Den nødvendige bæredygtighed

 

 

 

Islandske Kristín Vala Ragnarsdóttir var en af key-note talerne på konferencen Nordiske Broer. Hun har siden 2008 været ansat ved Islands Universitet, hvor hun har forsket og undervist i bæredygtighed. Kristín har en master og en ph.d. i geologi, og har, inden hun i 2008 flyttede tilbage til Island, forsket og undervist i USA og i England.

 

 

Key-note lysark - ppt:    1400-Kristin Vala 

(9,40 MB)

Forbrug uden fremtid 

Hvis alle verdens mennesker vil leve som amerikanske statsborgere, har vi brug for 5 jordkloder. Og hvis vi alle vil leve som EU-borgere, har vi brug for 3 jordkloder. Vi har brugt en tredjedel af jordens ressourcer de sidste 30 år, og i 2050 må vi leve med halvdelen af de mængder olie, som vi bruger i dag, førte Kristín Vala frem i sin key-note præsentation, hvor hun også præsenterede en række muligheder for at komme nærmere en bæredygtig udvikling. 

System-tænkning 
Ifølge Kristín er vores uddannelsessystem ikke godt nok, hvis vi ønsker at løse de mange store udfordringer, vi som samfund står overfor. – I dag foregår vores tænkning i siloer og i kasser, og vi ser ikke det store billede. Vi lærer at være specialister i et enkelt fag, uden at udfordres til at tilegne os den store oversigt. En systemtænker kan på den anden side se det samlede system, se nye vinkler og undersøge årsager. Systemtænkning er nødvendig, for vi må forstå de langsigtede konsekvenser af vores handlinger. Alle skoler med respekt for sig selv har historie på skemaet, men hvorfor underviser ingen i, hvordan fremtiden vil se ud? Selv måtte jeg træde ud af min geologi-boks for at få øje på, at alt er forbundet. Det bør være kernen i al undervisning af børn, at de lærer at se konsekvenserne af det liv, vi allesammen lever, siger Kristín.

Begrænset fag-udbud 
De unge, som Kristín møder på universiteterne i dag, er bevidste om, at det er nødvendigt at handle i forhold til klima og bæredygtighed, hvilket giver forskeren årsag til optimisme. Men desværre er udbuddet af fag ikke særlig inspirerende for disse unge mennesker. – Generelt har bæredygtighed som fagområde ikke haft særlig høj status, men jeg synes, at dette bliver bedre. I Bristol var der en masse mennesker, der interesserede sig for emnet, og i dag taler man også i Island mere om emnet, end man gjorde før, siger Kristín.

I dag har vi i Island og i andre nordiske lande trods alt fået bæredygtighed på skoleprogrammet, men spørgsmålet er, hvor kompetente lærerne er til at undervise i bæredygtighed. Men det bliver spændende at se udviklingen på dette område, siger Kristín.

Initiativer på forskellige niveauer
Der foregår mange konkrete initiativer i nærmiljøerne, der viser, at almindelige mennesker mange steder har indset, at man bør og kan gøre et arbejde for mere bæredygtighed i det daglige liv. Der er programmer, hvor skoler og arbejdspladser kan blive mere grønne i deres måde at handle på. Der produceres kort, der viser, hvor man kan købe økologiske varer. Mange designere har taget økologi med i deres produktion, og på de sociale medier kommer mange unge mennesker med deres løsninger på problemerne. Men der kan altid gøres mere. Og i Norden har vi ekspertisen i form af forskning, som vi bør udnytte bedre, siger Kristín.

Adgang til hjertet
Hvordan formår Kristín at skære igennem med sit budskab? – Det er ikke så nemt, men med årene har jeg fundet ud af, at det for hvert enkelt menneske eller gruppe mennesker gælder om at finde en tilgang, der berører dem personligt. Det kan være konkrete konsekvenser for den natur, der omgiver dem. Eller deres børnebørns sundhed. Men det er nødvendigt at røre ved menneskers hjerte, for at det skal rykke. Så jeg må kende mit publikum, for ellers trænger jeg ikke igennem, siger Kristín.

Hvor stammer Kristíns egen utrættelige interesse i bæredygtighed fra? – Jeg er optimist. Jeg tror på, at vi kan gøre tilværelsen bedre for vores efterkommere. Og jeg har børnebørn, der engang vil spørge mig, hvorfor jeg som uddannet geolog og forsker ikke har gjort mere for at redde naturen. Da vil jeg i det mindste kunne svare, at jeg gjorde et forsøg, siger islandske Kristín Vala Ragnarsdóttir til DialogWeb.