Danmark 2019

 

 
Foto: Pixabay

Voksenuddannelse i Danmark

Der er i Danmark en lang tradition for uddannelse og kompetenceudvikling gennem hele arbejdslivet (livet) både inden for den formelle og den non-formelle voksenuddannelse.  

System for voksen og efteruddannelse

I slutningen af -90erne var der et politisk ønske om at etablere en ramme for et nyt voksenuddannelsessystem, så voksne med erhvervserfaring kunne få merit for denne og gennemføre uddannelse på kortere tid på 4 niveauer: et grundlæggende niveau (GVU), et videregående niveau (VVU), et diplomniveau og et masterniveau. 

Et nyt system ”Det parallelle uddannelsessystem for voksnes efter- og videreuddannelse” har siden 2001 været en ramme for hele området på niveauerne fra forberedende voksenuddannelse til masterniveau.

Se model her. 

Ansvarlige ministerier

Det ministerielle ansvar for voksen- og efteruddannelsesområdet er lagt ud på flere ministerier:

Voksenuddannelsesområdet i Børne og undervisningsministeriet omfatter blandt andet:

•    Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), der er kurser for faglærte og ufaglærte, der ønsker erhvervsrettede kompetencer.

•    Almen voksenuddannelse (avu), som er for voksne med det formål at forbedre almene kundskaber og mulighed for videre uddannelse.

•    Forberedende voksenundervisning (FVU), der er et tilbud til voksne, der ønsker at blive bedre til at læse, stave, skrive, regne, samt FVU digital og engelsk. Læs mere her.  

•    Ordblindeundervisning (OBU), som er særligt tilrettelagt undervisning for voksne med læse- og skrivevanskeligheder.

•    Hf-enkeltfag, der er en fleksibel gymnasial uddannelse rettet mod voksne.

Voksenuddannelse i Uddannelses og forskningsministeriet  omfatter bl.a. 

•    Akademiuddannelser

•    Diplomuddannelser

•    Masteruddannelser

Voksenuddannelse i kulturministeriet omfatter bl.a. 

•    Folkeoplysning – folkehøjskoler, oplysningsforbund

•    Videncenter for forskning i folkeoplysning VIFO

•    Enkelte diplom og masteruddannelser inden for de kunstneriske uddannelser

Aktuelle temaer

Der er de seneste årtier kommet en stigende anerkendelse af og opmærksomhed på behov for kontinuerlig kompetenceudvikling både for fortløbende at sikre kvalificeret arbejdskraft og kompetente borgere, der kan begå sig i et komplekst og digitaliseret samfund.

Trepartsaftalen

Aktuelt arbejdes der med implementering af den sidste trepartsaftale (2017), Trepart III, hvor man bl.a. for at imødegå rekrutteringsudfordringer ift til stigende kompetencekrav og hastige forandringer på arbejdsmarkedet satte fokus på bl.a.: 

•    At styrke almene basale færdigheder - læse, skrive, regne, IT (basic skills).

•    Øge brug af realkompetencevurdering (bl.a. blev oprettet en ny arbejdsgruppe under UVM)

•    Én indgang til voksenuddannelse herunder vejledning, tilmelding og søgning af godtgørelse - se her

•    Læring i arbejdsliv med ekstra midler til opsøgende virksomhed og omstilling og forandring fra fx ufaglært til faglært og/eller fra faglært til videregående niveauer.

•    Et stærkere og mere fleksibelt AMU - arbejdsmarkedsuddannelser

Integration

Oprettelsen af en integrationsuddannelsen, IGU  som et treårigt uddannelsesforsøg, var et resultat af trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter af 17. marts 2016. I april 2019 blev det vedtaget, at IGU-ordningen skulle forlænges til og med den 30. juni 2022.

Formålet var at etablere en uddannelse målrettet flygtninge og familiesammenførte flygtninge, der kunne styrke overgangen til arbejdsmarkedet og supplere andre ordninger.

Innovation, entreprenørskab

I mange år har der været et særligt fokus på at styrke uddannelse i entreprenørskab og innovation på alle niveauer i uddannelsessystemet. Uddannelsen skal være en integreret del af de enkelte uddannelsers faglige indhold udvikle selvstændighed, samarbejdsevne og evnen til at skabe fornyelse. Dette for at imødekomme samfundets behov for entreprenørskabskompetencer. 

Fonden for entreprenørskab er et centralt videncenter for udvikling af området og undervisningsmaterialer. Læs mere her.

Centrale paraplyorganisationer

Folkeoplysning

•    Dansk folkeoplysnings samråd – en paraplyorganisation for 34 forskellige folkeoplysende organisationer.

•    Foreningen af folkehøjskoler i Danmark, Foreningen er en medlems- og interesseorganisation for folkehøjskoler i Danmark. 

•    Daghøjskoleforeningen organiserer og repræsenterer selvstændige daghøjskoler og tilsvarende lokale kursussteder for voksne.   

Formel voksenuddannelse

•    VUC Videncenter har til formål: at igangsætte forskning og udvikling på VUC, voksenuddannelsescentre,  og at sikre vidensopsamling og vidensdeling internt i VUC-sektoren.

•    De danske sprogcentre, en brancheforening af over 50 sprogcentre.  

•    Sekretariatet for de danske erhvervsskoler og gymnasier. Vil medvirke til kvalitet og udvikling på erhvervsskoler. Har bl.a. link til erhverskolernes videncentre bl.a. et om AMU audit. 

•    Foreningen for danske SOSU skoler (social og sundhedsskoler) https://sosu.dk/

Akademiuddannelser

•    Danske erhvervsakademier. En interesseorganisation for de otte erhvervsakademier, som udgør medlemskredsen. 

Professionshøjskoler

Danske Professionshøjskoler er interesseorganisation for de seks danske professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Maskinmesterskolen København.   

Viden og forskning

•    Danmarks evalueringsinstitut, EVA, gennemfører evalueringer, analyser og redskaber til at øge kvalitet bl.a. indenfor voksen- og efteruddannelse 

•    Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE.

•    Videncenter for folkeoplysning, VIFO er en del af idrættens analysecenter og indsamler, analyserer og formidler viden om folkeoplysningsområdet.