Bygderne bliver løftet med succes

 

Bygde-projektet Nuiki, som hjælper folk fra bygderne med at få en uddannelse, startede sidste år. Projektet har haft stor succes i det første år, hvor 43 ud af 45 deltagere i forskellige aldersgrupper gennemførte forløbet.

 

Uddannelsen foregår på folkeskole afgangsklasseniveau i fagene grønlandsk, dansk, engelsk og matematik med prøve til følge og inkluderer personlig udvikling og uddannelsesvejledning. Undervisningen foregår i lokale folkeskoler med lokale lærerkræfter, når almindelig undervisning er overstået.
 Projektet blev oprettet, fordi folk med kompetencegivende uddannelsesbaggrund i bygderne er lavere end landets gennemsnit. Det startede med et pilotprojekt i Itilleq ved Sisimiut og er blevet til 12 ét-årige bygde-projekter indenfor de næste fem år, med omkring 15 studerende pr. enhed.
 Udfordringerne er ikke kun på fagligt, men er også på personligt plan grundet problemer med misbrugs- og sociale problemer i bygderne. Personlig udvikling bruges som et værktøj til støtte og motivation til at fortsætte i projektet, hvor følgende motto er blevet brugt: ”det er i orden at have problemer, det kan ingen undgå, men det er ikke i orden ikke at gøre noget ved dem”.
 Projektet fortsætter indtil videre til år 2017.

Læs mere om projektet i www.nuiki.gl.
Minik Hansen
 E-post: mh(ät)suliplus.gl