De ældres advokat nægter at gøre, som "man plejer"

 

Rosemarie Elsner, lederen af plejehjemmet Utoqqaat Illuat i Nuuk, vil gå langt for de ældres velbefindende. Men hun appellerer også til, at de ældre gør sig synlige i samfundet og hjælper hinanden.

 
Rosemarie Elsner har været leder for det sociale projekt O4O (Older people for older people) i Grønland, der fokuserede på ældres sociale læring.

Der er tre simple regler på plejehjemmet Utoqqaat Illuat i Nuuk. Hverken personalet eller beboerne må sige: ”Vi plejer at..”, “det har vi ikke råd til”, eller “de er for tunge”. De tre sætninger er nemlig stopklodser for de ældres velbefindende.

“Så længe jeg er leder for plejehjemmet, må de sætninger ikke siges. De skal bare forsvinde,” forklarer 59-årige Rosemarie Elsner, der har været plejehjemmets daglige leder siden 1998.

Hvis de ældre vil på tur er der ingen normer, økonomi eller vægt, der skal stå i vejen for deres oplevelser. Den indstilling har tidligere fået en gruppe ældre til Island, på virksomhedsbesøg, fjeldvandringer og ikke mindst har det fået dem til at tage sig af hinanden. For Rosemarie Elsner er den del - den sociale læring - af afgørende betydning for de ældres følelse af at have en eksistensberettigelse i samfundet.

”Jeg tager min opgave som beboernes advokat meget alvorligt. I udgangspunktet tror jeg altid på dem, og jeg vil altid gøre alt, hvad jeg kan, for at opfylde deres drømme,” fortæller hun.

Ældre hjælper ældre


Helt konkret har Rosemarie Elsner stået i spidsen som projektleder for det sociale projekt O4O (Older people for older people). Projektet gik kort fortalt ud på at aktivere raske ældre til frivilligt at hjælpe svage ældre i Sermersooq Kommune, der er Grønlands største kommune målt i antal borgere. Som i resten af verden, bliver gruppen af ældre i Grønland større, mens økonomien bliver strammere. Samtidig flytter de yngre kræfter mod byerne. Det problem kan de ældre være med til at løse, hvis de lærer at hjælpe hinanden - især i yderdistrikterne.
”Læring er lidt for firkantet for mig, men man kan kalde projektet en læring i at yde omsorg overfor hinanden. Læring behøver ikke kun være faglig, den kan også være social,” pointerer Rosemarie Elsner.

Den sociale læring består bl.a. i, at grupper af ældre arrangerer aktiviteter som eksempelvis højtlæsning, fællesspisning og håndarbejde.
Samtidig har hver deltagerby fået udleveret en kasse med garn, kunstmalersæt, lærreder i forskellige størrelser, pensler, garn, perler, stof, stramaj og en Nintendo Wii, der kan skabe rammerne for de sociale aktiviteter. Projektet gjorde de ældre til stærke ressourcer.
”Når folk ikke kan selv, så mister de alt for meget. Vi skal ikke tilbage til de gamle dage, hvor alle børn tog sig af forældrene, men vi skal have fællesskabet i fokus igen. Nærværet,” forklarer Rosemarie Elsner. Omkring 70 ældre deltog i projektet, der blev afsluttet i 2011. Flere af de ældre i deltagerbyerne arrangerer stadig sociale aktiviteter i O4O’s ånd.

Tog aldrig nej for et nej


O4O er langt fra det eneste projekt, som Rosemarie Elsners har arbejdet med. Lige nu er hun en del af det svenske projekt Remodem, der skal sikre, at demente, der bor langt fra professionel hjælp, kan blive i deres vante omgivelser længst muligt. Hun underviser ligeledes i demens og magtmisbrug.

Arbejdet med ældres sociale og fysiske læring begyndte dog for mere end 15 år siden i den sydlige del af Grønland. Dengang var Rosemarie Elsner leder af et alderdomshjem i byen Nanortalik. I begyndelsen af hendes tid på alderdomshjemmet sad de ældre og hang i deres stole. Uden lyst til livet eller eventyr. Men det fik de ældres advokat hurtigt ændret på.
“Jeg tog ALDRIG et nej for nej. De ville ikke lave gymnastik, fordi de ikke kunne, så jeg måtte sige ja på deres vegne, da de ikke selv havde ressourcerne til at sige ja. Efter noget tid rejste de sig som mennesker,” forklarer Rosemarie Elsner.
Siden da har hendes arbejde og drømmene for de ældre dog fået trangere kår.

Ældre skal yde


I 1998 begyndte Rosemarie Elsner som leder af alderdomshjemmet i Nuuk, der i 2004 ændrede status til plejehjem. Før 2004 var de ældre på hjemmet så friske, at de kunne klare sig selv og tage med på helikopterture eller fjeldvandringer. Nu bor der 46 beboere fordelt på to plejeafdelinger – en aflastningsafdeling for midlertidige beboere og en skærmet afdeling til beboere med svær demens. Deres tilstande og sygdomstyngde er et øjebliksbillede, der kan skifte fra dag til dag. De har ikke samme mulighed for at bevæge sig frit.

Selvom de ældre er svækkede, så skal de, og de øvrige ældre i Grønland, kæmpe for deres plads i samfundet.

"Vi skal alle yde hele livet på hver vores måde og ikke vente på, at andre skal gøre det hele.

Læner vi os for meget tilbage og venter, bliver vi usynlige. Så mister omgivelserne respekten for dem. Helt automatisk,” forklarer Rosemarie Elsner.
Med det mener hun, at de ældre lige nu er så usynlige, at samfundet ikke får øje på dem og derfor ikke indregner dem eller giver dem ansvar.
Hun opfordrer de ældre til at komme på banen og fortælle, hvad de har at byde på. For samfundet kan ikke undvære dem.

Text och foto: Anne Roenne, anneroenne(ät)gmail.com

Fakta om Rosemarie Elsner

• Uddannet sygeplejerske i Danmark i 1977
• Hun har boet i alle 18 byer i Grønland med undtagelse af Tasiilaq i Østgrønland.
• Hun har arbejdet i ældresektoren i 25 år, hvor af de seneste 15 år har været som leder for plejehjemmet Utoqqaat Illuat i Nuuk.

Fakta om O4O

• I 2011 afsluttede det EU-finansierede internationale ældreprojekt O4O (Older People for Older People), som har vundet en EU-pris for bedste projekt på området.
• 70 ældre i Sermersooq Kommune deltog i projektet, og det resulterede i, at der blev oprettet frivillighedsgrupper i byerne Paamiut, Illoqqortoormiut, Arsuk, Kuummiut og Kulusuk. To af grupperne kører fortsat videre i dag.
• Ud over Grønland deltog Sverige, Finland, Irland og Scotland i projektet.