Cases

 

 

Cases

 

Når bjergklatring giver merit

Sælger universitetet alvorligt ud af sin sjæl – eller gør højskolen? Sådan lød nogle af overvejelserne i en workshop om et samarbejde, der er etableret mellem en norsk folkehøjskole og et universitet i USA’s midtvest. Men måske har de to vidt forskellige uddannelsesinstitutioner noget væsentligt at give hinanden.

Et af de vigtigste mål for samarbejdet er at anerkende og stimulere den personlige udvikling og sociale kompetence, som højskoleophold er kendt for at give, forklarede Odd Haddal, der præsenterede det norsk-amerikanske samarbejde. Han har selv i en årrække har undervist på universitetsniveau i USA, men er nu tilbage i højskolemiljøet i Norge og kunne bevidne, at der er gået en omfattende proces forud, før dette samarbejde mellem to vidt forskellige typer uddannelsesinstitutioner kunne etableres.
Dele af højskolens forløb – kurser i kajaksejlads og bjerklatring blandt andet – er nu blevet dokumenteret og giver fra næste år merit for såvel norske studerende, der søger ind på universitetets institut for Physical Education and Recreation, som for amerikanske unge, der ønsker at supplere universitetsstudierne med et højskoleophold.
Samarbejdet er rigt på udfordringer og dilemmaer, understregede Odd Haddal.
”Der er vitterligt tale om et møde mellem meget forskellige kulturer. En græsrodsinstitution med cirka 100 deltagere overfor et centralt styret universitet med 8000 studerende. En åben, inkluderende og eksamensfri undervisningstradition overfor en selektiv, eksklusiv universitetskultur, der hele tiden vurderer og bedømmer”.
”Hvordan kan universitetet holde til dette, sælger det ikke ud af sin akademiske sjæl?”, ville en deltager i workshoppen vide. Man kunne med god grund rette samme spørgsmål om integritet til højskolen, mente Odd Haddal, der pegede på, at mange andre højskoler nok vil stille sig meget skeptiske overfor et tilsvarende samarbejde. Andre deltagere vurderede, at studerende vil kunne få stort udbytte af mødet mellem de to vidt forskellige institutioner. Under etablerede former vil de kunne tage et ophold i et fremmed land, tilegne sig nyt sprog, en ny kultur og udvikle deres sociale kompetencer, samtidig med at de uddanner sig.
Man har endnu til gode at finde ud af, hvordan de unge tager imod tilbuddet. Men amerikanske studerende har tidligere vist interesse for højskolerne i Norden, dog uden at have haft meget held med at overtale deres forældre til projektet, netop fordi det ikke gav merit, påpegede Odd Haddal.

Presentation (pdf)


 

Validering er et redskab mod ensartethed

”Alle mennesker udgør en rigdom. Læringssamfundet har brug for alle mennesker. Vi kan ikke tillade frafald. Men standardkrav i uddannelsessystemet skaber frafald.”

Det vigtigste budskab i oplægget fra professor Tatjana Koke fra Riga var: Validering er et redskab til forebyggelse af ensartethed. Professor Koke byggede sin præsentation i en af workshops’ene op omkring nogle af læringssamfundets paradokser. Et af dem var: ”Den stigende investering i uddannelse støtter ikke inklusion, selv om der er brug for mere fokus på analfabetisme og mangel på grundlæggende færdigheder”
Hun fortalte, at kravene for optagelse i det formelle uddannelsessystem i Letland er meget ensartede. Dette skaber barrierer for inklusion af mange forskellige mennesker. Hun hævdede at anerkendelse af realkompetencer kunne være et redskab til at undgå denne ensartethed.
Et andet af hendes paradokser var, at effektiv livslang læring fremmedgør læring fra traditionel uddannelse: ” Vi lærer mere udenfor end i skolen”, sagde hun.

Presentation (pdf)


 

Finlands kompetencebaserede undervisning for voksne

52.000 voksne deltagere årligt med 358 forskellige kurser til rådighed. Det er de imponerende tal for Finlands omfattende faglige uddannelsessystem for voksne. Og optagelseskravene er fleksible.

På en workshop fortalte Carola Lindholm om det finske kompetencesystem. Lindholm er desuden ansat i den finske folkeoplysningssamråd og beskæftiger sig med at lave ledelsesrelateret undervisning.
”Kurserne kan gennemføres uanset, hvordan de faglige færdigheder og kompetencer er tilegnet. Man kan bare komme”, sagde Carola Lindholm, og hun tilføjede, at det ikke er så dyrt for deltageren. Deltagernes færdigheder og kompetencer bliver vurderet på grundlag af formelle procedurer, og individuelle læseplaner bliver skrevet. Når studieplanen er afsluttet bliver den tilegnede kvalifikation anerkendt på baggrund af kompetencetests.
Men dette finske uddannelsesprogram dækker kun erhvervsfaglige færdigheder og særlige erhvervsfaglige færdigheder ikke højere uddannelse. Det var temaet på Ulf Wikströms (Åbo Akademi Universitet) præsentation i samme workshop.
Wikström præsenterede 25 anbefalinger fra en arbejdsgruppe om et anerkendelsessystem for de finske universiteter.


 

På vej mod mit digitale jeg

Studerende, kursister og undervisere ved ti vidt forskellige uddannelsesinstitutioner har arbejdet med at dokumentere deres faglige kunnen samt læreprocesser i en elektronisk mappe. Ulf Wallin fra Folkuniversitetet i Sverige præsenterede erfaringerne i en workshop.

”E-mappen er min digitale klon – mit e-jeg!”, vurderer en af deltagerne i det fællesnordiske projekt, som startede for et år siden. Langt fra alle involverede deltagere når dog til samme konklusion, understregede Ulf Wallin, da han præsenterede erfaringerne fra Nordport-projektet, der er støttet af Nordisk Ministerråd.
De ti involverede uddannelsesinstitutioner fordeler sig fra traditionelle universiteter, over almen og erhvervsrettet ungdoms- og voksenuddannelse til folkeoplysende aktiviteter. Ambitionen var, at de i samarbejde skulle udvikle metoder til at visualisere daglige læreprocesser og fagligt udbytte, som hver enkelt deltager så kan præsentere i en personlig e-mappe. Mappen skal på en gang kunne fungere som en præsentation af den enkelte i forbindelse med jobsøgning eksempelvis og som et redskab til en selvevalueringsproces.
Der er stor forskel på i hvilken grad, man inden for uddannelsessektoren har gjort sig erfaringer med denne form for elektronisk dokumentation, og et af målene med Nordport har været at anvise konkrete skridt og redskaber til at komme i gang samt udarbejde manualer til brug for studerende og lærere.
”Nogle kastede sig hurtigt ud i blandt andet at fotografere og videodokumentere processer ved fremstilling af kunsthåndværk på et aftenskolehold eksempelvis. Andre er tøvende overfor, hvordan de kan benytte visualisering til at beskrive og dokumentere deres læreprocesser. Desuden har en del undervisere oplevet projektet som besværligt ekstra arbejde, ikke mindst når der tilmed var problemer med det tekniske udstyr”, fortalte Ulf Wallin.
Først og fremmest har Nordport været med til at starte en refleksion over læreprocesser såvel blandt undervisere som kursister og studerende, vurderede Wallin. Især de studerende er interesserede i en øget dialog om dette, mente han og fik medhold af en lærer, der deltog i workshoppen:
”Midaldrende lærere som jeg er ikke særlig vant til at reflektere åbent i klasseværelset. Derfor vil en del af os nok have svært ved at tage redskaber og metoder som e-mappen til os”, vurderede hun.

Presentation (pdf)


 

Validering er en datingproces

Validering og erhvervsvejledning er virkelig et spørgsmål om dating. Formålet er at matche de individuelle kompetencer med arbejdsmarkedets behov, sagde Rie Thomsen i sin workshop præsentation.

Rie Thomsen er Ph.d. stipendiat på Institut for Curriculumforskning på Danmarks Pædagogiske Universitet.
I arbejdet med sin doktorafhandling har hun udviklet en struktureret model for valideringsprocessen. Hun beskriver det som en cirkulær proces, i hvilken den enkelte person kan indgå når som helst:
• Anerkendelse
• Motivering
• Adgang
• Identifikation
• Afklaring
• Dokumentation
• Vurdering

Et vigtigt punkt i hendes præsentation var nødvendigheden af at kombinere identifikation og afklaring, men samtidig se disse to elementer som selvstændige faser i processen.
”I identifikationsfasen skal man identificere så mange kompetencer som muligt. Så indsnævrer man det til de vurderede kompetencer indenfor det uddannelses- eller jobområde, man ønsker sig. Det er afklaring,” sagde Rie Thomsen, og hun understregede:
”Hvis man har identificeret alle former for relevante kompetencer indenfor flere områder, vil personen lykkes, selv om afklaringen ikke lykkes. Der vil være andre muligheder.”

Presentation (pdf)


 

Professionalismen skal med på skolebænken

I anerkendelsen af realkompetence ligger nøglen til at skabe bedre uddannelses- og kompetenceudviklingsforløb, der øger deltagernes selvagtelse og professionalisme, mener Andreas Fejes, der er lektor og forsker ved Linköping Universitet. Han har fulgt et forløb for ansatte i social- og sundhedssektoren.

”Her undersøger man jo virkelig de erfaringer, du har. Og så kan du jo så at sige gå hurtigere frem i undervisningen – du behøver ikke lade det trække så længe ud. På en almindelig uddannelse er du nødt til at starte helt fra begyndelsen”.
Udsagn som dette fra en af deltagerne i et uddannelsesforløb for medarbejdere ved seks plejehjem i Sydsverige, vidner for Andreas Fejes om værdien af at inddrage realkompetencevurdering i tilrettelæggelsen af uddannelsestilbud, der eksempelvis som her har til formål at øge udbuddet af faglært arbejdskraft.
Selv om der det seneste tiår har været betydeligt øget fokus på anerkendelse af realkompetence i Sverige, ser man stadig mange eksempler på arbejdspladsbaseret opkvalificering, som ikke tager højde for deltagernes erfaringer. ”Man sidder og sover – det giver ikke en noget” eller ”Den form for uddannelse er mest envejskommunikation”, lyder nogle af deltagernes erfaringer med dette, berettede Andreas Fejes.
Realkompetencevurdering kan ses som et ritual, der øger den enkeltes selvbevidsthed og muliggør, at man kan begynde en ny praksis, mente han.
”Deltagerne får mulighed for at opleve sig som de professionelle medarbejdere, de er, og er parate til at indgå i forløb, der baserer sig på dialog, diskussion og refleksion”, lød vurderingen fra Andreas Fejes.

Presentation (pdf)


 

Link till mer Best Practises exempel