Det afgørende bliver at omstille sig

 

I forhold til fremtidens arbejdsmarkedskompetencer står man på Færøerne overfor mange af de samme udfordringer som i det øvrige Norden. Omstilling er et af nøgleordene, men alment dannende fag er grundlaget for en sådan omstilling. Og velfærdsteknologien vil aldrig kunne erstatte den menneskelige kontakt.

 
Foto: Pixabay.com

I juni 2018 udgav Kultur- og undervisningsministeriet "Álit um vaksnamannaútbúgving og arbeiðsmarknaðardepil", en betænkning om organisering af voksenuddannelse.

Generel kompetenceudvikling på ønskelisten

Ifølge betænkningen ser en række fagforeninger for ufaglærte kompetenceudvikling og voksenlæring som et middel til generelt at opnå bedre arbejdsvilkår og til at styrke deres position på arbejdsmarkedet samt at forebygge fysisk nedslidthed.

I fagforeningerne nærer man således ikke nødvendigvis noget ønske om muligheder for formelle uddannelser, men man ønsker adgang til kurser med både fagligt og alment dannende indhold, så som læse- og skrivekurser samt kurser i arbejdsmiljø. 

Omstilling og dannelse

Vár í Ólavsstovu er ph.d. og adjunkt i modersmålsundervisning på Færøernes Universitet, eller Fróðskaparsetur Føroya. Ifølge Vár er evnen til omstilling sammen med teknologiske kompetencer vigtige for, at vi i fremtiden skal finde beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

– For få år siden kunne vi ikke drømme om, hvad teknologien kan i dag, og vi har ingen grund til at forvente, at farten på denne udvikling sagtner. Så hvis du vil finde din plads på arbejdsmarkedet, må du nødvendigvis klare at omstille dig, siger Vár í Ólavsstovu.  

Mynd Var.jpg
Vár í Ólavsstovu er ph.d. og adjunkt i modersmålsundervisning ved Færøernes Universitet. Foto: Privat.

Teknologiens sprog

Men denne omstilling kan ikke foregå uden solid kundskab til grundlæggende kompetencer, som al fortsat uddannelse skal bygge på. Mundtlig og skriftlig kommunikation, naturvidenskab, matematik og andre alment dannende fag er ifølge Vár í Ólavsstovu alt sammen fag, som vi alle bør have indblik i.

– Teknologien er vigtig på fremtidens arbejdsmarked, og på samme måde som vi lærer vores modersmål og fremmedsprog, skal vi også lære teknologiens sprog. Men det skal ikke stå alene, for uden evnen til at tænke selv, bliver vi nemt ofre for demagoger i et samfund, som ingen ønsker. Og vi skal sørge for at kunne styre teknikken, uden at blive misbrugt af den, siger Vár í Ólavsstovu.                                      

Flersproglige robotter

Ifølge Vár í Ólavsstovu bliver programmering et centralt fag i fremtidens skole, og det bliver blandt andet nødvendigt at udstyre velfærdsteknologien, som med tiden vil fylde mere og mere, til at klare at kommunikere på mange forskellige sprog.

– For jeg vil gerne kunne bede robotten om en kop kaffe på færøsk hellere end på et fremmedsprog, når jeg er flyttet på alderdomshjem, siger Vár í Ólavsstovu med et glimt i øjet.

Bred viden, men mangel på tid

Rakul í Gerðinum er formand for Heilsurøktarafelagið, fagforeningen for social- og sundhedsassister på Færøerne. Hun repræsenterer således en profession, der sandsynligvis vil kræve endnu flere par hænder på grund af demografiske udfordringer med en aldrende befolkning, udfordringer, der vil medføre øget behov for ressourcer på ældreområdet.

Rakul.jpg  
Rakul í Gerðinum er formand for fagforeningen Heilsurøktarafelagið, færøske social- og sundhedsassistenters fagforening. Foto: Privat.                                                  

Rakul í Gerðinum er godt tilfreds med de kompetencer, som uddannelsen til social- og sundhedsassistent giver.

– Vi har en bred viden om grundlæggende pleje af mennesker. De skal inkluderes i deres egen hverdag og motiveres til at være aktive, og vores udfordring er, at vi ikke overtager styringen, men at vi holder fast i hver enkelt persons integritet. Desværre strækker tiden ikke rigtig til, at vi kan sætte os ned til en snak over en kop kaffe med de ældre mennesker. Denne type kontakt er også vigtig for vores arbejde, da vi med direkte kontakt har mulighed for at få et bedre indblik i det enkelte menneskes generelle trivsel, siger Rakul í Gerðinum.

Den uundværlige menneskelige kontakt

Rakul í Gerðinum savner flere muligheder for faglig udvikling og har derfor gjort opmærksom på behovet for en efteruddannelse for social- og sundhedsassistenter. Fagforeningen organiserer kurser tre til fire gange om året, med både fagligt indhold og mere generelt indhold, for at højne medlemmernes bevidsthed om deres fag, og disse kurser er populære.       

Rakul í Gerðinum nærer ingen bekymringer for, at hendes medlemmer vil få problemer med at omstille sig i forhold til arbejdsmarkedets skiftende krav.                                     

– Vores faggruppe er omstillingsparat, både i forhold til brugere og til arbejdsområde. Evnen til at omstille sig er en fordel, når vi præsenteres for velfærdsteknologien, der med tiden vil spille en større rolle i vores arbejdsliv. Men jeg er overbevist om, at velfærdsteknologien aldrig vil kunne erstatte den menneskelige kontakt, som ingen kan undvære, siger Rakul í Gerðinum.

Heilsurøktarafelagið er den færøske fagforening for social- og sundhedsassistenter. Læs mere her (færøsk.)

Fróðskaparsetur Føroya er Færøernes universitet. Læs mere her (færøsk og engelsk).

Álit um vaksnamannaútbúgving og arbejdsmarknaðardepil kan læses her (færøsk).