver fjortende dag i en lejlighed, som VIA University College stiller til rådighed, i Aarhus N. Den bliver normalt brugt af de ergoterapeutstuderende, der skal øve sig i at være ude hos borgerne, og derfor er der både køkken til at lave mad sammen og gode faciliteter til gruppesamtalerne i de fem grupper á maksimalt 15 børn.

Studerende i ernæring og sundhed planlægger den forudgående madlavning med børnene og står i køkkenet med dem. Og børnene får selv lov til at præge menuen. De skriver deres egen eller en forælders yndlingsret i en bog, der ligger i køkkenet, som herefter på ægte samskabelsesvis bliver udført.

Det er frivillige, der sætter rammerne og faciliterer snakken i samtalegrupperne om børnene og deres sorg, men sygeplejestuderende sidder med i grupperne. Anna Marie Lidegaard, som underviser på VIA University Colleges Aarhus Nord-afdeling har sat dette samarbejde i værk, fordi hun og en kollega savnede praksis i de studerendes bachelorprojekter. Og hun er nu koordinator for Skyggebørn-projektet på VIA.

”Det med at samarbejde om et projekt har været til fordel for alle og givet stor værdi og viden til både studerende, firmaer og organisationerne”, siger hun.

Skyggen følger børnene

I Skyggebørn er det børnenes sorg, der er omdrejningspunktet, og dem, der sætter dagsordenen for de sorgemner, der skal tales om. Det er også dem, der selv beslutter, om og hvor længe de vil gå i grupperne.

Støttetilbuddet blev stiftet i Aalborg af psykolog Jes Dige, der i mange år har arbejdet med sorgramte børn og unge. Det er en drengs beskrivelse af sin sorg, som gav navnet til gruppen. Han beskrev sorgen som at have en skygge omkring sig konstant, fortæller Dorte Knudsen, der er koordinator for de frivillige i Skyggebørn på konferencen. Hun var selv under uddannelsen til psykomotorisk terapeut i praktik hos Jes Dige og skrev bachelorprojekt om hans Skyggebørns-projekt, men er nu i gang med en kandidat i pædagogisk psykologi og ansat i en halvtidsstilling som koordinator for de frivillige i den Aarhus-gruppe, der startede for halvandet år siden. Og de frivillige kommer alle på et tre dages kursus hos Jes Dige og binder sig for et år som frivillige, så der er en kontinuitet i forhold til børn og unge i samtalegrupperne.

Dilemmaet, der bliver rejst på konferencen, er, hvordan man sikrer kvaliteten: At børnene rent faktisk får værdi af dette tilbud. For der kan være en modstilling i forhold til den meget løst strukturerede måde, projektet kører på, og en administrativ praksis. En af deltagerne på konferencen, der selv er frivillighedskoordinator i et lignende projekt, understreger dog her, at et frivillighedsprojekt ikke kan og skal måles på de samme præmisser som et rent fagligt projekt.

”Vi vil ikke være en del af systemet, for det skal være et frirum, hvor man ikke skriver noget ned. Vi skal ikke have en måludvikling i tal, for det kan også bare være rart at være her. Så dilemmaet er, at man skal skærme de frivillige, så de ikke bliver suget ind i det sundhedsfaglige system med kasser og mål – samtidig med, at vi er nødt til at leve op til noget, for ellers kan vi ikke få nogen penge”, siger hun og tilføjer, at ”vi skal være skarpe på, at vi kommer med noget andet”.

Anna Marie Lidegaard forklarer her, at der faktisk har været mange bachelorprojekter, der samler viden om Skyggebørns-projektet og dets værdi. De undersøgelser er de færdige med, og en adjunkt fra VIA skal som del af sin lektoranmodning skrive tingene sammen for at få nogle pointer frem. Det kan måske være med til at gøre alle klogere på, hvad dette ”andet” er, som Skyggebørn og lignende samskabelsesprojekter kan tilbyde.

- Læs også artiklen ”Ellens plæne blev samlingsstedet”.